Effektiv og mild øjenmakeupfjerner: Garnier Eye Make-up Remover 2in1

17.01.14
Garnier øjenmakeupfjerner

Garnier Eye Make-up Remover 2in1 øjenmakeupfjerner

Garnier har – til min store overraskelse – lavet nogle gode og milde hudplejeprodukter på det seneste. Det har ellers aldrig været min favoritserie, men de sidste par produkter, jeg har prøvet derfra, har jeg været stor fan af. Og nu har Garnier også lavet en suveræn øjenmakeupfjerner til 55 kroner, der er mild, effektiv og uden parfume. Og som jeg kan tåle!

Jeg kan finde mange øjenmakeupfjernere på det danske marked, der virker. Men ikke mange, som ikke føles som syre i mine sarte øjne. Udover min seneste favorit fra La Roche-Posay er dette nok den eneste.

Og til den pris kan jeg ikke sige så meget andet til Garnier Skin Naturals Eye Make-Up Remover 2in1 end: Prøv den!

Her kan du købe det
Den nye øjenmakeupfjerner fra Garnier er i butikkerne, men jeg kan endnu ikke finde den på nettet. Du kan købe den i Matas, større supermarkeder mm. til 55 kroner. eChemist har den oven i købet til blot 24 kroner og gratis fragt!

PS. Garnier påstår, at brug af denne øjenmakeupfjerner giver tættere vipper på fire uger. Jeg har ikke brugt den intensivt nok til at kunne teste, men jeg tillader mig at tvivle på, at man vil se nogen tydelig effekt. Garnier Eye Make-Up Remover 2in1 indeholder aminosyren arginine. De studier af arginine og hårvækst, der findes, handler om at spise arginine som kosttilskud.

PPS. Garniers gamle flydende øjenmakeupfjernere, som jeg hørt godt om fra flere af jer, udgår nu og bliver afløst af denne.

Dette indlæg indeholder et eller flere affiliate link, der giver os kommission, hvis du køber noget. Vi linker kun til vores foretrukne webshops, og når du køber noget gennem et affiliate link, støtter du vores arbejde.

 

Benyt et af disse links, når du alligevel køber online. Vi får en lille kommision, og det er en stor hjælp.
24 kommentarer
Sarah

Er det ligesom Bioderma crealine H2O makeup removeren? 🙂

Katja Moikjær

Den er lige så god til min øjenmakeup. Et eller andet afholder mig dog fra at bruge denne i hele ansigtet? Jeg ved egentlig ikke helt hvorfor… Måske på grund af at den er tofaset?

GOWNSANDROSES

Den må jeg godt nok have fat i! Tak for anmeldelse og inspiration – jeg glæder mig til at prøve vidunderet 🙂

Katja Moikjær

Prøv det! Altså øjenmakeupfjernere er super personligt, hvad man kan bruge, men denne er jeg vild med

Ann

Virker den også optimalt på vandfast? Mgl virkelig en god su venlig fjerner til vandfast.

Katja Moikjær

Jeg bruger ALDRIG vandfast makeup. Af denne årsag: https://pudderdaaserne.dk/2013/11/19/tirsdagstip-kend-forskellen-pa-vandfast-og-holdbar-makeup/
Det er kun egnet til regnvejr og svømning.
Jeg er derfor et dårligt sandhedsvidne, når det kommer til at fjerne vandfast mascara, men den fjerner alt, hvad jeg har udsat den for

Johanne

Virker den så på genstridig makeup? Jeg har nogle mascara som kræver en del arbejde at fjerne igen. Leder efter den helt rigtige til at tage dem væk med uden mine øjne bliver røde og ømme 😉

Katja Moikjær

Ja, det synes jeg!

Camilla - Cfashion

Det lyder da som et produkt jeg burde prøve 🙂 Det lyder lidt skørt det med at aminosyren arginine, skal gøre vipperne tykkere, når studierne handler om at spise arginine som kosttilskud, og ikke bare smører det på vipperne.
/Camilla

Lea

Hej 🙂
De andre gode og milde hudplejeprodukter fra Garnier, du nævner – hvad er det for nogen?

Tine // Frøken Fregne

Så er den klikket hjem! Er ret utilfreds med den jeg bruger nu og til den pris og gratis fragt, ja så er det jo dumt ikke at prøve den af – måske er jeg heldig, at den er lige så god for mig 🙂 Glæder mig til der kommer post 🙂

Vesna

Den lyder til at være nænsom og mild mod øjnene og så er prisen jo helt ok 🙂
Tak for tippet Katja

Vesna

Den lyder til at være god og nænsom mod huden og så
er prisen jo helt ok ,den bestiller jeg .
Tak for dine meget gode tips og tester !!
Jeg synes at di, i laver et så godt stykke arbejde
som virkeligt kommer os piger til gavn ….
For uden jer var mange af os nok blevet snydt…. Mange lovet mirakler
med deres cremer også viser det sig at man har brugt en formue på
noget som ikke virker 🙁 … Så jeres arbejde gør nytte og jeg og mine venninde er enorm glade for pudderdåserne og jeg ved at man for de
bedste råd fra her 🙂
Knus Vesna <3

Tip: God og billig øjenmakeupfjerner | gownsandroses

[…] og jeg er blevet skuffet næsten hver eneste gang. For et par uger siden skrev Pudderdåserne så et indlæg om Garniers nye Eye Make-up Remover, og efter al den ros måtte jeg simpelthen […]

Tip: God og billig øjenmakeupfjerner | Gowns and Roses

[…] og jeg er blevet skuffet næsten hver eneste gang. For et par uger siden skrev Pudderdåserne så et indlæg om Garniers nye Eye Make-up Remover, og efter al den ros måtte jeg simpelthen […]

Simone

Hej Pudderdåserne!
Har i mange år været fast bruger af deres gamle makeupfjerner, så det var en sørgelig nyhed at den ville udgå. Jeg har meget sart hud rundt om øjnene, og reagerer meget hurtigt. Især makeupfjernere med olie, har det med at forværre det, og kan se at denne er todelt. Hvordan synes I at den føles, når der er olie i?

Katja Moikjær

Som sagt så fungerer den her fremragende for mig. Absolut et forsøg værd synes jeg.

Jeanett

NOOOO… jeg var STOR fan af den gamle, blå sensitive udgave – denne her giver mig ‘tåge’ i øjnene, den der belastende film for synet.. bruger jeg den forkert?!
Kan man ikke få den gamle et eller andet sted? Har I set den på nogle webshops?

Jeanett

hva’ hva’ hva’ 😀

Katja Moikjær

Nej jeg har ikke set den 🙁 Beklager, det er SÅ surt, når favoritter udgår. Prøv fx engelske e-chemist og chemistdirect og selvfølgelig eBay.

Viola

Når jeg går ind på Echemist og ligger et par make-up fjernere og en micellaire rensevand i mim kurv vil de have 31 kr for fragten. Er de holdt op med at sende gratis til DK?
Knus

Katja Moikjær

Ja de der 🙁 Det er et gammelt indlæg det her, desværre

Helene Randløv

Hej Mette
Det har vi skrevet et indlæg om her: PHMB
Kh. Helene

Din kommentar

Din email adresse vil ikke blive offentliggjort. Nødvendige felter er markeret med *