Tirsdagstip: Brug fodcremen til hænderne

Billig DIY gelélak hjemme: Depend GelLack kit

Depend GelLack“Hvor kan man købe shellac, så man kan gøre det selv?” er nok et af de spørgsmål, vi har fået stillet allermest her på bloggen. Og svaret har været indtil nu, at det kan man ikke – med mindre man vil købe særligt udstyr fra udlandet for mange mange tusind kroner. Langtidsholdbar gelélak med uv-lampe har været forbeholdt salonerne. Indtil nu.

For til oktober lancerer Depend et GelLack kit med UV-lampe og de basis produkter, du har brug for til at kunne lave gelélak hjemme hos dig selv. Og prisen bliver rystende 385 kroner. Jeg skriver rystende, fordi det er stort set, hvad du i dag betaler for en Shellac behandling eller lignende mærke på salonerne. Det her kommer til at sælge som skidt. Især fordi det virker godt og er supernemt.

Det eneste, der ikke er i kittet, er farverne. Dem køber du seperat for 79 kroner pr styk, og der er ca. til 6-7 manicurer i hver flaske ifølge Depend selv.

Depend har regnet på, hvad en DIY GelLack behandling koster med deres produkter alt inklusive, og de er nået frem til ca. 22-25 kroner pr. behandling. Det er immervæk et helt andet beløb end de flere 100 kroner, man i dag betaler på salon. Plus at man sparer køreturen, som er det, der afholder en travl dame som mig.

Den gode nyhed er, at det er supernemt. Hvis du som jeg normalt lægger neglelak med basecoat, to-tre lag lak og en topcoat og derefter sidder og venter på, at den gennemhærder – ja så er det her næsten hurtigere. Samtidig så er UV-lampen med til at “smelte” neglelakken, og den er dermed med til at udjævne de fejl, du måtte lave undervejs. Den har også den fordel, at den ikke lugter af neglelak. UV lak er baseret på nogle helt andre ingredienser og lugter slet ikke af neglelak. Den lugter nærmest bare en smule af almindelig skolelim.

Sådan gør du:
1. Depend har lavet en GelLack som – til forskel fra salonernes – IKKE behøver forbehandling af neglen. Du behøver ikke slibe overfladen af neglen, som du måske har prøvet på salon.
2. Du arbejder først med lillefinger, ringefinger, langefinger og pegefinder på den ene hånd. Når den er helt færdig tager du de to tommelfingre, og til sidst de fire fingre på den sidste hånd. Hvis du vil lave tæerne kan du dreje uv-lampen udaf og lave hele rækken på en gang (der er udførlig manual med).
3. Først renser du neglen med Rengöring (er i kittet)
4. Så lægger du et lag Base (er i kittet)
5. Så lægger du neglen ind i 30 sek. under lampen
6. Læg et lag farvet GelLak
7. 30 sekunder under UV lampen
8. Et lag farvet GelLak mere
9. 30 sekunder under UV lampen
10. Et lag Topp (er i kittet)
11. 30 sekunder til sidst under UV lampen
12. Tør til sidst neglen af med Rengôring produktet

Et voila – når du har lagt på alle neglen, så er der gelélak, som holder til det vokser ud.

Værd at vide:

  • Du behøver ikke stresse – lakken hærder først, når den kommer under lampen. Du har al tid i hele verden til at få den der ind under.
  • Der er to tider på lampen, en til 60 sekunder og en til 30 sekunder. Du skal KUN bruge den til 30 og ALDRIG den til 60.
  • Du kan lægge almindelig ikke-acetoneholdig neglelak ovenpå gelélak og fjerne den igen med ikke-acetonebaseret neglelakfjerner og stadig bevare din gelélak. Det fjerner måske glansen og så giver du den bare et ekstra lag Top og UV lys.
  • Alle GelLack farverne er i helt sorte flasker, så du skal se på neglehjulet ved siden af (etiketterne kan du ikke bruge til meget). Årsagen er at sol (med UV lys selvfølgelig) ellers ville få produktet til at størkne på ingen tid.
  • Når du skal fjerne GelLack igen kan du købe Depends meget fine remover eller du kan gøre som med alle andre gelélak.
  • Alle produkterne fra kittet (undtagen UV-lampen) såsom topcoat, basecoat osv. kan købes seperat, når du løber tør.
  • Farverne i den nye GelLack kollektion er fine, men meget traditionelle. Røde, pink, nude osv. Men mon ikke, der kommer flere med tiden?
  • Hvis du kæmper med negle, der er skrøbelige, så er gelélak rigtig godt til at beskytte dem.
  • Arbejder du i et job (som Helene fx. gør om natten), hvor du ikke må gå med neglelak, så prøv at lægge kun basecoat og topcoat med UV-lys. Så får du en fin lak uden farve, der holder.
  • Miks og match og bland farverne. Se fx. Emilie her.
Depend GelLack produkter

 

Pudderdåserne har kun haft chancen for at lægge en enkelt manicure og har kun prøvet det siden i går, vi skal lige have et par måneder mere for at gå helt i dybden med denne lampe – men det er helt sikkert et hit.

Her kan du købe det
Depends GelLack kit kommer i Matas og Estethique og kommer til at koste 385 kroner for kittet med UV-lampe og 79 kroner pr. farve. Produktet lanceres til oktober.

Skal I prøve den?

Følg Pudderdåserne på: Facebook // Pinterest
Instagram: @pudderdaaserne.dk

   

139 kommentarer

  • Charlotte Louise

    Har ventet på det her!!! Endelig! :D

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Puuuh kan godt være jeg ender med at skulle prøve sådan et sæt! Kun for at få groet mine negle ordenligt ud! :)

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Pernille

    Spændende. Men hvorfor er der en tid til 60 sek., hvis man kun skal bruge den til 30? Spørger den nysgerrige :-)

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Pudderdåse Katja

      Det er det ikke lykkedes mig at få en fornuftig forklaring på :-D Tro mig, jeg har spurgt.

      Siden  ·  Svar på kommentar
    • Tilde

      Nej hvor underligt!! Haha.. det var også det første jeg studsede over..

      Tror altså også at jeg bliver nødt til at prøve sådan en fætter..

