Tirsdagstip: Få styr på rødmen med Niacinamid

15.05.18
niacinamid produkter

niacinamid produkter

Mine kinder er røde nok i forvejen… Det er argumentet, for at mange springer blushen over. Der er stor forskel på farven, du får ved rødme, og den du får med blush. Hvor rødme får dig til at se slidt og træt ud, vil en blush friske op og få hudtonen til at se klarere ud.
Selvfølgelig skal man overveje hvilken farve man vælger til kinderne. Ligesom dækning af den eventuelle rødme er en nødvendighed. Heldigvis er det forholdsvis enkelt, og effekten af dine anstrengelser er det hele værd. Det er den metode jeg bruger, hver gang damen i spejlet ser slidt ud.
Flere tirsdagstip handler om, hvordan man skjuler rødme. Der er rødmen, og så er der RØDMEN. Står du med en reagerende og helt rød hud, er dækning naturligvis ikke en løsning, du skal benytte dig af. Dækning er for dig, der lider af svag til moderat rødme.

Er du træt?
Det kan godt være, at jeg bare er ekstra heldig at være beriget med en aktiv blodgennemstrømning… Sådan ser de færreste med rødmen nok på det. Det føles lidt mere som en forbandelse. Når man bliver helt rød i hovedet, bare man får den mindste smule alkohol, bliver varm, træt eller måske spiser noget stærkt.
Det er ærlig talt ret lidt festligt at få kommentarer om, at man ser træt eller småsyg ud, når man hygger sig i festligt lag. Min hud rødmer ganske rigtigt, når jeg netop er træt eller pjevset, og så ser jeg naturligvis ikke ret frisk ud. Derfor gør jeg en dyd ud af at skjule det, når min hud bare lader om om.

Få styr på rødmen
Siden jeg startede med at bruge Niacinamid i høje koncentrationer, er min hud blevet bedre og bedre. Selvfølgelig bruger jeg vores egen Niacinamid 10%… Da det er den eneste af dem, jeg har prøvet, som min hud er rigtig glad for. Niacinamid er en genial ingrediens, men huden reagerer sært i starten… min gør i hvert fald. Derfor er jeg så glad for, at jeg har holdt ud. Den før hen daglige rødme er ikke længere noget, jeg tænker over, fordi det er et overstået kapitel. Der er da stadig dage, hvor jeg bliver nødt til at dække rødmen, men langt de fleste dage har jeg ikke en gang foundation på.

Benyt et af disse links, når du alligevel køber online. Vi får en lille kommision, og det er en stor hjælp.
9 kommentarer
Stinna

Tak for jeres gode produkter. Hvis man må komme med et ønskeprodukt, så ville jeg virkelig elske, hvis I udviklede et produkt med a-vitamin. Jeg bruger jeres produkter, for dem ved jeg at jeg kan tåle. Har netop købt produkter fra the ordinary, men det fik jeg eksem af – øv! Så nu krydser jeg fingre for, at I engang laver sådan et produkt. Indtil da, må jeg prøve det i anbefaler her 🙂

Malene

Jeg er ikke sikker på at jeg forstår det korrekt. Kan cremen skjule, når man rødmer af flovhed?

Helene Randløv

Hej Malene
Nej, det kan den naturligvis ikke 🙂 Den kan ikke skjule noget som helst, den kan styrke huden og holde den i form.
Kh. Helene

Betina Berg Holm Andersen

Jeg er helt i tråd med Stinna..
Jeg knuselsker jeres produkter – har t-zone, AHA (bruger dem ikke samtidig), niacinamid, olien og Alt i en beskyttelse. Mangler faktisk kun et A-vitamin produkt før min toilethylde er helt pudderdåselyserød 🙂

Katja Moikjær

Vi er ikke uenige 😉

Line

Hej pudderdåser. Jeg hører så mange gode ting om jeres produkter og tænker at jeg skal anskaffe mig nogle. Jeg har ærligt været rigtig dårlig til at passe på min hud altid men efter 2 børn og snart 34 år er det vist på tide. Jeg kæmper meget med rødmen øverst på mine kinder, men derudover har jeg vist en fin normal hud. Vil i anbefale mig hvilke produkter jeg skal købe for en solid basis rutine der kan afhjælpe rødmen?

Helene Randløv

Kære Line
Mange tak for tilliden.
Jeg vil starte med at anbefale, at du læser her: https://pudderdaaserne.dk/2019/01/22/tirsdagstip-den-bedste-base-er-hudpleje/
Der er det optimale ritual beskrevet.
Mild rens kunne være vores Alt i en Makeupfjerner
Kemisk eksfoliering kunne være T-Zone Peeling
P&M Pure Hyaluronic Serum
Niacinamid 10% er god netop til rødme
Evt. Alt i en Creme eller Anti-age Ansigtscreme
SPF som du kan lide og har lyst til at bruge nok af.
Kh. Helene

Kirstine

Hej Pudderdåser 🙂
I linje med at man max skal eksfoliere en gang dagligt, kan man bruge for meget niacinamid? F.eks. hvis det både er i ens dag- og aftencreme.

Helene Randløv

Hej Kirstine
Vi anbefaler at man bruger mild kemisk eksfoliering en til to gange om dagen. Niacinamid er styrker huden, så du kan roligt bruge produkter med denne ingrediens både morgen og aften.
Kh. Helene

Din kommentar

Din email adresse vil ikke blive offentliggjort. Nødvendige felter er markeret med *