Lørdagslook: Charred Plum

Produkter med niacinamid – ingrediensen der virker mod alt

niacinamid produkter

Vi har fået en mail fra Gitte, der spørger om vi kan anbefale et produkt med niacinamid mod hendes rosacea. Og det kan vi i hvert fald, for niacinamid kan faktisk hjælpe på rosacea.

Og ikke bare det – niacinamid kan hjælpe på alt. Jeg tror helt ærligt ikke, der findes det hudproblem, som niacinamid ikke kan hjælpe på:

  • Akne
  • Hyperpigmentering
  • Rynker
  • Rosacea
  • Tørhed
  • Tab af elasticitet
  • Gulnet hud

En litteratursøgning efter niacinamid + skin giver 771 resultater, så jeg vil ikke engang gå i gang med at remse kilder op her. Og det bedste ved niacinamid (B3 vitamin) er, at det ingen bivirkninger har i selv højere koncentrationer, så er der er virkelig ingen grund til ikke at forsøge det. Så hvor går man hen og finder det? Her er et par bud:

Matas Special Ansigtsgelé
Matas har en parfumefri ansigtsgelé, hvor niacinamid står højt på ingredienslisten i forhold til at prisen er på kun 60 kroner. Hvis du vil prøve niacinamid, så bliver det hverken billigere eller nemmere end den her.

La Roche-Posay Toleriane Ultra Nuit
Der gemmer sig niacinamid i en god portion af La Roche-Posays produkter, og det var faktisk i en after sun fra La Roche Posay for næsten et årti siden, at jeg første gang stødte på denne fantastiske superhelt af en ingrediens. Hvor Matas Ansigtsgelé er en lidt klistret oplevelse helt uden olier, så er La Roche-Posay Toleraine Ultra Nuit det stik modsatte – nemlig en lækker og fed creme. Koncentrationen af niacinamid er ikke høj i forhold til resten af selskabet her, men der er meget andet godt i som for eksempel sheasmør og et enkelt peptid. Og så er den uden parfume og uden konserveringsmidler, men i stedet i den særlige sterile emballage. Toleriane Ultra Nuit koster 189 på apoteket, 154 kroner på Lookfantastic.dk eller cirka 130 kroner på Apo-rot.dk.

Olay
Olay bruger niacinamid i alle deres produkter, og det er da også dem, der står bag dette studie, der viser en betydelig forbedring af rosacea efter brug af en uparfumeret Olay creme med 2% niacinamid. Desværre er Olay ikke længere i Danmark, men Lookfantastic.dk sælger Olay – jeg kan dog ikke finde deres uparfumerede versioner. Vi har tidligere skrevet om Total Effects-serien her.

Pudderdåserne Anti-Age Ansigtscreme
Vores egen Anti-Age Ansigtscreme indeholder 2 procent niacinamid. 2 procent lyder måske ikke af meget, men det er smertegrænsen for, hvad vi kan putte i en cremet konsistens og stadig holde den stabil. Der er også niacinamid i vores T-Zone Peeling og Alt i en creme, men i mindre mængder.

Paula’s Choice RESIST 10% Niacinamide Booster
Hvis du vil prøve noget med niacinamid, så det batter, så har Paula’s Choice selvfølgelig en mulighed. Intet mindre end 10 procent er der i Paula’s Choice RESIST 10% Niacinamide Booster.

Jeg har ikke selv prøvet den endnu eller andet i lignende koncentrationer, men ved 10 % hører man dog om irritation, selvom det er sjældent.

Jeg har selv gode erfaringer med hendes Skin Balancing Toner, der er en skintonic med niaciniamid – i en meget lavere koncentration. Find Paula’s Choice’ europæiske webshop her.

The Ordinary Niacinamide 10% + Zinc PCA 1%
The Ordinary er et canadisk brand, der laver ultra-billige produkter med fokus på effektive ingredienser i høje koncentrationer.  I stil med Paula’s Choice har de lavet et tyndt serum med 10 procent niacinamid, men her så også med 1 procent zink, hvilket er gjort med akne i tankerne.

I modsætning til hvad jeg troede, så sender The Ordinary og resten af Deciems webshops fra England, når du bestiller fra Danmark, selvom mærket er canadisk, så du kan trygt bestille uden at bekymre dig om told og moms – det er i hvert fald hvad de har sagt til mig.

Jeg har bestilt det og et par andre ting fra mærket og glæder mig til at kunne fortælle mere, når jeg har prøvet på egen hud.

Dette indlæg indeholder et eller flere affiliate link, der giver os kommission, hvis du køber noget. Vi linker kun til vores foretrukne webshops, og når du køber noget gennem et affiliate link, støtter du vores arbejde.

Følg os på Facebook og Instagram: @pudderdaaserne.dk

Kan du lide, det vi laver? Så brug et af disse links, når du alligevel køber online. Vi får en lille kommision, og det er en stor hjælp.