      Siden  ·  Svar på kommentar
    • Therese

      Jeg har da brugt 60 sek et par gange, og har da stadig alle 10 finger i behold :)

      Siden  ·  Svar på kommentar
    • Helene Randløv

      Det er jeg virkelig glad for at høre Therese :-D
      Jeg er vildt glad for sættet!

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Nanna

    Hold da helt op, hvor er det fantastisk! :D – Jeg glæder mig da helt til oktober nu.

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Feeedt! jeg er stor fan af shellak (:

    //Maria Silje
    http://www.hairbymariasilje.dk

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Pernille Faurskov

    Øv så kan man heller ikke have dét i fred – håber ikke mine kunder følger Jeres blog ;)

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Sabrina

    Fedt! Har aldrig prøvet shellac, men er så forbandet træt af at min neglelak kun holder 2-5 dage. Helt sikkert noget jeg vil prøve :-)

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Mette

    Kan man lave fransk manicure på den måde? VIl nemlig rigtig gerne have det til min studenter galla (først i 2013), men jeg synes bare det er rimelig dyrt at få lagt shellac på saloner :-(

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Jeg MÅ bare have fat i sådan et sæt! ;)

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Mathilde

    Jeg har prøvet IBD´s udgave af shellac, og er super glad for det! Jeg forbinder desværre depend med et billigt produkt, hvor kvaliteten er derefter, så vil hellere anbefale i prøver IBD´s gel polish, da den lever op til ens forventninger! :D man kan købe det på denne side: http://www.vippen.dk

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Mille

    HOLD NU INDE!!!! Mine bønner er blevet hørt. Ud med neglelakbeholdningen og ind med de nye shellac fra Depend, jubbiiii

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • […] Og det er bare så smart! Nu kan du stille og roligt lave GelLack derhjemme med Depends nye kit. Sættet koster 385,- og indeholder en LED lampe, rens, base og top lak. Der er over 24 forskellige neglelak farver at vælge i mellem til 79,- stk. Det svarer cirka til 22,- pr. gang man ligger en GelLack og de skulle holde optil 3 uger. Lakken er glansfuld og de mange farver giver frit rum til at sammensætte ens eget look. Depends GelLack kommer til oktober i udvalgte Matas og Estethique butikker. Har du prøvet gele eller shellac negle før? Og kunne du finde på at gøre det derhjemme? . Se flere billeder her og puderdåsernes guide her. […]

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Lakshna

    Kan man købe base og top seperat? Jeg har nemlig i forvejen en uv-lampe:-)

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Thea

    Lyder super spændende!
    Jeg har i lang tid overvejet at købe en UV-lampe til at tørre min almindelige neglelak, og denne ville jo være et oplagt køb – forudsat at UV-lampen også kan hærde almindelig neglelak? Jeg er klar over, at fordelen ved GelLakken selvfølgelig er holdbarheden, men til almindelig neglelak ville det også være rart at slippe for tørretiden ;) Jeg har fået lagt alm. neglelak (fra Essie) på en salon før, hvor neglelakken fik lov at tørre under en UV-lampe, og dette fungerede i hvert fald fint. Så vil I vurdere, at denne UV-lampe kan bruges til det formål? :)

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Pudderdåse Katja

      Der er slet ikke grund til at tro det ikke skulle virke på samme måde, så det tror jeg bestemt. Men vi ER i gang med at prøve netop det også.

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Mette K. Frederiksen

    Fedt :-D

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Betina

    Jep, lyder afgjort som noget jeg må prøve – og til den pris er det jo svært ikke at gå amok i alle farver. Også selvom jeg godt kan lide at skifte lidt…

    Har dog lige et spørgsmål som du måske kan svare på: Jeg har været så klodset til træning og klemt min ene finger mellem to vægte. Resultatet er en negl der er beskadiget i et ca. tre mm bælte hen over neglen (dvs. neglen er hel, men sidder måske ikke 100% fast der), og jeg der ellers med fryd nyder gys og splattere kan få decideret kvalme ved tanken om en negl der knækker for langt nede. Jeg er med andre ord rigtig bange for at neglen ikke sidder helt fast i det lille bælte, og kan knække hvis jeg ikke er mere end almindeligt varsom. Spørgsmålet er om gellak ville kunne styrke neglen så meget at den ikke rigtig kan bukke? Tror jeg er omkring 6 ugers tid fra at det vil være vokset ud, så hvis jeg kan styrke den tilstrækkeligt indtil da vil det måske være en fordel.

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Betina

      Hrmmm, måske forsvandt spørgsmålet i mængden – men hvis en af jer kan svare vil jeg være evigt taknemmelig. :)

      Siden  ·  Svar på kommentar
    • Pudderdåse Katja

      Hej Betina

      Undskyld forsinkelsen :-) Nej, du var ikke forsvundet, vi er bare lidt bagud med kommentarer.

      Gellack er rigtig godt til at beskytte neglen. Jeg tror, det vil virke. Du kan selvfølgelig risikere at hele baduljen hiver neglen med af, men så ville den være faldet af alligevel – hvis du forstår. Jeg synes, det er et forsøg værd.

      Kh. Katja

      Siden  ·  Svar på kommentar
    • Betina

      Åh gud, der vendte det hele sig lige i mig da jeg forestillede mig det scenarie. Gyyys! ;)

      Og tak for svaret – helt forståeligt at I kan komme lidt bagud (forstår faktisk slet ikke hvordan I finder tid til den supergode vedligeholdelse af bloggen). ;)

      Siden  ·  Svar på kommentar
    • Pudderdåse Katja

      Vi har droppet det der med at sove om natten ;-)

      (og så er det næsten ikke engang løgn…)

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Bahaha, jeg sad også også tænkte: Hvorfor er der så et ur på 60!?

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Shila

    Hvor mange watt effekt har den UV lampe? Har nemlig selv købt en, men er i tvivl om den har nok effekt.

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Pudderdåse Helene

      Hej Shila
      Hvis jeg fatter de specs, der står på æsken er effekten vist 6 Watt, men jeg kan ikke huske en bjælde fysik, så sikker det er jeg ikke!

