Ziaja Sensitive

Bland bare

Blandede produkter

Hvordan ville du reagere, hvis dit foretrukne tøjmærke prøvede at overbevise dig om, at du  kun  måtte bruge deres tøj? Hvis du brugte andre mærker på resten af kroppen, så ville dine jeans slet ikke sidde optimalt.

Eller supermarkedet påstod, at hvis du brugte noget som helst andet end kun deres produkter i din kødsovs, så ville hele måltiddet være ødelagt.

Det lyder selvfølgelig fuldkommen gak i låget, men ikke desto mindre er det hvad mange hudplejemærker hver dag prøver at overbevise deres kunder om. Og det har selvfølgelig intet hold i virkeligheden.

Bland, shop, miks så tosset du har lyst til mellem alle de fantastiske produkter der findes ude i verden og nyd alle de mange muligheder, videnskaben har givet os indenfor hudpleje.

Klassiske myter

Huden skal forberedes – Der findes ikke en eneste effektiv hudplejeingrediens, der kræver en særlig forudgående behandling for at virke på huden. Og ingen af disse “forberedende” produkter indeholder noget, der giver dem nogle særlige fordele i forhold til et specifikt efterfølgende produkt.

Hudens ph-værdi skal justeres – Hudens naturlige ph-værdi er lige under 5, og der skal den meget gerne forblive. Hvis hudens ph-værdi er blevet højere end det, er det fordi du har brugt en skrap ansigtsrens eller ganske simpelt brugt for meget vand. Vand i sig selv hæver hudens ph-værdi. Og den bedste kur er simpelthen at være blidere når du renser din hud, men det er et helt andet indlæg.

For at dette produkt skal virke, skal du også lige købe… – Hvis et produkt indeholder en effektiv ingrediens, så gør den det altså ligegyldigt hvilke andre produkter, man ellers bruger.

Når du går til behandling skal du også bruge… – Hvis du er i gang med et forløb af klinikbehandlinger med for eksempel høje koncentrationer af syre, er det rigtig vigtigt, at behandleren har styr på, hvad du bruger derhjemme. Det samme gælder også receptpligtige lægemidler. Det kan for eksempel være vigtigt at undgå hjemmeprodukter med syre samtidig, at bruge ordentlig solfilter osv. Det kan man sikre sig ved at sælge nogle ekstra produkter ved siden af. Man kan selvfølgelig også bare se grundigt på, hvad man allerede har derhjemme.

Sådan laver du et godt miks
Hvis et produkt indeholder en effektiv ingrediens, så gør den det altså ligegyldigt hvilke andre produkter, man ellers bruger. Selvfølgelig er det vigtigt at bruge solbeskyttelse, når du bruger et produkt med glykolsyre. Men det er IKKE vigtigt, hvilket mærke solbeskyttelse.

Det forkerte miks af cremer på huden kan fnulre og opføre sig helt håbløst. Men det kan de nu også sagtens selvom de kommer fra samme forhandler. Nogle gange er de to formuleringer ikke blandbare og giver et forkert miks, så blandingen fnulrer når de rammer hinanden på huden. Det kan være helt umuligt at forudse – prøv at blande dem på hånden i butikken først, så du ved om konsistenserne kan arbejde sammen.

Sådan laver du den rigtige rækkefølge for din hud
Det er altid svært at gennemskue, hvilken rækkefølge man skal bruge hudplejeprodukter i. Der er et par hovedregler, du kan følge, så du selv kan sammensætte din egen rutine.

  1. Rens først – det siger sig selv jo. (Men du behøver ikke rense hver gang)
  2. Syre nederst – hvis du bruger et produkt med for eksempel salicylsyre, glykolsyre, LHA, PHA eller lign., så skal det altid på nederst.
  3. Jo flere aktive ingredienser et produkt har, jo tidligere bruger du det. Altså bruger du altid din rynkecreme eller produktet mod pigmentpletter FØR den fede creme.
  4. Jo federe et produkt, jo senere bruger du det. En god fedtcreme lægger en barriere på huden, der beskytter den mod udefrakommende påvirkninger. Så derfor vil vi gerne have de gode ingredienser på før sådan en.
  5. Solfaktor til sidst. Produkter indeholdende solfaktor skal ALTID på til sidst. Uden undtagelse.
  6. Prøv det og gør det, der fungerer for dig. Der er ikke altid noget endegyldigt svar. Bruger du både et serum mod rynker og et serum mod pigmentpletter, så er der næppe noget endegyldigt svar på, hvilken rækkefølge der er bedst. Og der er altid undtagelser. For eksempel har både Helene og jeg fundet ud af at vores egen Ansigtsolie fungerer fantastisk under vores Antiage Ansigtscreme. Selvom det selvfølgelig strider imod punkt 4. Eksperimentér med produkterne og gør det, der fungerer for dig.

