Favoritter fra IsaDora

Video: Sådan lægger jeg neglelak

Røde ciaté negle

Her er videoen til alle jer, som ikke gider nailart men gerne vil blive bedre til at lægge neglelak. Som jeg nævner op til flere gange i videoen, er det bare min måde at gøre det. Hvis du har en metode, som fungerer for dig, så er det selvfølgelig sådan, du skal lakere dine negle.

Underlak
Om du vil sidde der og fedte med hele fire lag lak (eller mere) er selvfølgelig helt op til dig selv. Når jeg vælger altid at bruge underlak, er det for at pleje og styrke neglene. Der findes et hav af underlakker, som kan pleje dine negle på den ene eller den anden måde, så det er med at få læst på de forskellige varianter og finde den underlak, som kan gøre en forskel for dine negle. I videoen har jeg et lag af Sally Hansen Diamont Strength på, det er en neglehærder, som gør mine bløde negle lidt hårdere.

Højre, venstre, cha cha cha
Selvom jeg får byttet lidt rundt på højre og venstre, så håber jeg at videoen giver et billede af, hvordan jeg lægger neglelak. Det er selvfølgelig min højre hånd, som jeg har sværere ved at få pæn, min venstre hånd er ikke et problem. Hvis du også har problemer med din ene hånd, kan det være en fordel med god støtte til armene, når du lakerer neglene. Så er det meget lettere at kontrollere.

I videoen nævner jeg en video af Eva, men jeg glemmer at fortælle, hvem denne Eva er. De er selvfølgelig the one and only Coewless, som er en af de dygtigste neglebloggere, jeg kender.

Overlak
Metoden med at starte med at lægge overlak på negletipperne, som jeg tester i videoen, fungerede rigtig godt og fik lakken til at holde en del længere, så det kan jeg klart anbefale. Hvis du bruger UV topcoat er det endnu mere vigtigt for at huske at forsegle alle ender og kanter, så du kan få glæde af den lange holdbarhed.

Her kan du købe det
Magasins webshop har både Ciaté Boudoir og Essie Good to Go. Essie kan du også købe i Matas, der også har enkelte Ciaté produkter, men ellers kan Ciaté købes i Sephora.

Essie Good to Go har været en nødløsning som topcoat, fordi Sally Hansen har valgt at lade deres Instadri topcoat udgå på det danske marked, som er min absolutte favorit. Heldigvis kan man stadig købe den i udlandet, jeg har nu fundet den her hos feelunique.com.

Dette indlæg indeholder et eller flere affiliate link, der giver os kommission, hvis du køber noget. Vi linker kun til vores foretrukne webshops, og når du køber noget gennem et affiliate link, støtter du vores arbejde.



Find vores egen hudplejeserie på Dåseshoppen.dk - Følg os på Facebook og Instagram @pudderdaaserne.dk

Kan du lide, det vi laver? Så brug et af disse links, når du alligevel køber online. Vi får en lille kommision, og det er en stor hjælp.

Matas.dk - Sephora.dk - MAC - Paula's Choice - Asos - Escentual - Lookfantastic.dk - Gosh.dk - Feelunique - Beauty Bay - Nicehair.dk - DECIEM - Ellos - Nelly - Flere links

12 kommentarer

  • TAK for denne video! Jeg har altid bøvlet med at ligge neglelak på. Det er altid blevet grimt, når jeg selv har gjort det, og derfor har jeg simpelthen droppet det. Men nu tror jeg godt, at jeg tør prøve igen :)

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Pudderdåse Helene

      Hej June
      Det er jeg rigtig glad for at høre <3
      Bare fyr den af :-D
      Kh. Helene

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Tanja Maria

    Jeg er vild med dine videor, Helene! Synes virkelig at du gør det godt! Lige et indlæg, som jeg havde brug for!

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Pudderdåse Helene

      Hej Tanja Maria
      Tusind tak <3 Det er jeg virkelig glad for :-*
      Kh. Helene

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • “Boudoir” er blevet min yndlings røde neglelak, siden jeg fik dem hjem i sidste måned :D

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Pudderdåse Helene

      Hej Sarina
      Den er altså også virkelig pæn <3
      Tillykke med den :-)
      Kh. Helene

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • En anden en

    Tak for alle de skønne tips, I giver!
    Selv har jeg aldrig haft tålmodighed til neglelak (fik altid ødelagt den inden for 10 minutter) indtil I skrev om UV-lak – og nu er jeg nærmest blevet neglefetischist! Bruger EzFlow og en LED-lampe, hvilket får det til at gå endnu hurtigere: 30 sekunder per lag.
    Jeg kan ikke helt finde ud af do’s og don’ts med LED- eller UV-lamper – den anden dag skrev en af jer på facebook, at man absolut ikke må bruge UV-topcoat ovenpå glitterlak. Hvad sker der, hvis man gør det? Håber, I har tid og lyst til på et tidspunkt at skrive hvad man kan og ikke kan. Skøn blog!

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Pudderdåse Helene

      Hej med dig :-*
      Din historie gør mig helt glad i låget!
      Så selv tak :-D
      Det er Katja, som tester uv-overlak. Du kan sagtens bruge den oven på glitter, udfordringen er bare at få skidtet af igen. Jeg bruger selv uv overlak oven på glitter især på tæerne.
      Men ja… Jeg er gået i gang med stikordene til en artikel om denne type lakker B-)
      Kh. Helene

      Siden  ·  Svar på kommentar
    • En anden en

      Tusind tak for det hurtige svar! Jeg er totalt priviligeret, kan tage lakken af efter nogle dage uden acetone eller noget – bare med neglene. Det kan selvf ændre sig med glitter. Glæder mig til at læse mere!!!

      Siden  ·  Svar på kommentar
    • Pudderdåse Katja

      Ja, det er mig :-D Det er helt fint at bruge UV-lak ovenpå glitter. Problemet er at få det af igen… Det kommer også meget an på, hvilken glitterlak. Jeg brugte UV-topcoat ovenpå glitterlakken fra helvede. Det sad edderkodylme fast. Men nej – det er helt fint at bruge, hvis man er et mere tålmodigt menneske end mig.

      Men gør dine negle den tjeneste at bruge neglelakfjerner i stedet for neglene. De har ikke godt af det.

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Vad fint det blev :)

    Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Favoritter fra IsaDora