Tirsdagstip: Få styr på mængden

31.01.17

Mange gode produkter-5

Det er egentlig ligegyldigt, hvad der er tale om… Om det er shampoo eller bodylotion, solcreme eller bronzer spiller overhovedet ingen rolle. Det vigtigste er at blive klar over, at der er et problem med mængden. Med nogle ting er det slet ikke til at undgå, andre ting bliver man måske først klar over ved et tilfælde. Det er et af de der tip, der kunne stå med tusch hen over mit spejl, og alligevel ville jeg med garanti stå og bande over mig selv, når jeg igen har for meget creme i hånden, og jeg er nødt til at finde et sted på kroppen, eller et af mine stakkels familiemedlemmer bliver nødt til at komme mig til undsætning med en arm eller nogle kinder…

Fråseri
Bortset fra at jeg synes, det er noget værre griseri, at jeg fråser med cremen, eller hvad det nu er… Så er der jo også tale om, at det er vældig dumt og dyrt at smide produkter lige i skraldespanden eller hælde dem i afløbet, fordi jeg ikke har styr på, hvor meget jeg egentlig behøver. Det irriterer mig især på grund af miljøet! På den anden side bringer det da også et par gode ting med sig, for eksempel har jeg endelig fået bugt med den vildt irriterende tørre plet på underarmen.

Harmløst?
Der er selvfølgelig nogen, der vil mene, at det er uendelig ligegyldigt, men der er jo nogen ting, som man virkelig bør være varsom med at overdosere. Shampoo er bare en af dem, ikke nok med at vores vandmiljø lider under det, dit hår kan også i bedste fald opfører sig helt mærkeligt og blive mat eller tungt, hvis du for eksempel ikke får skyllet shampooen ordentligt ud igen. Det er godt nok ikke noget der i første omgang påvirker andre end dig selv, på den anden side er det jo spild af produkt men også af vand, fordi det samtidig tager den ekstra tid, at skylle produktet ud igen. Shampoo er bare et eksempel, du ved sikkert selv, hvilke produkter du har for vane at bruge for meget af.

Benyt et af disse links, når du alligevel køber online. Vi får en lille kommision, og det er en stor hjælp.
14 kommentarer
Naf

Så enig! Jeg er faktisk i gang med en mission om at få brugt det op jeg har og ikke liiiige komme til at købe en ny lækker creme el.lign. så skuffen bugner af ting jeg nærmest ikke kan huske jeg har. Og det samme gælder shampoo og bodylotion. Jeg har sat mig for at det SKAl bruges op, selvom der ikke er noget bedre end at tage hul på en ny flot flaske og smide dem gamle med rester ud.

Helene Randløv

Hej Naf
Jeg har taget mig selv i at købe noget nyt, bare fordi jeg ikke ville bruge det andet op… Helt gak 😀
Kh. Helene

Dorte

Også enig. Vi går op i ‘spild af mad’, men køber gladeligt ny creme e.lign., selv om de gamle tuber ikke er tømt.
Selvfølgelig skal der være plads til selvforkælelse.
Jeg har imidlertid givet mig selv den udfordring, at bruge det jeg har på hylden i badeværelset op, inden jeg køber nyt. Uha, der var meget, da jeg fik kigget efter. Nu skal det bruges inden det bliver for gammelt.

Helene Randløv

Mit største problem er ofte, at jeg gemmer de “gode” cremer, fordi jeg ikke vil bruge dem op… og så står de og bliver gamle eller endnu værre harske.
‘amen altså det er jo bare så dumt.
Kh. Helene

HeLene

Jeg er faktisk ret streng med at bruge op, eller give videre. Men så er det også godt at have familie, min mand for exempel bruger gerne schampoo der ikke fungerede for mig. Det med at tage for meget op i hånden synes jeg sker i mindre grad med pumpe flasker, da man kan styre det. Når man står og fumler med en lille spatel så gider man jo ikke tage to gange, men måske for meget første gang i stedet…
Et andet godt tip er jo at bruge ansigtscremer på kroppen eller fx håndcreme på fødderne.Og så har man jo de andre produkter man ønsker ikke ville tage slut så hurtigt-ofte nogle med pumpe og lyserød label…

Helene Randløv

Ååårrhhh <3 <3 <3
Selvom jeg selv gør et i hærdigt forsøg er det ret sjældent, at jeg får brugt ting HELT op, heldigvis har jeg jo mange glade aftagere, så det går alligevel.
Kh. Helene

Lone H

Ej hvor spøjst. Er også hoppet på vognen brug hvad du har…. faktisk er det mit nytårs fortsæt. For jeg indrømmer gerne at jeg har ALT for meget i mine gemmer.

Helene Randløv

Det kender jeg godt!!!

C

Jeg overvejer at bruge Matas ansigtssolcreme faktor 15 som dagcreme. Men der er Alcohol denat i som ingrediens nr 9. Sksl man være bekymret for dette når man har sart hud?
Det er umuligt at finde en solcreme til sart, akneramt hud (2 gange isotretinoin)

Helene Randløv

Hej C
Du skal ikke være bekymret, hvis den står som nummer ni… Men jeg ville ikke personligt være tilfreds med SPF 15? Har du kigget på de cremer, jeg nævner i denne top ti? Ellers kan jeg varmt anbefale Elizabeth Arden Pro Triple Action Protector Broad Spectrum SPF 50, som jeg har skrevet om her.
Kh. Helene

C

Tak for svar! 🙂

c

jeg brugte la roche posay anthelios før, men alkoholen smadrede min hudbarriere fuldstændig, så siden reagerer min i forvejen sarte hud på nærmest alle produkter. Derfor prøver jeg at gå uden om alcohol denat, og at bruge noget så mildt som muligt. Men kunne godt være jeg skulle kigge lidt på en fysisk solcreme.

Natascha

Hej dåser,
Hvor stor en mængde er passende til ansigtet, når man bruger jeres t-zone peeling? 🙂
God søndag.

Helene Randløv

Hej Natascha
Selv bruger jeg halvandet eller to pump… Min søn bruger også lidt på skulderen, så han bruger tre. Der er også nogen, der bruger et 🙂
Kh. Helene

Din kommentar

Din email adresse vil ikke blive offentliggjort. Nødvendige felter er markeret med *