Ingen endegyldige svar
Og ja, der er produkter, der begynder at drille her. For hvad nu hvis man bruger en skintonic. Skal den så på før eller efter syre? Jeg ville bruge den før. Muligvis efter, hvis den er på spray.

Og hvis du – ligesom jeg – er fan af både BioEffect og af Pudderdåsernes syreprodukter, hvordan blander du så dem, når BioEffect også siger, at deres produkt skal på nederst? Her er der flere muligheder. Du kan vælge at bruge et af vores syreprodukter om morgenen og BioEffect om aftenen. Hvis du vil bruge dem begge på samme tid, så vil jeg nu holde fast i at vores skal nederst.

Men det vigtigste er at prøve sig frem og finde ud af det.

Verden er fuld af fantastiske produkter, og det vil være alt for begrænsende at skulle holde sig til et mærke. Og hvorfor skulle vi også det? Det kunne vi jo ikke drømme om at gøre på andre områder af livet. Vælg og miks det, der fungerer for dig og din hud.

 

 

Find vores egen hudplejeserie på Dåseshoppen.dk / Følg os på Facebook og Instagram: @pudderdaaserne.dk

Kan du lide, det vi laver? Så brug et af disse links, når du alligevel køber online. Vi får en lille kommision, og det er en stor hjælp.

Matas MAC Asos Deciem FeelUnique Escentual HQhairEstee Lauder LookFantastic Clinique Gosh
   

24 kommentarer

  • mathilde

    Hej pudderdåserne
    Et lille spørgsmål
    Jeg har lige købt nyx jumbo eye pencil. Kan man spidse den ?

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Helene Randløv

      Hej Mathilde
      Ja da, det kan man da. Det gør jeg i hvert fald.

      Kh. Helene

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Simone

    Kan man bruges Jeres produkter til dermaroller??? Er meget nysgerrig på at prøve dem!!
    Tak for et sjovt og brugbart indlæg :-)

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Katja Moikjær

      Selvfølgelig. Jeg har ikke selv prøvet. Jeg får aldrig brugt den roller. Men der er ingen grund til ikke at prøve.

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Cecilia Nielsen

    Selvom det ikke helt omhandler emnet, så vil jeg alligevel gerne fortælle om en ret kedelig episode i Matas. Jeg leder efter en foundation (har læst en masse på nettet), til at dække mine mange urenheder (fedtet/kombineret). Jeg synes virkelig det er svært, at finde både en rigtig farve , konsistens og produkt. I butikken spurgte jeg efter en anbefaling, da jeg ville aflevere en købt max factor, fordi prøven ikke fungerede for mig. Det første hun siger, er at hvis jeg ikke kunne lide den, så kunne hun ikke se hvad jeg så ville kunne lide! Et sekund kigger hun på mit ansigt og konstaterer at den er fedtet. Derfor (og peger) siger hun, at jeg ikke kan bruge nogle fra alle standerne (high street), da jeg skal bruge en oliefri. Det har de ikke, og det skal være noget fra Clinique. For en sikkerheds skyld, råbte hun lige til en kollega, om et af mærkerne havde en oliefri, da jeg “fedter”!! Derefter gik jeg bare hen og byttede den, og gik fortvivlet hjem. Det var ikke en rar oplevelse, men var også forbavset over den dårlige service og at jeg følte jeg vidste mere end hun gjorde. Har læst jeres anbefalinger samt mange andres. Fx er der mange, der er glade for loreall infallible 24 timer mat foundation.
    Det er frustrerende, når dem der skulle kunne hjælpe ikke kan!

    Nå men nok om det. Tak for en rigtig god pointe. Synes især det er hos kosmetologer (og en gang imellem sælgere), hvor de virkelig prøver at sælge en hel serie!! Så er det ikke så godt, når man er dårlig til at sige nej eller er konfliktsky haha :)

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Virkelig dejligt indlæg! Tak :-)

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • HeLene

    Rigtig godt og dejligt indlæg, meget brugbart. Jeg viste det meste fra at have læst med i længere tid, men sætter alligevel pris på opstillingen og klargøring af det.
    Har dog et spørgsmål. Har surfet meget rundt om solfiltre på senere tid, da jeg vil gøre noget ekstra denne sommer.