Matas MAC Asos DeciemFeelUnique Escentual HQhairEstee Lauder LookFantastic Clinique

Feelunique rabat

   

45 kommentarer

  • Xenia

    JAAAH! glæder mig til at høre, hvad du synes om the Ordinary :)

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Maja

    Glem ikke pHformula! 😊

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Teresa

    Jeg prøver så godt jeg kan at bevare overblikket i alle de kemiske navne og funktioner der er i hudpleje nu om dage (#old). men The Ordinary er liiiige steppet over hvad min hjerne kan overskue, så kunne i eventuelt gennemgå deres produkter og hvad de hjælper mod? Måske når I har modtaget de produkter I har bestilt?

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Christina

    Hej

    Jeg har lige bestilt fra The Ordinarys egen hjemmeside, og de sender det fra UK, så der er ingen problemer med told, ved at bestille derfra :-)

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Katja Moikjær

      Hvor ved du det fra?

      Siden  ·  Svar på kommentar
    • Christina

      Hej Katja
      Jeg læste en brugerkommentar på Beautyspace, hvor personen havde skrevet til firmaet og spurgt, samt jeg kan se på mit trackingnummer, at den er sendt fra Nottingham i UK :-)

      Siden  ·  Svar på kommentar
    • Katja Moikjær

      Og nu har de også svaret mig det samme på Twitter – du har helt ret. Tak!

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Susanne

    Jeg har netop klikket The Ordinary Niacinamide 10% + Zinc PCA 1% hjem.
    Jeg overvejer også anskaffe mig en dermaroller, men bliver det for voldsomt at bruge den sammen med Ordinary serum når koncentrationen er så høj?

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Katja Moikjær

      Hej Susanne. Nej, jeg tror Niacinamid er fin nok. Jeg er lidt mere usikker på zinc. Det er ikke en ingrediens, der er “skabt” til at komme ned i huden så at sige. Men det er kun en fornemmelse, jeg har absolut intet at have det i.

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Helle

    Kunne The Ordinary Niacinamide 10% + Zinc PCA 1%være et alternativ til Clinique Smart serum, hvis ens problem er pigmentforandringer?

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Katja Moikjær

      Begge dele virker på pigmentforandringer, men med vidt forskellige ingredienser. Jeg har intet grundlag for at sammenligne hvilken der er bedst. Du kan også sagtens bruge begge.

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Ida

    Hvis man nu vil forsøge sig med toneren fra Paulas Choice, men jeg samtidig bruger T-zone peelingen. Hvordan og i hvilke rækkefølge?

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • HeLene

    Jeg har købt lige den fra Paulas C, og skal starte på den nu! Spændende!
    Glæder mig at læse om dit/jeres indtryk af the ordinary. Den tager næste gang!

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Lena

    The Ordinary er rigtig nok et canadisk brand, men de har lagre i Europa og sender derfra, så der kommer ikke told på. Jeg skrev til deres kundeservice og spurgte ☺ der er desuden fri fragt hvis man køber for over 25 euro (tror jeg ☺)

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Katja Moikjær

      I har fuldkommen ret, jeg har lige fået samme svar fra dem. Det er mig, der er et fjols. Tusind tak, jeg har rettet nu!

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Bodil

    Glæder moig også til at høre om jeres erfaringer ned The Ordinary – har indtil nu holdt fingrene fra at klikke hjem…..Selv om der også er vitamin C-serum og Retinol…..

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Chris

    Luxplus.dk sælger Olay produkter og også nogle af de uparfumerede.

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Gitte

    Glæder mig til at høre mere om ordinary mærket!! Tusind tak for et godt indslag.

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Rikke

    Øj hvor jeg synes det er svært at hitte rundt i! Pt bruger jeg jeres t-zone og anti-age creme, og supplerer med Elisabeth ardens Night repair under øjnede. Bruger desuden en dermaroller en gang om ugen. Har derfor overvejet at finde enten en creme med hyaluronsyre, højere niacinamid eller retinol at bruge efter rollerne – men kan vitterligt ikke lure, hvad det giver mest mening? Er 29 og har lidt aknear og perioral dermaritis i perioder.

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Emilia

    Hej
    Vil det hjælpe mod fedtet hud?

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Katja Moikjær

      Det er et godt spørgsmål, men jeg kan ikke finde noget præcis svar. Niacinamid hjælper med at normalisere hudens porer. Dvs. at man kan forvente færre hudorme og mindre porrer. Jeg kan ikke finde bevis for at det giver mindre fedtet hud også, men hvis det normaliserer hudens porrer, så burde det kunne hjælpe på fedtproduktionen også – i teorien i hvert fald. Under alle omstændigheder har jeg ikke noget bedre bud – ud over salicylsyre, som jeg går ud fra, du allerede er på? http://pudderdaaserne.dk/vores-egne-produkter/t-zone-peeling/

      Siden  ·  Svar på kommentar
    • Emilia

      Det er jeg… Er super tilfreds med jeres aha- serum, som jeg stort set har anvendt siden “udgivelsen” har faktisk skiftet i sidste uge til jeres anti-age, fordi jeg var blevet en smule tør omkring øjnene… Jubiiiii endelig!
      Intet hjælper mod fedtet hud andet og vente på at man går i overgangsalderen tænker jeg? Men i skriver at produktet med niacinamide hjælper på alt.. Så fik jeg lige et lille håb, og tænker at kombien med Zink, skal prøves :)

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Betina

    Hej… The Ordinary skriver under Niacinamide 10% + Zinc 1% at de ikke anbefaler Salicylic Acid til uren hud, men det skulle jo netop være godt, også til dermatitis, kan du hjælpe med en forklaring?

