Tirsdagstip: Frosteksem – dæk dig til

17.12.13
Erik forrige vinter

Erik forrige vinter

Vi har skrevet om det før, men vi bliver meget, meget ofte spurgt om det. Og netop nu er det højsæson: Eksem på grund af frostvejr.

Især ungerne er udsatte, fordi de tilbringer så meget tid udendørs, men vi kan alle få det, når termometret kravler nedad.

I spørger mig, hvilken fed creme man skal bruge, og ja – fedtcreme er godt mod frosteksem. Men der er kun en ting, der for alvor kan gøre en forskel, og det er at beskytte huden mod at blive udsat for frost.

Med andre ord: På med de varme luffer, halstørklæder, elefanthuer eller hvad der ellers måtte til. Jeg kender alt for godt problematikken med et børnehavebarn, der nægter at have vanter på (kan I se ham der på billedet?), og jeg har bestemt ikke løsningen på det problem. Men uden vanter på kulderamte fingre, kan man smøre fra nu af og til forårets komme, uden at det gør en forskel.

Når du har sørget for at beskytte din hud med godt med tøj, så er fedtcreme selvfølgelig også yderst vigtig. Der er mange meninger om, hvilken man skal bruge, men det vigtige er blot, at den har et meget højt fedtindhold. Og meget gerne et højt indhold af mineralsk olie, som lægger sig på huden og beskytter den.

Benyt et af disse links, når du alligevel køber online. Vi får en lille kommision, og det er en stor hjælp.
14 kommentarer
Baysen

Hvad gør man med en mand, der får kuldeeksem på hænderne og samtidig har creme-fobi? Handskerne behøver jeg ikke at tvinge ham til at bruge 😉 Men creme rører han ikke før, det er for sent. Og så er vi altså ude i, at der skal fede cremer til at afhjælpe problemet. Forbyggelse vil jo trods alt være nemmere at arbejde med.
Måske I har et godt overtalelsestip? Eller kender en håndcreme, som er effektiv uden at fedte?

Helene Randløv

Hej Baysen
Yep, jeg har lært mand og børn at smøre hænderne ind uden at få creme ind i håndfladerne, da det ofte er her, ubehaget starter (det kender jeg faktisk også udmærket selv). På den måde gør det mindre, hvis cremen ikke forsvinder lige med det samme, når den rammer huden. Ellers ville jeg måske prøve denne her: https://pudderdaaserne.dk/2013/11/25/handcreme-pa-prove-the-body-shop-absinthe-purifying-hand-butter/
Kh. Helene

Sofie Nielsen

Hej Dåser.
Jeg kan simpelthen kun anbefale Weledas Calendula Weather Protection Cream fra deres babylinje! (http://www.naturebaby.dk/shop/weleda-calendula-weather-840p.html)
Den har redet både mit og andres liv (eller i hvert fald hud,) så mange gange! 😉 Den er ikke mindre end fantastisk, og så holder den i lang tid! Det er meget små mængder der skal til 🙂

Helene Randløv

Hej Sofie
Begge mine drenge er vokset op med den creme <3, og de har aldrig rigtig haft frost eksem. Så jeg kunne ikke være mere enig 🙂
Kh. Helene

Cæcilie

Jeg ville lige give et tip. Jeg har bruger denne creme http://www.apo-rot.de/index_details.html?_filterartnr=7586486&_searchkeyword=A-derma+&_nav=suche&_random=71254391 fra A-derma. Sidste år havde jeg de grimmeste hænder med en masse små blærer og sår, fordi jeg nemlig er ret dårlig til det med vanter. MEN da jeg så begyndte at bruge den her creme kom de til at se så fine ud, og er samtidig blevet rigtig bløde. Den er lidt dyr, men den hjælper godt nok også meget, så pengene er givet rigtig godt ud.

Helene Randløv

På med vanterne alligevel Cæcilie! Også for neglenes skyld 🙂
Jeg har prøvet den… tror jeg nok, hmmm må lige kigge på den næste gang jeg shopper! Tak for tippet :-*
Kh. Helene

Annette

Herhjemme er vi glade for Neutrals Intensive Creme (70 % fedt). Bruger den også selv om natten.

Helene Randløv

Hej Annette
Det er også en rigtig god creme!
Kh. Helene

Helle

Jeg vil gerne anbefale Ceridals fedtcreme, som er noget af det fedeste, du kan komme i nærheden af. Har hørt rygter om, at den er 100 %, men hæng mig ikke op på det. Men fed er den!

Helene Randløv

Hej Helle
Ja, dét er den! Jeg hader at elske den, men den er bare genial!
Kh. Helene

Louise

Avene cold håndcreme er bare super god til frost hænder, der skal bare en indsmøring inden sengetid til. Den fedter ikke, så selv manden syntes den er ok. Har lige set at Avene har lavet en endnu mere plejende håndcreme, så den må være ekstrem god..

Helene Randløv

Hej Louise
Avène har altså bare rigtig mange gode produkter <3
Kh. Helene

Henriette

Hej!
Min datter som har håndeksem både sommer og vinter, har nydt godt af la roche posays cicaplast med b5. Den kan bruges overalt incl. ansigtet og er genial til at hele og beskytte.
Vi har gjort en leg ud af at smørre både krop og hænder ind og synger klappe kage imens det smørres løs.

Katja Moikjær

Hvilken af dem helt præcis bruger du? Jeg har kun nogle meget små nogen i Cicaplast

Din kommentar

Din email adresse vil ikke blive offentliggjort. Nødvendige felter er markeret med *