Dagens duel: OPI Peace, Love & OPI kontra Essie For The Twill Of It

Gosh og Max Factor: Gode CC creams fra de billige hylder

Gosh og Max Factor CC Cream

Efter BB cream bølgen måtte CC cream bølgen selvfølgelig også komme. CC cream står for Colour Correcting Cream. Produkterne er lette foundations, der indeholder solfaktor og samtidig gode plejende ingredienser. Har vi hørt det før? Nåja – det lyder som både BB cream og farvede dagcremer.

Har du svært ved at gennemskue, hvad der er forskellen på BB creams og CC creams, så fortvivl ikke, for du er ikke alene. To BB creams kan være lige så forskellige som en BB cream og en CC cream. De hører så absolut til samme produktkategori.

Hvis du ønsker dig en meget let og naturligt udseende foundation med solfaktor, så er en CC (eller BB) cream et godt bud. Her er to, jeg er rigtig glad for – og som begge koster 120-130 kroner i Matas.

Gosh CC Cream
Gosh’ CC Cream havde jeg på stort set hele sommeren igennem. Faktor 10 er en for lav faktor på mange sommerdage, men til gengæld sørger Gosh som altid for god UVA beskyttelse også. Solfiltret er et fysisk nanofilter, som min sarte hud godt kan lide.

Dækkeevnen er let men god, den holder godt af en CC Cream at være, og det er en af de slags foundations, man ikke kan se, at man har på. Man får bare pænere hud.

Som altid er Gosh’ udvalg af farver suverænt – også med muligheder for de helt lyse. Jeg bruger farve 3 om sommeren, farve 2 om vinteren – så der er også en farve 1 til alle jer, der er helt blege.

Gosh’ CC Cream indeholder også et kinesisk bær, der lyder godt og også er godt for huden – men jeg er helt ærligt lige glad. Jeg vælger BB eller CC cream på baggrund af, hvordan de klarer sig som makeup og solfaktor og ikke andet. Den serum eller creme, jeg bruger før min CC Cream, er meget vigtigere i den sammenhæng. Gosh CC Cream er uden parfume – det er til gengæld vigtigt.

Max Factor CC Cream
Det er altså også på grund af dens egenskaber som makeup, jeg er vild med Max Factors CC Cream. Selvom den faktisk indeholder en del interessante ingredienser som for eksempel niacinamid, der har en dokumenteret effekt på hyperpigmentering.

Men Max Factors CC Cream er frem for alt en fremragende let foundation. Hvis du er træt af BB creams, der ikke kan dække noget som helst, så se på denne, for den har en dækkeevne mere som en let foundation. Finishen er halvmat i modsætningen til de meget shiny BB Creams, og den holder også meget bedre.

Den har samme SPF 10 med samme fysiske filter. Den er parfumeret – i modsætning til Gosh.

Max Factors farveudvalg ligger lidt mere snævert omkring midten. Her er ikke noget til for eksempel blege Helene, men farve 50 har passet mig hele sommeren. Nu er den dog før mørk, og jeg er spændt på, om jeg kan finde en vinterfarve.

Både Max Factor og Gosh er meget nemme at fordele pænt og jævnt på huden. Jeg bruger selv bare fingrene, der er ingen grund til at bruge andet med disse produkter.

Her kan du købe det
Max Factor CC Cream koster 120 kroner, og Gosh CC Cream koster 130 kroner. Du kan købe dem i blandt andet Matas og stormagasiner.

Har prøvet CC Cream?

 

Find vores egen hudplejeserie på Dåseshoppen.dk / Følg os på Facebook og Instagram: @pudderdaaserne.dk

Kan du lide, det vi laver? Så brug et af disse links, når du alligevel køber online. Vi får en lille kommision, og det er en stor hjælp.

Matas MAC Asos Deciem FeelUnique Escentual HQhairEstee Lauder LookFantastic Clinique Gosh
   

21 kommentarer

  • Men hvad er forskellen på Gosh’ CC Cream og Gosh’ BB Cream (som jeg i øvrigt købte på anbefaling fra en pudderdåse dengang i anmeldte den… http://pudderdaaserne.dk/2012/09/25/den-bedste-gosh-bb-cream/)

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Katja Moikjær

      Der er flere ligheder end forskelle. De har de samme fordele og forskellene er små.

