Tør hud om næsen eller øjenbrynene? Skæleksem og behandling


Gærsvampe lever naturligt i massevis på huden. Hvorfor de nogle gange bliver til skæleksem ved man ikke nok om.
Kender du det med at huden i folderne omkring næsen virker tør og flager, lige gyldigt hvor meget creme man smører den ind i? Eller panden begynder at skalle – især omkring øjenbrynene.
Forklaringen kan være skæleksem. Den samme meget almindelige hudsygdom som de fleste af os oplever i hovedbunden på et eller andet tidspunkt i løbet af vores liv, kan nemlig ramme mange forskellige steder og i mange forskellige former.
Vi kender måske skæleksem bedst som skæl i håret, men den kan også vise sig som:
- Hud der flager omkring næsen – især i folderne på siden af næsen
- Skæl omkring øjenbrynene
- På kroppen – især i hudfolder
- Arp på spædbørn
Jeg har selv fornøjelsen af problemet fra tid til anden omkring næsen. Det er i så mild grad, at det oftest usynligt for det blotte øje, men især når jeg bruger foundation, så bliver det fremhævet. I lange perioder er det helt væk, nogle gange dukker det op igen.
Man kan blive fristet til at smøre et tykt lag creme eller olie på de tilsyneladende tørre flager omkring næsen – det må jo være tør hud! Men det er nogen nær det værste, man kan gøre. Skæleksem stortrives i fedtede omgivelser og skyldes fedtet hud – ikke tør hud.
Salicylsyre og et lægebesøg
Vi Pudderdåser bliver aldrig trætte af at lovprise salicylsyrens positive egenskaber, og den har faktisk også en positiv effekt på skæleksem. Vores egen T-zone Peeling eller tilsvarende effektive og milde peelinger med salicylsyre er god som daglig, forebyggende pleje, hvor den modvirker skæleksem ved blandt andet at fjerne de fortykkede lag af hud.
Men behandling af skæleksem skal du til lægen med. Skæleksem skyldes en svamp, der hedder Malassezia, og midler mod den slags finder du kun hos lægen. Hvad end de sidder i ansigtet eller i hovedbunden.
Find vores egen hudplejeserie på Dåseshoppen.dk - Følg os på Facebook og Instagram @pudderdaaserne.dk
Kan du lide, det vi laver? Så brug et af disse links, når du alligevel køber online. Vi får en lille kommision, og det er en stor hjælp.
Matas.dk - Sephora.dk - MAC - Paula's Choice - Asos - Lookfantastic.dk - Gosh.dk - Feelunique - Beauty Bay - Nicehair.dk - DECIEM - Ellos - Nelly - Flere links
Ja, tak for det ! :-D
Jeg har i periode denne, hvad jeg troede var tørhed, men er åbenbart skæleksem. Jeg smører altid en ordentlig lag fugtighedscreme på. Til tider gerne den fedeste jeg har. Jeg har sågar gjort det i dag! Men det tror jeg nok lige jeg stopper med fra nu af!
Tusind tak for super information, der faldt på et tørt sted.