      Kh. Helene

      Siden  ·  Svar på kommentar
    • Shila

      Ok, tak. Min er på 9 W, men har set nogle helt op til 36 W.

      Siden  ·  Svar på kommentar
    • Sisse Tiedt

      En UV-lampe skal være på 36w (4×9) for at kunne hærde gelelak som fx Bluesky. En LED-lampe har ikke samme watt, men skal bruge kortere tid på at hærde lakken. Det er den forklaring jeg fik i Matas :0) Håber det hjælper

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Skal helt klart prøve det! Det er jo genialt!
    Har ikke tålmodighed til at vente på, at alm. neglelak hærder, så det her lyder som et fantastisk alternativ.

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Bodil

    Det må prøves tænk at man ikke længere er afhængig af åbningstider og kan lave holdbare negle derhjemme kl.12.00 om natten!

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Joy

    Juhu det bliver jeg nød til at eje – så har måske chance for t komme ordenlig af med min neglebidder-vane – en gang for alle

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Det lyder som en rigtig god nyhed! Jeg vil dog pointere, at I er fejlinformeret når I skriver, at det hidtil kun har været muligt at købe udstyr til hjemmebrug fra udlandet til mange tusinde kroner. Webshoppen nailmania.dk har en flere lamper i udvalg, startende fra kr. 299. Okay, så skal man godt nok købe pære og lak ved siden af, men det kan altså lade sig gøre, og mig bekendt er det ikke nogen decideret nyhed hos Nailmania.

    http://www.nailmania.dk/uv-rejselampe-9w

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Det her er SÅ genialt og pissesmart. Jeg glæder mig for vildt til oktober! Og hvor så det bare flot og professionelt ud i virkeligheden! :D

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Det var hyggeligt at se jer begge :) Kh. Jasmina

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Pudderdåse Helene

      I lige måde Jasmina, jeg håber vi kommer til at se meget mere til dig nu ;-)

      Kh. Helene

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Christina

    Hvis man i forvejen har en uv-lampe (36w) kan man så bare købe farver og top og base ? Og ved i hvad top og base priser er ? Jeg tænker lidt som en anden skrev at depend for mig er et billig mærke, men har alligevel lyst til at prøve. Christina

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Pudderdåse Katja

      Jeg kan faktisk ikke huske top og base priserne, men de var ikke over 80 kroner mener jeg. Billigt – som alt andet fra depend. Jeg mener ikke der er nogen grund til at du ikke kan bruge dem med en anden UV lampe – og vice versa. Men det må komme an på en prøve.

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Mathilde

    Kan man bruge en almindelig neglelak, og så bare bruge det der er i sættet? Tror i at det ville holde ligeså godt? :)

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Pudderdåse Katja

      Du kan godt bruge UV lampen til at hurtigtørre almindelig neglelak, det virker ret godt. Men den vil stadig kun holde som en almindelig neglelak. Hvis du vil have den langtidsholdbare effekt skal du have de specielle lakker. De er lavet af et helt andet materiale.

      Siden  ·  Svar på kommentar
    • Pudderdåse Helene

      Det skal jeg nok teste efter weekenden Mathilde

      Kh. Helene

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Karina Simonsen

    Det skal bestemt prøves, jeg gør lidt i det i forvejen men jeg vil stadig gerne se hvad Depend har at byde på. Ved i hvornår i oktober det skulle komme ud i butikkerne?

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Pudderdåse Helene

      Hej Karina
      De var på vej ud i butikkerne i sidste uge. Så hvis ikke de har dem fremme, så spørg efter en.

      Kh. Helene

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Tror I at man ville kunne ligge basecoaten fra Depend, en almindelig neglelak fx fra Essie og så topcoaten fra depend til sidst??

    Sætter super pris på jeres blog, så mange af jeres gode råd er gået direkte i mine lommer så jeg får glæde af dem hver dag. Tusind tak :)

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Pudderdåse Katja

      Tusind tak Sahra :) Det kan du sikkert godt – men du får ikke samme holdbare effekt. Den får du kun med gelelak, som er helt anderledes.

      Siden  ·  Svar på kommentar
    • Tak :)

      Siden  ·  Svar på kommentar
    • Pudderdåse Helene

      Hej Sahra!
      Mange tak for ros :-*
      Det finder jeg ud af i løbet af ugen, jeg skal lige swatche cirka 30 lakker først! Det står allerede på min to-do. Jeg ved, at det virker med Shellac, så jeg satser egentlig på at det også virker med GelLack.

      Siden  ·  Svar på kommentar
    • Uuh, det glæder jeg mig til. Bliver det et indlæg for sig selv??

      Siden  ·  Svar på kommentar
    • Pudderdåse Helene

      Hej Sahra
      Det har jeg ikke gjort op med mig selv endnu :-)
      Kh. Helene

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Louise

    Ved I præcis hvornår det lander i butikkerne her i oktober? Ingen tålmodighed! :-)

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Pudderdåse Helene

      Hej Louise
      Jeg ringede lige og tjekkede og det er sidst i oktober/uge 45, de skulle stå på hylderne.

      Kh. Helene

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • snackpeber

    Hej :)
    Jeg ved ikke om det er blevet spurgt før, men jeg ville høre om man kan bruge sin alm neglelak ? (Jeg er nemlig den “heldige” ejer af over 100 stk neglelak) Og jeg kan derfor ikke lige se det smarte i at gå ud og investere i nye farver, da mine egne jo er perfekte ;)

    Fandt en UV halløj her os, http://www.b4beauty.dk/category/negle-uv-gele-lamper-179/

    Men havde i prøvet det med alm negelak?

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Pudderdåse Helene

      Hej :-)

      Jeg har desværre ikke fået prøvet med almindelig neglelak endnu. Det står på min to-do, som desværre er så lang pt. at jeg slet ikke kan følge med. Det kommer med i den endelige anmelselse af kittet, det lover jeg :-)

      Kh. Helene

      Siden  ·  Svar på kommentar
    • snackpeber

      Fantastisk :) tak, det vil jeg glæde mig meget til ;)

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Charlotte

    Først vil jeg sige at det er vigtigt at understrege at denne gel polish IKKE er Shellac og IKKE kan sammelignes med Shellac, så det er ikke korrekt at bruge navnet Shellac. Selve ingrediens sammesætningen og formlen på Shellac er patenteret og den hyperallegene struktur er unik for CND´s Shellac og findes ikke i andre produkter på markedet, heller ikke andre mærkers gele polish.