      BB creamen bruger et kemisk filter. CC creamen er hos Gosh lidt mindre ‘tør’ end BB creamen.

      Siden  ·  Svar på kommentar
    • Pernille

      Men er der ikke flere forskelle? Som jeg kan se på Matas, så koster BB’en 119,95 for 30ml, og CC’en 129,95 for 10 ml…

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Ulla

    For tiden bruger jeg Max Factors CC Cream, farve 60, og jeg er ganske godt tilfreds med konsistens og dækkeevne.
    Jeg købte min i en ICA-butik i Sverige og den var derfor lidt billigere end i Danmark.

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Lene

    Har brugt Gosh cc de sidste par måneder, og synes den gør det rigtig godt.

    Dækker rimelig fint og ligger så fint på huden. Kan ikke huske nummer på farven, men en af de lyse, og den passer godt i farven,

    Havde også tænkt på hvornår dåserne mon kom med en test af cc creme :-)

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Bodil P

    Har indtil nu holdt mig fra CC cremerne, synes lidt det var noget opreklameret salgsfis -men men jeg skal da godt nok prøve både den fra Gosh og MaxFactor!

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Katja Moikjær

      Det er det også på mange måder :) Men disse er gode foundations!

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Randi

    Jeg har prøvet den fra Origins og den var virkelig god. Meget bedre end deres bb-creme, som jeg synes var lidt for fed. Origins er noget dyrere, så jeg tror jeg skal prøve Gosh

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Luna

    Jeg har prøvet den fra gosh i den lyseste farve, som var et virkelig godt farve match, desværre syntes jeg at den fremhævede mine porer alt for meget :-(

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Mkm

    Jeg var så heldige at finde Max factors CC creme på en messe til omkring 80 kr tror jeg det var. Jeg har haft lidt svært ved at finde en foundation der passer lige nu, men min CC creme i 50 er perfekt.
    Den ligger så flot på huden, og den er virkelig nem at bruge. Elsker den! :)

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Katja Moikjær

      Jo, det er to forskellige foundations. Men den ene er ikke nødvendigvis bedre end den anden. Test dem selv side om side i fx Matas :)

      Siden  ·  Svar på kommentar
    • Katja Moikjær

      Fedt! Den er nemlig god (jeg er også farve 50 om sommeren)

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Theresa

    Jeg prøvede Gosh cc cream for et par måneder siden, og var meget utilfreds. Min hud føltes helt indelukket, og jeg begyndte at få en hel masse urenheder.
    Jeg stoppede med al makeup i en uge, og allerede efter to dage kunne jeg se urenhederne stoppede. Jeg begyndte så langsomt at trappe op igen, dog ikke med cc cream, og stadig i dag er min hud ikke ved sig selv. Jeg har meget sart hud, men da min bb cream fra Gosh var helt fantastisk, tænkte jeg ikke videre over det. I fremtiden passer jeg meget på :)

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Katja Moikjær

      Det er aldrig til at forudse, hvad man slår ud af, når det kommer til foundation. Det er så individuelt. Derfor vi altid altid altid prædiker at man skal få en prøve først (og hvis man ikke kan få det, så købe sin foundation et andet sted!).

      Godt du er glad for din BB. Den er også god!

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Josephine

    Kan i anbefale en concealer som kan bruges sammen med den lyseste CC-creme fra Max Factor? (vist nok 30, som er light?) Jeg synes den dækker rigtig fint i ansigtet, men ikke ret godt under øjnene, hvor jeg desværre har lidt mørke rander.

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Katja Moikjær

      Kære Josephine
      Jamen det kan alle, bare de er lyse nok :) Er der noget bestemt, du leder efter? Men 30 er da vist ikke den lyseste? Er du sikker?
      Kh. Katja

      Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Dagens duel: OPI Peace, Love & OPI kontra Essie For The Twill Of It