Tirsdagstip: Forsegl negletipperne med overlak

Det har for at være helt ærlig været en kamp for mig at få ændret mine vaner, når det kommer til lakering af neglene… første gang, jeg testede tippet med at forsegle negletipperne med overlak, var faktisk i forbindelse med en af vores youtube videoer. Siden da har jeg forsøgt at få lakeret tipperne hver eneste gang, men det er først nu, at det er lykkedes mig at gøre det så regelmæssigt, at der er et reelt sammenligningsgrundlag.
Selvom det har taget mig meget lang tid, så kan jeg varmt anbefale dig at tage udfordringen op med vanerne, hvis du altså ikke allerede forsegler tipperne med overlak.
Holdbarhed
Et hav af mails om neglelaks holdbarhed har afsløret, at langt de fleste kvinder oplever det største slid på negletipperne. Nu hvor det endelig er lykkedes mig at vænne mig til at forsegle tipperne, holder mine lakeringer en del længere, end de plejer. En del længere betyder i mit tilfælde en til to dage, og selvom det ikke virker som længe, så er det længe for mig. En lakering holder kun meget sjældent mere end to eller højst tre dage på mine negle, både fordi jeg bruger hænderne meget, samtidig med at mine negle er meget bløde.
Sådan forsegler du tipperne
Hvis du er i tvivl om, hvad det er jeg taler om, så vil jeg anbefale dig at se videoen, som jeg nævner her ovenfor. Der er virkelig ingen ben i det, men det kræver selvfølgelig, at du er opmærksom på at få det gjort. For mig virker det afgjort bedst, hvis jeg lægger overlakken på tippen først og derefter på resten af neglen. På den måde undgår du, at der bliver en forhøjning på hver negletip. Det lyder måske ret harmløst, men jeg synes, at det ser ret fjollet ud, hvorfor jeg selvfølgelig helst vil undgå det. Forhøjningen kan dog også komme, hvis din overlak er sej i konsistensen eller tyktflydende.
Find vores egen hudplejeserie på Dåseshoppen.dk - Følg os på Facebook og Instagram @pudderdaaserne.dk
Kan du lide, det vi laver? Så brug et af disse links, når du alligevel køber online. Vi får en lille kommision, og det er en stor hjælp.
Matas.dk - Sephora.dk - MAC - Paula's Choice - Asos - Escentual - Lookfantastic.dk - Gosh.dk - Feelunique - Beauty Bay - Nicehair.dk - DECIEM - Ellos - Nelly - Flere links
Hejsa, hvilken overlak synes i er den bedste? Har prøvet Essies og synes nærmest den forringer holdbarheden…Seche vite stinker så hæsligt at jeg ikke kan holde ud at bruge den. Ciate er ok, men er nysgerrig efter om der er nogle der er endnu bedre.