    Og det figurere stadigt på nogle, som virker rimelig pålidelig, sider det her med at kemiske filtre skal underst i rutinen da de skal bonde med huden for at virke. Altså at de kemiske filtre ligesom skal trænge ned i huden, hvis det er rene kemiske cremer. Dette lærte jeg en gang, for mange år siden i USA og brugte det på den måde i et par år med god virkning (jeg kan se på min hud om den får sol-jeg får nemt farve nemlig).

    Men holder det videnskabeligt?
    Efter at have læst her og på andre danske blogs har jeg i senere år altid brugt solcreme sidst før makeup, og oftest med blandede filtre (kemisk/fysisk mix fx. LRP). Men jeg bruger altså en del forskellige produkter på min hud hver dag, og et par lag af dit og dat, så jeg kan godt blive bange at solfiltrene ikke for gjort det de skal hvis de kommer sidst… Eller at de kommer at ‘wear off’ hurtige når de ikke er bondet med huden eller kommet på bar hud.

    Hvad siger I om forskningen omkring dette emne og det her med at de kemiske filtre skal bonde med huden? De som er fortaler for dette brug, siger også at det er derfor man skal smøre med de kemiske filtre 20-30 minutter før exponering (så de ‘reagerer’ med huden og giver beskyttelse), men fysiske filtre virker med de samme (de er mere som tøj, altså en fysisk hinde). Håber jeg ikke er for uklar, det er jo et lidt komplekst spørgsmål.

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Katja Moikjær

      Hej HeLene

      Hvor har du det fra? Har du et link eller en kilde, der kan hjælpe mig videre? Det er et interessant spørgsmål

      Kh. Katja

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Stine

    Mht punktet “Huden skal forberedes”. Vil det sige at fx Origins Maskimizer, Sensais lotion ting inden fugtcreme og alle de andre mists og “forfugtere” er unødvendige og blot er en asiatisk inspireret trend og salgsgejl i jeres øjne? Det er jo STORT med “for”-ditten og -datten i skønhedsuniverset lige nu :)

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Katja Moikjær

      Ja

      Men der kan sagtens være gode ting i de produkter, så de isoleret set er gode produkter. Bare fordi man kalder noget for en “for-noget” er det ikke det samme som at det ikke kan indeholde noget godt. Nogle af dem indeholder lækre ingredienser. Men som kategori er det noget være tosseri.

      Siden  ·  Svar på kommentar
    • Stine

      Haha :D Tak for sindsygt ærligt svar, Katja (Y). Der er tydeligvis også “religionsforskelle” i beautysammenhæng :D

      Siden  ·  Svar på kommentar
    • Katja Moikjær

      Åh, you have no idea ;)

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Mette

    To for det indlæg! Blander selv og godt at få bekræftet, at det ikke gør låget for effekten

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • cecilie

    En dagdrømme fra Paula’s C. Kan den bruges under makeup om morgenen? Vil den stadig beskytte? Jeg venter på at den kommer med posten, og har sådan glædet mig til at prøve den, men nu bliver jeg da helt i tvivl om, hvorvidt det er det rigtige produkt jeg har satset på :-)

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Elise S.

    Hej super indlæg! :) Et lille tillægsspørgsmål: I skriver Solcreme skal på til sidst uden undtagelse. Jeg bruger altid solcreme i dagcremen men om vinteren kommer jeg foundation uden på (ved ikke helt om man kan stole på deres spf 10 til at gøre noget). Men om sommeren er jeg i tvivl altid om jeg kan gøre det samme? Prøver at bruge en BB creme eller noget med høj spf på kontoret men er jeg udenfor ender jeg altid med ren solcreme a la La Roche Posay spf 30 osv. Kan man putte makeup oven på der?
    Håber det gav mening :)

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Cecilie

    Haha, ikke en dagdrømme.. En dagcreme :-D

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Christine

    Godt indlæg! ;-)
    Kan se du har Rodial liggende? Ville være vildt fedt med en anmeldelse af det på et tidspunkt, er nysgerrig på hvordan det virker og om det gør:-)

    Det ville også være spændende hvis i anmeldte noget Charlotte Tilbury makeup på et tidspunkt. Er spændt på om det er hypen og pengene værd:-)

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Helene Randløv

      Hej Christine
      Der er masser af Rodials produkter der er fantastiske, men jeg har ikke prøvet det hele :-P Er der noget særligt, du ønsker dig anmeldelse af?

      De produkter fra Charlotte Tilbury, som jeg selv har været mest interesseret i, er blevet slagtet på Youtube… Og jeg må indrømme, at det har afskrækket mig fra at indkøbe produkterne selv.

      Kh. Helene

      Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Ziaja Sensitive