    For at korrekt at forstå hvad en UV lampe er, er det vigtigt at understrege at man skal bruge den UV lampe der er designet til det system man bruger, Watt på en UV lampe siger intet om output af UVA lys i lampen, blot om forbruget på lampen. Alle UV hærdenede produkter indeholder Photoinitaiters, denne ingrediens er det der gør, at et UVA baseret produkt kan hærde, det varierer i alle UVA produkter hvor mange Photoinitaiters der er i de enkle produkter og de skal stemme overens med det UVA output der er i den tilhørende lampe, ellers vil du ikke opnå en korrekt gennemhærdning af dit produkt og du vil udsætte dig selv for enten en over eller underhærdning. Dette kan føre til over eksponering som giver sig udslag i en allergisk reaktion eller neglepladløft, husk dette er ikke noget du kan se, men det er rent faktisk det der kemisk sker. Husk en bil er jo heller ikke en bil, bare fordi de bære samme betegnelse, der er forskel på hvad der ligger under motorhjelmen :-)

    Når en professionel laver en Gel polish eller Shellac behandling forbereder vi også neglene, fjerner det døde væv på neglene samt dehydrer og fjerner bakterier og vira fra neglens overflade, er dette ikke gjort korrekt vil der være basis for en god gro vækst for bakterier og du kan ende ud med en grøn negl (infektion i neglen) og at produktet nemt lifter, altså slipper i siderne på neglen.

    Man kan IKKE hærde en almindelig neglelak i en UV lampe det ville ingen virkning have, da almindelig neglelak ikke indeholder Photoinitaiters, derved kan der ikke opnås en effekt, det vil svare til at stikke hånden under en almindelig bordlampe resultatet vil være det samme. Brug istedet en lak hærder, der er designet til at gå ind kemisk og speed hærdnings processen op, gerne en der også indeholder olie, denne stopper for iltning på overfladen og dermed speede hærdnings processen yderligere op. Husk også at der er stor forskel på neglelakke og deres ingredienser, og i sær på kvaliteten af de solventer og pigmenteringer der er brugt i de enkelte produkter.

    Til dig der har en stærkt beskadigt negl, hvis der er hul ned til eperdermis, så skal du afholde dig fra at overlægge med både Shellac, gel polish eller almindelig neglelak, da det vil gå ned og få direkte hudkontakt, det er vigtigt at huske at disse produkter ikke er lavet til at skulle have hudkontakt, det er de ikke designet til og du vil lave en over eksponering på dig selv, så vent til neglen er intakt igen :-)

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Pudderdåse Helene

      Hej Charlotte
      Wauw en lang og grundig kommentar!
      Desværre har jeg ikke mulighed for at være ligeså grundig ligenu, da jeg skriver fra telefonen og detkræver en del loggen ind og ud…

      Jeg vender lige tilbage senere :-)

      Kh. Helene

      Siden  ·  Svar på kommentar
    • Vil erklære mig meget enig her… Synes det er skræmmende hvordan man til hjemmebrug blander produkter og lamper som budgettet tillader og desuden ikke tager højde for bakterier og mulige skader i naturneglen…

      Vil anbefale alle at benytte alm. lak eller få en prof til at ordne det for jer… Og jeg ved godt at mange bruger de her produkter hjemme og finder dem udemærkede til jeres brug, men tænk lige over om produkterne på længere sigt kan skade den naturlige negl?

      Som jeg forstår det er CND de førende på markedet, de kommer med et gennemtestet produkt som de har patent på – hurtigt herefter kommer mange andre på banen med lignende produkter, men er de gennemtestede? Og i så fald hvordan? og på hvem/hvad? og testet for hvad? Ved man hvorvidt produkterne er allergivenlige? Ved man om de udsender nogle dampe der er farlige?
      Mange af de her ting er selvfølgelig testet generelt set, men man hører også ind i mellem i nyhederne at et eller andet stof vi har brugt læææænge er sundhedsskadeligt, og tvivler på miljøstyrelsen har stort fokus på at teste alle former for gel? Så personligt vil jeg råde alle til at holde sig fra hjemmeprodukterne… Tænk over hvor mange steder jeres negle komme – og ikke mindst vil de komme i kontakt med jeres mund og i kan risikere at indtage disse produkter eller dele af dem…

      Jeg virker sikkert hysterisk med denne kommentar, men synes det er et vigtigt fokus at bevare…

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Helene

    Er det kommet i butikkerne? Synes ikke jeg kan finde det..

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Pudderdåse Helene

      Hej Helene
      Som skrevet ovenfor, kommer Depend GelLack i butikkerne i uge 45.
      Kh. Helene

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Anja

    Hvorfor kan jeg ikke finde en Matas, der har så meget som HØRT om dette her???

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Pudderdåse Helene

      Hej Anja
      Det kan være, fordi de butikker i nærheden af dig er del af en kæde? De har valgt ikke at tage produktet ind og derfor ikke rigtig koncentreret sig om det efterfølgende. Og måske fordi vi endnu ikke er i uge 45?

      Kh. Helene

      Siden  ·  Svar på kommentar
    • Annie

      Hej

      Vil det så sige, at de Matas butikker der forhandler dette kit, vil være de samme som fx forhandler Herome?. Dette mærke bliver jo heller ikke solgt ved kæden, kun ved selvstædige Matas butikker.

      Siden  ·  Svar på kommentar
    • Pudderdåse Helene

      Hej Annie
      Det kan jeg ikke svare dig på, jeg troede nemlig slet ikke, at man kunne få Herome i Matas mere. Der er ikke andet for end at spørge, i de pågældende Matas butikker.

      Kh. Helene

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Louise

    Hvordan går det med testning af denne? :-) tænker på holdbarhed, er det nemt at fjerne m.m. Så kittet i sidste uge, men vil ikke investere hvis det ikke er godt nok ;-)

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Pudderdåse Katja

      Holdbarheden er ikke helt lige så høj som salonlakkerne synes jeg. Forstået som måske halvanden-2 uger mod salonlakkerne, som måske holder 3 uger.