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Katja Moikjær

      Nej det kan jeg ikke :-D Jeg aner ikke hvorfor de ikke anbefaler salicylsyre. Men jeg ville da også gerne kende deres begrundelse.

      Siden  ·  Svar på kommentar
    • Marie

      Måske fordi de har deres eget nye vidunderprodukt (?) Azeliac acid et-eller-andet :-)

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Henriette Jensen

    Hejsa!
    The Ordinary er jo så billigt at man bliver helt mistroisk:D
    Men når i anbefaler det skal det da helt klart ha et forsøg!
    Tak endnu en gang for fantastisk inspiration:)

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Henriette

      Hov lige et spørgsmål:) hvordan bruger jeg den sammen med Egf serum?

      Siden  ·  Svar på kommentar
    • Katja Moikjær

      Jeg ville nok bruge den ene morgen og den anden aften. Til at starte med i hvert fald

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Marie

    De har også en Buffet serum med lidt af det hele.
    Hvad er fordelen ved at satse på niacinamid alene?
    Og hvordan med matryxyl som de også har som solo produkt?
    Hvordan kan man gennemskue de mange valgmuligheder fra firmaet?
    Jeg får lidt stress 😊

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Katja Moikjær

      Det forstår jeg godt :-D Niacinamid alene vil jeg anbefale til rosacea, akne, hyperpigmentering. Matrixyl er et antirynke-produkt.

      Buffet-serummet er (baseret på ingredienslisten alene – jeg har endnu ikke prøvet noget af det her) også et peptid-serum, dvs. et rent antirynke produkt.

      Siden  ·  Svar på kommentar
    • Marie

      Tak :-)
      Kan du/gennemskue deres 2 % retinol-produkt?
      De hævder, at det er mere moderne end andre. Jeg bruger Beaute Pacifique Super 3 Booster om natten og har været glad for den. Men spekulerer nu på, om jeg skal prøve at skifte til The Ordinary produktet.
      Jeg læser også under beskrivelsen af jeres ansigtsolie, at man mener at matrixyl er mere effektivt end retinol.
      Er retinol simpelthen ved at blive lidt umoderne til anti-aging formål?

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Karen

    Ikke at forglemme Decubal Face Vital, med niacinamid som 3 øverste ingrediens. En fantastisk dejlig creme til tør hud.

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Roman

    har prøvet deres SubQ Anti-Age serum fra Hylamide-serien. jeg synes det er meget bedre end Hydraluron serum fra indeed labs. Og deres Booster Pore Control fra Hylamide-serien indeholder niacinamide (4 ingrediens). Dejligt serum!

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Cille

    Mon det hjælper mod rødmossethed og sprængte blodkar på næse og kinder? :) Hvis der i det hele tager er nogen produkter der kan afhjælpe dette

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Sarah

    Jeg kan klart anbefale the Ordinary og også Deciems anden linje Hylamide! Har nu 6 af deres produkter. Super fin kvalitet for pengene. De giver mulighed for at man kan hudnørde lidt uden at sprænge budgettet. Forsendelsen er også billig og hurtig! :)
    Kan anbefale:
    Niacinamide 10% + zinc 1%
    Hyaluronic acid 2%+ B5
    Lactic Acid 5% + HA 2%
    100% organic cold-pressed rosehip seed oil
    Booster glow fra Hylamid
    ps. Tak for en god og informativ blog! :D

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Line

    Toleriane cremen er så lækker! Den gør underværker for mine røde rosaceakinder :)

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Anne

    Ved i om man må bruge The Ordinary Niacinamide 10% + Zinc PCA 1% når man er gravid?

    Så vidt jeg kan læse mig til skal jeg undgå A-vitamin og BHA som gravid..

    Mvh Anne

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Katja Moikjær

      Kære Anne. Du må gerne bruge både A-vitamin og salicylsyre (BHA) som gravid. Du må faktisk bruge alle hudplejeprodukter på markedet som gravid, også niacinamid og zink.

      Advarslen om salicylsyre og A-vitamin gælder at spise det.
      Kh. Katja

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Patricia

    Hej 😊 Jeg har købt den fra The Ordinary. Men hvornår skal jeg bruge den? Morgen eller aften, og før/efter hvad. Jeg savner en rækkefølge. Lige nu bruger jeg BP serum og en ansigts creme om morgenen. Og Jeres AHA og BP superbooster om aftenen. Jeg har tør hud med lidt pigmentforandringer og store porer. Mvh Patricia.

    Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Lørdagslook: Charred Plum