Lørdagslook: Dark and stormy

11.07.15
Lørdagslook: Dark and stormy

Lørdagslook: Dark and stormy

Det er altså ikke så nemt at beslutte sig for et passende look, når alle de fine produkter, som er aktuelle lige nu passer til sol og sommer. Vejret passer sådan set mig helt fint, men jeg er godt klar over, at de fleste er mere eller mindre utilfredse med den danske sommer.
Heldigvis har MAC lanceret det helt fantastiske look Le Disco, som i mine øjne er mere egnet til efteråret end de fleste, i hvert fald er jeg selv langt gladere for glitter i de måneder med r.
Men nu har MAC altså valgt at lancere deres nye Dazzleshadow i juli, og de er altså ret så glitrende og fine, og selvom den, jeg har fået fingrene i, er sort, så synes jeg alligevel, at de skal have nogle ord med på vejen.
Om ikke andet for at fortælle at det er nu, du skal hamstre, hvis du dyrker glitter i vintermånederne, for kollektionen af Dazzleshadow er virkelig værd at kigge nærmere på!

Rock ’n’ Roll
I de sidste par dage har min veninde og jeg ringet forbi hinanden, når man bor langt fra hinanden, kan sådan et par dage uden at få vendt verdenssituationen godt være ret lange. I forvejen er vi nogle værre sludrechartoller, og det betyder heldigvis, at vi er ualmindeligt gode til at grine af os selv og hinanden. Sædvanligvis er lørdagslooket ikke noget jeg spørger om ideer til, men i dag spurgte jeg, og ligesom sidst da jeg nævnte den lækre sorte Dazzleshadow, sagde hun: ” Det skal være sådan et Rock ’n’ Roll look a la Debbie Harry. Så med den cool sangerinde i tankerne tog jeg makeup på…Håret ligner mest en høstak, men det var jo, fordi jeg forsøgte at få Debbie Harry hår…Det lykkedes ikke 😀

Dark and stormy
Det er ikke tit, det sker, at jeg overvejer min påklædning i forvejen. Men torsdag aften var jeg inviteret ind i Den Franske Ambassades rustikke gårdhave for at se Verdensballetten. Det var som bekendt en kølig fornøjelse at være sommerligt klædt i torsdags, men jeg havde fundet en kjole, der matchede himlen og det er den looket er opkaldt efter… og lidt efter den kendte cocktail, som også er ret så Rock ’n’ Roll.

Lørdagslook: Dark and stormy åbent og lukket øje

  • Hud: Min dag startede ALT for tidligt i morges, og så er det altså meget rart med et produkt, der kan få en til at se tilnærmelsesvis frisk ud igen. Mineralize Timecheck Lotion er en virkelig fin primer, som får huden til at virke pæn og ensartet uden linjer og porer. Som foundation brugte jeg L’Oréal Paris Infallible24H-Matte, som er meget mat, og derfor er et godt, hvis huden fedter i varmen.
  • Bryn: Det er sjovt at lege med farven på brynene, fordi det virkelig gør en kæmpe forskel for det færdige look. Her har jeg valgt Anastasia Beverly Hills Dipbrow Pomade Taupe, som er en del lysere den den jeg plejer at bruge, men jeg synes den er vildt cool.
  • Kinder og læber: Egentlig havde jeg taget en pink blush frem, men så besluttede jeg mig for at bruge MAC Lip Pencil i farven Spice på læberne, og den pink nuance matchede bare virkelig dårligt. Derfor tegnede jeg med blyanten på min pegefinger blandede det med lidt vaseline og duppede det på kinderne.
  • Øjne: Når man arbejder med øjenskygger med så meget glitter i, så kræver det en forholdsvis våd base, derfor giver det god mening at lægge makeuppen på et øje af gangen. Bruger du Dazzleshadow direkte på huden, ender du simpelthen med glitter i hele ansigtet, jeg startede med Clarins Instant Light Eye Perfecting Base, fordi den ikke bare giver et godt underlag, den jævner også hudtonen ud, og da mine øjenomgivelser var lidt røde, faldt valget naturligvis på den. Derefter markerede jeg øverste vippekant med Oriflame Giordani Gold Calligraphy Eye Liner, spidsen er formet præcis som var det en sprittusch, det synes jeg er vildt smart, fordi det er meget lettere at komme ind mellem vippehårene.
    Derefter lagde jeg Origins Peeper Pleaser Powder Eye Shadow 05 Silk Chiffon ved inderste øjenkrog, ovenpå det hele lagde jeg den smukke stålgrå Sisley Phyto-Eye Twist 4 Steel som base for MAC Dazzleshadow i Let’s Boogie, som jeg duppede på hele den bevægelige del af øjenlåget. Det gik fint med en let fugtet pensel… Det var først, da jeg besluttede mig for at lægge en mat grå farve fra Sleek MakeUp i-Divine Palette i farven Ultra Matte V2 i globelinjen, det gik galt. Glitteret under mit øje illustrerer derfor min pointe glimrende: Sørg altid for at underlaget er fugtigt, når du dupper skyggen på. Og sørg for at tone skyggen i globelinjen ud, INDEN du lægger glitterskyggen på, her har du altså et fint eksempel på, hvor galt det kan gå 😉
  • Vipper: Min nyeste mascara kærlighed er Make Up For Ever Smoky Extravagant(Sephora), som jeg synes er ret lækker til smokey eyes.

Lørdagslook: Dark and stormy produkter

De lækre og meget glitrede Dazzleshadow bør du virkelig tjekke ud, hvis du er til glitter, der er tolv smukke farver at vælge mellem, så der bør være en eller to, der passer til din smag og øvrige makeup.

Dette indlæg indeholder et eller flere affiliate link, der giver os kommission, hvis du køber noget. Vi linker kun til vores foretrukne webshops, og når du køber noget gennem et affiliate link, støtter du vores arbejde.

Benyt et af disse links, når du alligevel køber online. Vi får en lille kommision, og det er en stor hjælp.
Din kommentar

Din email adresse vil ikke blive offentliggjort. Nødvendige felter er markeret med *