      MEN for mit vedkommende betyder det ikke noget – efter halvanden-to uger er udvoksningen alligevel så stor, at jeg skal fjerne det. Så det betyder ingen praktisk forskel for mig eller de fleste andre pga. den udvoksning der kommer.

      Det jeg er i tvivl om, er om det reelt har noget med produktet at gøre, eller om det handler om teknikken. På salon er der en negleteknikker der filer og forbereder neglen meget grundigt. Hvis man gjorde det samme, før man bruger disse, ville de så holde lige så længe? Det har jeg ikke testet endnu.

      Ifht. at fjerne så er det cirka det samme som almindelig uv lak på salon. Der er ingen forskel. Det skal du gøre på denne måde: http://pudderdaaserne.dk/2012/05/06/sadan-fjerner-du-shellac-selv/

      Den remover Depend har lavet er rigtig god. Den fjerner det ikke hurtigere (det er bare acetone i en gele-form), men den er nemmere at sidde med end vatrondeller med acetone på. Fremgangsmåden er den samme ellers.

      Siden  ·  Svar på kommentar
    • Louise

      Ok tak for svar. Jeg overvejer stadig ;-)

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Julie Rasmine

    Hej. Hvilket nr. har den lak som er nude? Det er lidt svært at se kun på emballagen. Og det bliver jo kun solgt på nettet. På forhånd tak. Mvh. Julie

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Pudderdåse Katja

      Hvilken snakker du om? Jeg kender desværre ikke farvekoderne nærmere, men de kan hjælpe dig i Matas.

      Siden  ·  Svar på kommentar
    • jytte

      Jeg har nu et par gange brugt depend gellack, er rigtig godt tilfreds med arbejdsgangen, det færdige resultat og holdbarheden. Men fjernelsen af lakken med den tilhørende remover, syntes jeg er mere end besværlig. Jeg følger vejledningen trin for trin, men når den så skal af, ja så sker der bare ikke noget, er der nogle fif til en lettere måde at gøre det? med venlig hilsen og et ønske om et godt nytår

      Siden  ·  Svar på kommentar
    • Pudderdåse Katja

      Nej desværre – Jeg har skrevet om hvordan man gør her. Det er samme fremgangsmåde med GelLack removeren, den putter du bare direkte på neglen.

      http://pudderdaaserne.dk/2012/05/06/sadan-fjerner-du-shellac-selv/

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • E.D

    Da jeg købte kittet havde jeg den originale Shellac på 9 af fingrene, og Depends på den sidste, da Shellacen var røget af her.
    Forskellen var dog meget tydelig, da det skulle fjernes, for Shellac røg nemt af med fingrene i acetone i 10 minutter, men den, hvor Depends sad på skete der ikke rigtig noget med.

    Derefter lagde jeg Depends på, i håb om, at hvis jeg invisterede i deres egen remover, ville den gå nemt af næste gang.

    Men nu har jeg prøvet det af flere omgange, og det forbliver nærmest umuligt.
    Jeg pakker fingrene ind i alufolie efter at jeg har sat deres remover på, venter i 10 minutter, og stort set intet(!) sker.
    Jeg har endda prøvet med at slibe toplakken af først, men resultatet er det samme.
    Efter 2 gange nu med depends er mine negle fuldstændigt flossede og ødelagte, og har været nødsaget til at blive klippet helt ned.

    Jeg er ellers meget ked af ikke at kunne bruge produktet, da shellac har været den eneste måde, jeg nogensinde har kunnet gro mine papirtynde negle lange.

    Er meget interesseret i at høre, om jeg er den eneste, dette sker for, eller hvordan man ellers får det af – jeg har læst rådene i linket.

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Pudderdåse Katja

      Kære E.D
      Hvor er det ærgerligt! Jeg har ikke hverken sværere eller nemmere ved det ene eller andet. Jeg synes begge dele er p… irriterende at fjerne, men det der er bestemt ikke meningen.
      Har du prøvet med kun en Depend lak eller flere? Det eneste jeg har prøvet lignende var med et helt andet salonmærke med rigtig meget glitter i – glitter-UVlak er en BITCH at fjerne. Det kunne være den ene GelLack? Prøv evt en variant helt uden glitter. Hvis du har brugt en Depend GelLack med glitter i, så kan det være meget meget sværere end en uden.
      Derudover har jeg desværre ikke andre forslag end at kontakte Depend selv for gode råd: http://www.dependcosmetic.dk/dk/Page.asp?PageNumber=167
      Kh. Katja

      Siden  ·  Svar på kommentar
    • PR ansvarlig Depend

      Kære ED.

      Jeg skriver til dig på vegne af Depend, som er meget interesseret i at hjælpe dig!

      Der er flere ting, der gør sig gældende for hvor nemt GelLack er at fjerne igen, da det kan variere fra person til person. Én af de vigtigste faktorer, der kan influere på fjernelse af GelLack er hvor tøre dine negle er. Har man i forvejen en tør negl er det svære at få GelLack af, end hos de der naturligt har meget olie i deres negle.
      Rådet fra Depends negleteknikere er derfor at bruge negleolie hver eller hver anden dag, imens man har GelLack på.

      1) Appliker olie bag om neglen nede ved negleroden. Depend anbefaler alle at bruge negleolie før, efter og under brug af GelLack, hvis man har tendens til at få tørre negle!

      2) Et godt tip til fjernelse af GelLack er at benytte GelLack remover på neglen i rigelige mængder og pak den ind i stanniol. Luk godt til om fingeren. Efter 10 minutter åbnes forsigtigt op for staniolen og hvis lakken ikke er krakkeleret applikeres ekstra Remover på neglen. Lad den ekstra Remover virke i yderligere 3-5 min. Herefter kan man smuldre lakken af uden at ødelægge neglen.

      3)Vent minimum 1 dag, hvor du plejer din negl grundigt med negleolie og får skubbet neglebåndene tilbage inden påførrelse af GelLack igen.

      Håber dette vil hjælpe dig.

      De bedste hilsener
      Depend teamet

      Siden  ·  Svar på kommentar
    • ED

      Tusind tak for svaret, både til Katja og til Depends team.

