Video: Sådan tegner du øjenbryn

Perfekt nude blush: Clarins Colour Accents Face & Blush Powder

 

Clarins Colour Accent Face & Blush Powder

Der er blushes, der er så smukke at se på, at man ikke kan få sig selv til at tage dem i brug. Og når man så begynder at bruge dem, så opdager man, at man nok skulle have ladet dem blive i æsken. Så er der de blushes, der er kedelige i æsken, men forvandler sig til ren magi på ansigtet. En sjælden gang i mellem så får man begge fantastiske dele i et produkt. Sådan er Clarins Colour Accents Face & Blush Powder.

Det tog mig rigtig lang tid at tage den i brug, som I måske opdagede på Facebook og Instagram. Fordi den pink og brune ternede overflade er så fin, at man ikke vil risikere at ødelægge den. Men da jeg endelig gjorde, så var jeg glad for, at jeg fik overtalt mig selv til det.

Perfekt mat nude blush
For på penslen og på kinderne der blander de pink og brune toner sig til den perfekte matte nude blush, som giver en smuk glød til kinderne, og som bare er naturligt klædelig uden at være makeuppet. Den er taknemmelig at lægge på grund af den naturlige farve, som blender smukt ind med min hudtone. Det er en af den slags blushes, som når man finder den, så holder man fast i den. Jeg har en meget lille samling af dem, og af en eller anden grund er det altid limited produkter, som man ikke kan købe igen.

Clarins Colour Accents Face & Blush Powder

Ternene sidder så tæt, at jeg ikke vil anbefale nogen at gå i gang med at bruge farverne hver for sig, som nogle af jer har spurgt mig om. Farven er klart pink/peach og i mine øjne en blush – ikke en bronzer eller til contour. Det er den for pink til. Den koster 310 kroner, men der er også blush til lang tid og noget smukt at kigge på hver dag.

Her kan du købe det
Clarins Colour Accents Face & Blush Powder er en del af Clarins Ombre Minerale efterårskollektion 2012 og en limited vare. Du kan købe den i stormagasiner og de Matas og parfumerier, der normalt har Clarins. Den er desværre udsolgt hos Matas online, eneste online mulighed er udenlands hos fx. Escentual.

Clarins Colour Accents Face & Blush Powder



Find vores egen hudplejeserie på Dåseshoppen.dk - Følg os på Facebook og Instagram  @pudderdaaserne.dk

Kan du lide, det vi laver? Så brug et af disse links, når du alligevel køber online. Vi får en lille kommision, og det er en stor hjælp.

Matas.dk - Sephora.dk - MAC - Paula's Choice - Asos - Escentual - Lookfantastic.dk - Gosh.dk  - Feelunique -  Beauty Bay - Nicehair.dk - DECIEM - Ellos - Nelly - Flere links

5 kommentarer

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Video: Sådan tegner du øjenbryn