Ace of Face

07.12.12
Ace of Face

Ace of Face

Sponsoreret

Der er kommet en meget interessant ny spiller på det danske mascaramarked. Selv om selve navnet Ace of Face sikkert giver dig alle mulige musiske associationer, så skal du langt hellere tage dem på ordet, for der er virkelig tale om et trumfkort! Jeg har haft fingrene i flere forskellige af deres mascaraer og er overordentlig tilfreds.
Nu er det at tale om mascara jo lidt ligesom at diskutere smag, ingen af os har fuldstændig ens vipper. Der er altid variationer i længde, struktur, mængde, fylde og så videre og det betyder, at det er lidt svært at sige noget generelt om, hvem der har mest glæde af den ene eller den anden mascara.

Børsten
En ting er dog helt sikkert, og det er, at det hele afhænger af børsten. Formlen på diverse sorte cremer i beholderne er selvfølgelig også mere eller mindre forskellige, men børsten spiller en afgørende rolle for resultatet. Det er ofte også børsten, som afgør, om du vælger at købe mascaraen eller ej. Det afhænger af, hvordan du arbejder med børsten, om I bliver dus eller ej. For mit eget vedkommende må jeg indrømme, at jeg ofte er temmelig uvenner med langt de fleste mascaraer den første uges tid, hvorefter jeg får det rigtige håndelag til at tæmme mine vipper med den nye mascara.

Vane og alder
Det er hverken din eller min alder der er interessant, når vi taler mascara. Derimod er det supervigtigt, at du er opmærksom på din mascaras alder. Gør det til en vane at skrive det ind i din kalender eller måske sætte en label på med dato (og år!), hver gang du tager en ny mascara i brug. For det første undgår du kedelige overraskelser lige den morgen, hvor du har sovet for længe og i forvejen godt kunne bruge en hjælpende hånd, når det gælder om at se vågen ud. For det andet undgår du, at du, som dagene går, har mere og mere af din mascara liggende som sort fnuller på kinderne. Fordi din mascara er blevet så tør, at den simpelthen drysser af og i værste fald tager vipperne med.

Ace of Face Extra Volume
På nuværende tidspunkt kan du finde otte mascaraer i sortimentet, som er målrettet de forskellige vippeproblematikker, som vi alle prøver at tæmme ved hjælp af mascara. På Ace of Faces site kan du endda klikke af, hvilken type vipper du har, hvorefter sitet vil foreslå de mascaraer, som kan gøre noget for dig. Jeg har testet to af de mascaraer sitet foreslog mig, til mine forholdsvis korte, stive og tynde vipper.
Mine øjne løber ret meget i vand, når jeg cykler, og derfor er min mascara i yderste øjenkrog altid på prøve. Ace of Face har sørget for at formlerne er tårefaste, hvilket i praksis betyder at du ikke behøver at gnide øjenomgivelserne i stykker, for at få mascaraen af igen. Og at du heller ikke behøver at bekymre dig om sorte streger ned af kinderne, når du kniber en tåre, eller det regner lidt.

Prestige No 1
Denne mascara holder, hvad den lover. Der er fuld knald på volumen og du kan sagtens bygge en rimelig længde op, uden at dine vipper ligner edderkoppeben. Børsten i Extra Volume Prestige No 1 separerer vipperne rigtig fint, vipperne er lette at forme og holder efterfølgende også faconen. I det at det er en volumen mascara, er det et mere dramatisk look, du opnår. Børsten har sådan en bølget form, som gør det meget nemt at fange alle hår, så dine vipper fremstår meget tætte.

Premium No 2
Her finder du en mascara med en lang og slank børste, som fanger selv de mindste og korteste øjenvipper. Samtidig reder børsten vipperne igennem, så klumper og sammenklistrede vipper er fortid. Børsten er let og meget behagelig at arbejde med og det er virkelig vanskeligt at opnå et dårligt resultat. Den former vipperne så flot og selv mine stive vipper kan beholde buen, uden vipperne føles så stive at de er ved at knække. Det er især denne børstetype, jeg altid gemmer, den er nemlig genial til at opnå en fin jævn vifte af vipper rundt om øjet.

Ace of Face mascaraerne koster 170 kroner og kan købes på det danske Ace of Face site her.