      Jeg vil prøve mig frem med tippet med olie (da jeg også fjernede lakken på samme måde som beskrevet, så det kunne næsten ikke være det)

      Blot til info har jeg brugt fransk manicure lak, og det er den eneste jeg har prøvet.

      Jeg vil forsøge mig med olie nu, og når mine negle ikke længere er flossede vil jeg prøve, om olien har haft en virkning.

      Mange tak for hjælpen

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Nanna Rugholm

    Ved i om man kan bruge andre gellack end depends?? fx en man køber på ebay, for som sagt er der ikke så mange farver endnu…

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Pudderdåse Helene

      Hej Nanna

      Det har jeg ikke selv prøvet og jeg er ikke godt nok inde i de forskellige mærker til at kunne give et bud på nogle. Det, du skal undersøge, er, hvordan lakkerne hærder. Oftest tillægger de forskellige firmaer lampens watt en hel del betydning, men jeg ved, at det kan lade sig gøre at bruge andre lamper til nogle lakker i hvert fald. Om det gælder alle, ved jeg ikke. Der er ikke andet for end at dykke ned i søgning på google, jeg er helt sikker på, at det er muligt at blive meget klogere på emnet på google :-)

      Kh. Helene

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Susanne

    Depend Gel Lack den holder bare, jeg har lagt pink nr 122 på sammen med sølvglitter 047. På søndag er det 2 uger siden og der ikke et hak eller afskalling, til trods for at jeg har været på arbejde og har gjort rent ( godt nok med handsker). Jeg kan kun anbefale denne form for lak. Den er bestemt bare super. ;-)

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • mette

    kan man bruge alle mærker .Har feks en flot farve fra Chanel – kan jeg bruge den

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Pudderdåse Helene

      Yep…men det holder lidt kortere end med de originale lakker :-)

      Kh. Helene

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • sofia

    Man kan købe gellak på ebay til ca. 20-30 kr. pr. stk. ligesom man her også kan købe både over og under lak, men har endnu ikke prøvet det, nogle der har erfaring med hvorvidt sådanne virker sammen med?

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Pudderdåse Helene

      Hej Sofia
      Det kan godt være at nogle af de andre gelelakker virker sammen med Depends lampe, men jeg ved det ikke. Find eventuelt ud af, hvilken lampe der skal bruges og sammenlign de to.

      Mvh. Helene

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Eva

    Hej
    Jeg har lige læst kommentarer om at fjerne den gellack :/ jeg har den på mine fødder (jeg var bange af brug den på hænder) men vi må ser hvordan det bliver.

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Mathilde

    Hej! jeg er igang med at købe et andet sæt til gelenegle, hvor man limer negletipper på og maler med gele bagefter. i sættet står der: “Negle kan typisk holde 3 uger, hvorefter du kan slibe ned og fylde op med ny gelé. Her behøver du således ikke at påsætte nye tipper.”

    hvad mener der med det? skal man ikke tage neglene af, inden men gør det igen?

    Det ville være enormt dejligt hvis i vidste det, da jeg ikke kun vil have holdbare negle, men længere negle, så jeg vil benytte mig af denne metode! :-)

    Mvh. Mathilde

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Pudderdåse Helene

      Hej Mathilde
      Hvis du vil have lange og stærkere naturlige negle, vil jeg anbefale dette kit. Gelénegle er efter min mening ikke noget, man skal rode med som amatør.
      Jeg ved godt, hvad det er det betyder, men det er ikke noget, jeg vil give mig i kast med at forklare :-)
      Hvis du vælger rigtige gelé negle, skal du love mig at studere emnet nøje. Du kan virkelig få ødelagte negle, hvis du ikke har styr på, hvad du laver.

      Mvh. Helene

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Karin Berg

    Hejsa
    Jeg har lige et spørgsmål. Hvis jeg nu vil have stickers på mine negle, skal de så på før eller efter topp er lagt på og hærdet???
    Hilsen Karin

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Pudderdåse Helene

      Hej Karin
      Stickers sætter jeg altid på før overlakken. Det vil sige, at du sætter stickers på den farvede lak og derefter lægger du topcoat.

      Kh. Helene

      Siden  ·  Svar på kommentar
    • Amy

      Hej,

      Har i fået testet hvis man bruger andre negle lakke end depend og bare med UV lampen, om det stadigvæk holder? holdbarheden ved at benytte alm. negle lakke er jeg klar over. men jeg vil bare gerne vide om UV lampen stadigvæk kan bruges til alm. negle lakke om det får det til at tørre hurtigere?
      – Fik nemlig at vide fra en anden veninde at hun havde hørt at hvis man brugte alm. negle lakke ville der komme bobler.

      Siden  ·  Svar på kommentar
    • Pudderdåse Helene

      Hej Amy
      Det har min mor stor succes med :-) Hun bruge basecoat (GelLack), alm. lak, venter til den er ret tør og så et lag topcoat (GelLack). Der er nogle af lakkerne der krøller lidt i overfladen, men langt fra alle :-)

      Kh. Helene

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Patricia

    Hej,

    Ved i om man kan lægge 3 lag farve, hvis man ikke synes at 2 lag er nok? Har købt en lys, nr. 028, og synes at to lag er lige i underkanten.
    Ved i om det er lige gyldigt at lægge et lag mere, eller er der en grund til at der kun står 2 lag i vejledningen?

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Pudderdåse Helene

      Hej Patricia
      Du kan sagtens lægge tre, fire eller flere lag, hvis bare du hærder i lampen efter hvert lag. Det har jeg selv gjort masser af gange, når jeg har brugt den fine glitterlak oven på de andre farver eller lavet andet nailart.

      Kh. Helene

      Siden  ·  Svar på kommentar
    • Patricia

      Okay super! Så den bliver ikke sværere at få af, af den grund? :)

      Siden  ·  Svar på kommentar
    • Pudderdåse Helene

      Nope ;-)

      Siden  ·  Svar på kommentar
    • Patricia

      hej igen,
      nu har jeg et nyt spørgsmål! Ved du om man kan lægge et nyt lag farve og hærde det, ovenpå det gellack man allerede har på?
      Tænker bare, hvis man nu synes at det kunne være flot med noget perlemor efter man har lavet alle neglene helt færdige med topcoat osv?

      Siden  ·  Svar på kommentar
    • Pudderdåse Helene

      Hej Patricia
      Det har jeg ikke prøvet, men det er jeg helt sikker på, at du sagtens kan :-)
      Kh. Helene

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • AC

    Jeg har brugt depend Gellack i ca 6 mdr og er nu blevet allergisk. Jeg får blærer rundt om neglen, som klør helt vildt. Er der andre der har oplevet det?

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Katja Moikjær

      Der er ikke nogle af de typiske allergener i GelLack, men man kan udvikle allergier overfor det meste, så STOP for guds skyld med at bruge det med det samme. Jeg har desværre ikke noget godt bud på, hvad det er for et stof, du reagerer på, men du må afgjort stoppe med det.

      Siden  ·  Svar på kommentar
    • S

      Ja, jeg havde det på i 3 timer og så begyndte det at klø fuldstændig vanvittigt, og inden jeg nåede at få det at alle ti negle havde jeg åbne kødsår på samtlige fingre, mine finger spidser hævede op og min ene negl faldt af, på min tommelfinger var huden sort. Det tog tre mdr. før mine fingerspidser var normale igen :(

      Siden  ·  Svar på kommentar
    • Helene Randløv

      Hej S Har du også problemer hos tandlægen? Det er nemlig den samme slags lak de bruger, hvorfor det er så sikkert som muligt. Når det er sagt, kan man udvikle allergi overfor det meste, og det kan være svært at gardere sig mod. Det lyder som en meget voldsom og væmmelig reaktion, du har haft, men stadig er det en ud af uendelig mange. God bedring, husk at have noget anti-histamin på dig og pas godt på dig selv, både mht. tandlæger og neglelak. Kh. Helene

      Siden  ·  Svar på kommentar
    • Ane

      Har dere sett denne: http://www.tv4.se/nyheterna/klipp/sm%C3%A4rtsamma-s%C3%A5r-av-nagellack-2617997 Jeg fikk også plutselig allergisk reaksjon etter noen måneders bruk og etter å ha brukt gelenegler i ett år ca. Først fra sallong og så denne fra Depend. Jeg har IKKE brukt dette på feil måte og vært veldig nøye men fingertuppene hovned opp så huden sprakk og så fikk jeg utslett på halsen eller andre steder som neglende var i kontakt med. Jeg måtte ta blindtarmen for en måned siden og tenkte kanskje det var bettenelsen i kroppen som hadde gitt allergien men prøvde igjen nå og det samme skjedde.. nå var jeg forberedt og hadde kortison klar så jeg har bare fått utslett og hevelsen gikk ned før det sprakk. Googlet og fikk altså se at det er MANGE som har opplevd det samme etter nyttår. Rart produktet ikke fjernes!

      Siden  ·  Svar på kommentar
    • Sebastian Møller

      Kære S, jeg laver et TV indslag om Depend Gellack som netop er blevet forbudt i Sverige, fordi mange har fået allergiske reaktioner, ligesom du har. Jeg vil meget gerne tale med dig og høre dine erfaringer, kan jeg lokke dig til at ringe til mig på Tel: 40 38 32 32.

      KH
      Sebastian Bindesbøll Møller TV2Lorry

      Siden  ·  Svar på kommentar
    • Anne-Cathrine

      Hej Sebastian.
      Jeg ønsker ikke at være med i dit program, men som bonusinfo har jeg to veninder som også blev allergiske ligesom jeg gjorde. Det kommer typisk når man har brugt det i 6-9 mdr. Jeg kender ingen som ikke har fået allergi af Depends Gellack! En veninde sendte alle hendes lakker ig lamper ind til Depend og fik pengene tilbage…

      Jeg fik for nyligt lavet Gellack hos en kosmetolog med et proffessionelt system og der fik jeg ingen allergisk reaktion. Så der er noget i Depends system som forårsager reaktionen.

      Held og lykke med dit indslag håber klart at Depend også bliver ulovligt/taget af hylderne i dk.

      Siden  ·  Svar på kommentar
    • M.L.

      Jeg har brugt Depend Gellack i ca. 7 mdr. og er også begyndt at få blærer og voldsom kløe rundt om neglen, og et stykke op af fingrene. Jeg tror faktisk ikke at det er lakken jeg ikke kan tåle, jeg tror at det er uv lyset. Jeg havde lak på alle negle, men p.g.a. mit arbejde er især en negl udsat så den bliver ofte lakket om, og det er på denne finger problemerne begyndte. Er der andre der har oplevet noget lignende og har I nogle gode råd.
      M.V.H. M.L

      Siden  ·  Svar på kommentar
    • Katja Moikjær

      Du skal afgjort stoppe med den med det samme! Håber nogle andre kan bidrage med lidt erfaringer til dig

      Siden  ·  Svar på kommentar
    • HMC

      Jeg har også oplevet allergisk reaktion med blærer, hævelser og voldsom kløe om neglene og op ad fingrene – rigtig ubehageligt, og jeg er ellers ikke allergisk over for noget. Var rigtig glad for lakkerne, men efter et halvt år gik det ikke mere. Jeg stoppede for halvanden måned siden, og fingrene ser ok ud igen, men klør dog stadig lidt ind i mellem.

      Mvh. Henriette

      Siden  ·  Svar på kommentar
    • Helene Randløv

      Hej HMC
      Æv, det lyder ikke rart. Håber det går helt over.

      Kh. Helene

      Siden  ·  Svar på kommentar
    • Nina

      Jeg kan ikke tåle det man fjerner det med. Har bestilt særlige servietter på nettet håber jeg kan tåle det. Får også blærer og kløe hvis det sidder for længe. Virkelig ikke rart. Håber dit er gået over.