Intensive Kohl Eyeliner
Det er ikke altid nemt at finde en sort eyeliner, som først og fremmest er rigtig dyb sort, som både holder godt, og som er nem at tegne med. Det gør Ace of Face Intensive Kohl Eyeliner, så godt at jeg ikke har brugt andet, siden jeg skeptisk testede den første gang for snart meget længe siden. Det er en klassisk blyant, som jeg bedst kan lide det og den er blød at tegne med, men ikke så blød at stiften splatter ud, knækker eller man tegner forkert.
Den kan sagtens blendes ud, men det kræver som med andre holdbare eyelinere, at du arbejder hurtigt og med et øje af gangen.

Ace of Face Intensive Kohl Eyeliner koster 110 kroner og kan købes på det danske Ace of Face site her.

Gode rabatter og fri fragt
Lige nu er der rigtig gode rabatter at hente på Ace of Face, samtidig med at der er fri fragt. Find din egen favorit eller køb et sæt med flere lækre produkter.

Nu er det din tur
Hvis du har lyst til at modtage produkter fra Ace of Face og derefter skrive om dine oplevelser med produkterne, er det nu, du har chancen. Du kan læse mere på Ace of Face danske Facebook side, hvor du finder skema og information om, hvordan du kan blive ambassadør for Ace of Face.

Vind
Sidst men ikke mindst vil jeg lige nævne, at du har mulighed for at vinde et rigtig lækkert makeupsæt fra Ace of Face. Vores skønne kollega Christina fra Passions for Fashion udlodder nemlig sådan et sæt til en værdi af 600 kroner i løbet af næste uge.

Dette indlæg er sponsoreret, men er som altid udtryk for vores oprigtige mening.

Benyt et af disse links, når du alligevel køber online. Vi får en lille kommision, og det er en stor hjælp.
19 kommentarer
Ann N.

Det lyder da super spændende! Har gennem det sidste års tid været igennem syv forskellige mascara, men er endt med at vende tilbage til min gamle fra Loreal, der giver mest volumen og holder hele dagen. Den klumper dog lidt, så jagten er ikke helt indstillet endnu – måske denne er værd at prøve af.
Jeg håber I har tid til at besvare et MAC-relateret spørgsmål jeg stillede til jeres indlæg om MAC læbestifter d. 1. – det vil være en kæmpe hjælp.
Rigtig god weekend – og glædelig jul begge to!

Pudderdåse Helene

Hej Ann
Personligt tror jeg aldrig min jagt slutter, selvom jeg har temmelig mange favoritter efterhånden 😛
Syv forskellige på et år =O Det er f….. også mange!
Og undskyld…dit spørgsmål om MAC er smuttet for os 🙁
Jeg er glad for Prep + Prime Fortified Skin Enhancer. Meeen lige til røde kinder, er min favorit denne her:
https://pudderdaaserne.dk/2010/11/12/clinique-pudder-med-et-meget-langt-navn-redness-solutions-instant-relief-mineral-pressed-powder/
Men hey…hvorfor fik/får du ikke en prøve? Det skal du da have!!!
Iøvrigt har Clinique lige lanceret en foundation i samme serie som denne pudder og jeg skal love for at den dækker!
Den skal du også have en prøve på! Håber bare at der er en farve, som passer :krydserfingre:
Kh. Helene

Rikke

Jeg er VILD med Ace Of Face! Min veninde introducerede mig for det, og jeg har anbefalet det til alle mine veninder!
Jeg bruger Extra Volume Prestige No. 2. Den hverken klumper eller drysser! Helt perfekt!

Pudderdåse Helene

Eeej Hvor er det cool at høre Rikke
Kh. Helene

Annalie

Jeg er normalt ret kræsen, når det kommer til make-up. Især mascara, da jeg har meget lange vipper, og de fleste mascaraer altid får mine vipper til at filtre sammen. Jeg har brugt ACE of FACE (Classic no 1) i nogle år nu og er simpelthen så glad for den! Det er min yndlingsmascara 🙂

Pudderdåse Helene

Hej Annalie
Nøj, jeg bliver jo helt misundelig på dine vipper…de lyder fantastiske!
Kh. Helene

Rikke B.P

som mange andre er jeg også blevet tilhænger af Ace Of Face! Jeg bruger Prestige no.1 og tror aldrig jeg vil gå væk fra den igen. Desuden har jeg også lige købt deres eyeliner… og ingen sorte streger over øjet sent på aftenen!! Kan kun anbefale dette vidunder!!