      Siden  ·  Svar på kommentar
    • Helene Randløv

      Hej Nina
      Har du prøvet den nye olie? Det kan være den virker for dig…
      Held og lykke <3
      Kh. Helene

      Siden  ·  Svar på kommentar
    • Nulle

      Jeg har også haft problemer med kløen og sår, og tør ikke at bruge det mere – tænkte hvor mange der mon har oplevet det. Troede det var/er fordi jeg ikke er godt nok til at lægge det….nææ jeg er på vinulyx i stedet for (selv om det kun holder 2-3 dage)

      Siden  ·  Svar på kommentar
    • Helene Randløv

      Hej Nulle
      Det er selvfølgelig nogle kradse sager, især hvis det kommer på huden. Så jeg tror du gør klogt i at undlade at bruge alle former for gelélak.
      Kh. Helene

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Ditte

    Kan man monstro lave ombre-effekt med Gellack? Er der nogen der har erfaring med det? :)

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Helene Randløv

      Hej Ditte
      Ja, det kan man sagtens! Det har jeg i hvert fald gjort :-*

      Kh. Helene

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Katrine

    Dejlige blog …

    Hvad forskellen på en led lampe som fx den der tilhører sættet og en uv lampe ?? Troede jeg ku bruge min gamle uv lampe vil virke men depends gelelack ku jeg ikk få til at tørre i den ..

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Helene Randløv

      Hej Katrine
      Tak for ros <3
      Forskellen er at de to typer lys har forskellig bølgelængde, derfor kan Depend GelLack ikke hærde i en UVlampe. Det afhænger af den pågældende hærder i de forskellige lakker, hvilket lys du skal bruge til dem. Såvidt jeg ved, er den største forskel på de to typer lys (i forbindelse med gelélakker) varigheden af selve hærdningen, men jeg er altså ikke hundrede procent sikker. Uanset hvilket mærke du spørger, vil svaret være, at deres lampe er unik til lige netop den lak, som de sælger.
      Prøv at øge tiden i UV lampen, det kan måske løse problemet, jeg har dog ikke selv prøvet.
      Mvh. Helene

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Pernille

    Hvad/hvilken ingrediens er det der gør at produktet tørrer op så holdbart ?

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Helene Randløv

      Hej Pernille

      Det plejer at være en harpiks af en art… såvidt jeg husker. Den skal jo hærde i LED lys, og gelélakkerne er bare mere holdbare :-)
      Jeg vil gerne prøve at finde ud af det, er det noget, du ikke kan tåle og forsøger at undgå?

      Kh. Helene

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Tina

    Hej hvad er der for et rengøring produkt der bliver brugt til sidst til at tørre neglene af med

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Helene Randløv

      Hej Tina
      Det hedder Før- og Efterrens, og det er en blanding af Alcohol Denat., vand og Isopropyl Alcohol.

      Kh. Helene

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Mette

    Hej, jeg tillader mig at blande mig lidt i denne tråd, da jeg er journalist på DR og meget gerne vil høre fra folk, der har haft allergiske reaktioner efter brug af GelLack fra Depend eller andre mærker. jeg kan kontaktes på tlf 51518426 eller mail metu@dr.dk

    Håber at høre fra jer.

    Mvh
    Mette Lund

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Kari

    Hej. Jeg har købt mig et sæt depend Gellack og tog det på i går. Jeg gjorde fuldstændig som der er beskrevet øverst på siden, blot tænkte jeg at jeg ville være mere omhyggelige og to 60 sek hver gang. desvære er alt lakken faldet af her til morgen.. den sad bare sådan helt løs og kunne uden problemer pilles af alle neglene. Er der nogen af jer der har oplevet samme problem eller et bud på hvorfor det ikke vil binde til mine negle??

    MVH Kari

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Helene Randløv

      Hej Kari
      Det har jeg faktisk hørt om før. Jeg ville give neglene en ordentlig gang sprit/acetone, og sørge for at de var godt af affedtede. Og derefter prøve igen. Med mindre din negleplade er løftet? Så er jeg sikker på, at det kan løse problemet.

      kh. Helene

      Siden  ·  Svar på kommentar
    • Kari

      Hej Helene
      1000 tak for svar det er næsten det jeg har gjort i dag. Jeg rensede bare neglene rigtig godt med den “før negle rens” der var med i pakken og så prøvede jeg igen. Så ser vi i morgen eller om et par dage om det var bedre. (kan ikke udelukke at jeg muligvis var lidt hurtig omkring dette i går, for hurtigt at komme til den ’sjove’ del :-) )
      MVH Kari

      Siden  ·  Svar på kommentar
    • Helene Randløv

      Hej Kari
      Jeg krydser fingre, for at rensen kan gøre tricket.

      Kh. Helene

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Gitte H.

    Hej
    Har også købt Depend og skal prøvet det én af dagene… Men har en ældre uv lampe 4x9W, så er i tvivl om den kan hærde det ligeså godt som LED lampen, der hører til.
    Har læst at man enten skal bruge LED lampe i 30 sek. eller UV lampe i 2 min. mellem hvert lag…. Så det vil jeg forsøge :-)

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Helene Randløv

      Hej Gitte
      Hvis du læser kommentarerne, vil du finde et svar om netop LED vs. UV lampe.
      Jeg har i hvert fald skrevet det :-)
      Mvh. Helene

      Siden  ·  Svar på kommentar
    • Gitte H

      Hej igen ;-)
      Syntes ikke jeg kan finde noget om, hvor lang tid det skal have i 36w uv lampen. Er det 120 sek. som ved gelenegle?
      Kh. Gitte

      Siden  ·  Svar på kommentar
    • Helene Randløv

      Hej Gitte
      De siger jo alle sammen, at det er meget vigtigt at man bruger den rigtige lampe. Når det er sagt er jeg nået frem til det samme som dig 30 sek. i LED = 120 sek. i UV.
      Jeg har ikke selv testet det :-*

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Jytte

    Efter at have set og hørt hvilke konsekvenser der kan være ved at bruge gellack fra Depend, har jeg ærlig talt ikke mod på at fortsætte med at brude det system. Da det er trukket tilbage i Sverige, tænker jeg det er fordi producenten tager dette alvorligt. Nu frem til det egentlige, er der nogen der har returneret lampe og lakker til firmaet og fået penge retur, hvis ja, er næste spørgsmål, hvordan har i returneret, direkte eller igennem der hvor det er købt?

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • My

    Nu stopper Miljøstyrelsen også slaget af Gellack. Se link.

    Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Tirsdagstip: Brug fodcremen til hænderne