Pudderdåse Helene

Det er virkelig dejligt at høre fra andre fans!

Sophia Hallsson

Jeg er også lykkelig bruger af Pestige No1, jeg har lange tynde vipper og med et svup hen over vipperne har jeg fået en vifte af vipper! Den spreder vipperne godt og får et fyldigt resultat!
Jeg bruger tit Prestige No2 til a overcoate mine vipper til når jeg skal i byen det er helt vildt hvad den kan gøre! Det er virkelig 10x volume! Jeg syns at den virker extra godt hvis du også bruger den på indersiden af vipperne. Det gør at det bliver extra dramatisk 😀
Alt i alt er jeg også en lykkelig kunde 😀 God dag og Glædelig Jul

Pudderdåse Helene

Hej Sophia
Når du skriver indersiden af vipperne, mener du så, at du tager mascara på fra oven og ned? Det er aldrig lykkes mig at få et godt resultat ved at gøre sådan, så jeg er virkelig nysgerrig!
Kh. Helene

Stine

ACE OF FACE er absolut blevet en favorit, extra volume prestige no 2, skal nu permanent skal bo i min make-up taske, syntes ikke den kan sammenlignes med nogle andre mærker, kan klart anbefales-men pas på du bliver afhængig:)!

Pudderdåse Helene

Hahaha Stine… ja afhængighed er en farlig størrelse 😛
Kh. Helene

AnneSø

Jeg har brugt Ace og Faces’ premium no.1 og jeg må sige at den opfylder alle mine krav til hvad en mascara skal gøre, for lige præcis mine vipper. Børsten i sig selv er stor og giver derfor rigtig rigtig god volume. Den er god i brug, hplder længe og klumper ikke. Fantastisk produkt! 🙂

Pudderdåse Helene

Premium no 1 er en vinder, det bliver vi hurtigt enige om!
Kh. Helene

ACE OF FACE - TeenLife | TeenLife

[…] Jeg har været så heldig at få muligheden for at teste nogle makeupprodukter fra Ace of Face, og jeg er vældig positivt stillet overfor produkterne! Jeg har anvendt dem i små to uger nu, og er meget begejstret for Extra Volume Premium Mascara nr. 1, som giver mig lange og fyldige vipper. Det ekstremt gode ved Ace of Face er, at deres mascaraudvalg er så varieret, og man derfor har mulighed for at finde præcis den type aplikatorbørste, der passer til ens vippetype og ønskede effekt. Udover denne fantastiske mascara, er jeg også rigtig positivt stemt overfor deres lækre eyelinere, som blev anvendt, da jeg lavede smokey eyes forleden. Normalt anvender jeg ikke fast eyeliner, så de har endnu ikke været testet i hverdagssituationer, men til fest fungerede begge helt optimalt! Øjenbrynsgelé er noget, jeg har kendt til, siden jeg var ret ung, da det er noget, vi påskønner at anvende i musical- og teatersammenhænge, og Ace of Faces udgave er virkelig et hit! Mine blogkollegaer fra Pudderdåserne har lavet en ret grundig anmeldelse, som kan læses her. […]

Simone

Hej dåser,
Det her er et virkelig gammelt indlæg, men jeg kom i går i tanker om hvor god Ace of Face Premium No.1 er og ville så købe en ny. Men den er udgået? Ace of Face har en ny hjemmeside og der kan jeg ikke vælge en mascara der hedder Premium No. 1 – har I et bud på hvilken af de nye, der er magen til eller så tæt på som muligt?
Kh.

Helene Randløv

Kære Simone
Nej, det ved jeg desværre ikke, skriv en mail til firmaet, mon ikke de kan give dig besked.
Kh . Helene

Heidi Luders

Hvor forhandles Prestige No.1 mascara, p.t. Jeg har forsøgt at skrive til mailen og ringe, men uden resultat

Helene Randløv

Kære Heidi
Nu er det jo et vireklig gammelt indlæg, og det ser ikke ud til at Ace Of Face bliver forhandlet i danmark længere. Så jeg tror du skal besøge det engelske site her
Kh. Helene

Din kommentar

Din email adresse vil ikke blive offentliggjort. Nødvendige felter er markeret med *