GOODIEBOX en æske fuld af lækkerier

03.09.12
GOODIEBOX

Det er efterhånden ingen hemmelighed, at jeg har et blødt punkt for gaver. GOODIEBOX giver dig mulighed for at forkæle dig selv med en gave fuld af overraskelser måned efter måned, samtidig med at du bliver oplyst og prøver spændende produkter. Hvem drømmer ikke om at få lov til at prøve nye produkter af uden at blive ruineret samtidig?

Hvis du er nysgerrig efter at se, hvad der har været i de fint indpakkede æsker indtil videre. Kan du klikke ind på menupunktet ProdukterGOODIEBOX’ site og se indholdet fra samtlige kasser. Det er også på denne side, du tilmelder dig konceptet, som kun koster 119 kroner per måned. Det synes jeg er rigtig godt givet ud, med tanke på de mange full size produkter jeg har modtaget.
Måske har du allerede bemærket GOODIEBOX bannere på Pudderdåserne? Hvis ikke skal du vide, at jeg har kæmpet hårdt for dem. GOODIEBOX styrer!

Månedens Goodiebox
Til dig som så billedet af månedens Goodiebox på facebook… Katja har fået skældud, hun undskylder mange gange og er naturligvis frygtelig ked af at have lagt en dæmper på overraskelsen. Lesson learned! Hvis du endnu ikke har modtaget månedens Goodiebox (og ikke har set vores billede på facebook), så er det NU du skal stoppe med at læse!

I stedet kan du nyde synet af ’dåsernes pausefisk, som jeg i dagens anledning har døbt Dan.

Photobucket

 

Anmeldelse
I fredags lovede jeg at lave en kort anmeldelse af produkterne. Det, indså jeg ret hurtigt, er umuligt. Denne måneds GOODIEBOX indeholder nemlig intet mindre end seks forskellige hårprodukter. Hvoraf de tre John Frieda Frizz-Ease produkter helt sikkert skal testes i sønnens meget lange krusede hår og ikke i mit korte glatte hår. Det er også rigtig svært at teste kosttilskud på to dage…

 Z.One Milk_Shake Conditioning Whipped Cream
Mine tænder løb i vand, da jeg stod med dette skum i hånden. Det dufter kraftigt af flødekaramel og det krævede en hel del viljestyrke ikke at smage på det. Det er en leave-in skumbalsam, det er ikke noget, som jeg er stødt på før. Skum konsistensen gør, at det skal arbejdes ind i håret, men det er nemt og helt problemløst og håret føles straks blødt og medgørligt. Bortset fra det faktum at jeg virkelig har lyst til at spise skummet i stedet for at fordele det i håret, så er der en stor chance for at Z.One Milk_Shake Conditioning Whipped Cream får en fast plads på min hylde.

Davines Oil Absolute Beautifying Potion
De fleste af de hårolier jeg er stødt på dufter orientalsk med et strejf af vanilje og her skiller Davines Oil sig klart ud, den har en meget mere frisk men stadig sød duft. Davines har baseret olien på silikone ligesom de mange andre på markedet og silikone er godt. Silikone lægger en hinde på håret, så det fremstår mere sundt og velplejet. Det skal naturligvis bruges i længderne og hører ikke hjemme i hovedbunden.
Selvom vores husstand hår et tårnhøjt forbrug af hårolie, er det ikke i mit hår olien ender. Derfor overraskede det mig en del, at denne olie på ingen måde tynger håret, dog kan jeg ikke prale af det helt store sammenligningsgrundlag, så den skal naturligvis på prøve i ældstens hår, inden jeg kan udtale mig.

Gosh Light ’n Shine Lip Glaze
Farven er en meget mørk bordeaux nuance helt i tråd med trenden denne sæson. På læberne er den dog meget afdæmpet og ikke spor mørk, så lad dig endelig ikke skræmme. Emballagen har spejl på siden og lys i låget, så du let kan se, hvad du laver, uanset hvor du er. Lip Glaze smager ikke af noget, men dufter sødt af karamel.

Cacharel Catch Me
Det er med et smil på læben, at jeg finder Cacharels nye duft Catch Me i min Goodiebox. Cacharel står som bekendt bag den legendariske duft Anais Anais, som dannede duftscenen i gymnastikomklædningen, da jeg gik i folkeskole. Senere var det LouLou og da jeg gik ud af gymnasiet, duftede alle af Eden. Cacharel fulgte mig også ind i mit nuværende forhold og Noa var i flere år ”min duft”.
Catch Me har en super fin flakon og er duftmæssigt ikke særlig langt fra LouLou (frit fra hukommelsen, jeg har ikke duftet til den i over tyve år). Det er en meget kraftig, krydret og ret sød duft. De mest fremtrædende noter er appelsinblomst og jasmin, men den får noget dybde af træ efter lidt tid.

Her er et billede af indholdet fra månedens Goodiebox <3
Photobucket

Benyt et af disse links, når du alligevel køber online. Vi får en lille kommision, og det er en stor hjælp.
28 kommentarer
Benedikte

Kan man mon betale for at få tilsendt en tidligere Goodiebox, eller er det bare surt show, hvis man ikke har meldt sig til? Har læst så meget om den med hårtema, at jeg virkelig mangler den nu! 🙂

Pudderdåse Helene

Det ved jeg simpelthen ikke Benedikte, men jeg vil straks videresende dit spørgsmål 🙂
Kh. Helene

Josephine

Jeg har netop lige fået øjnene op for Goodiebox og derfor lige oprettet mig en bruger på hjemmesiden. Men jeg forstår simpelthen ikke – er jeg helt automatisk tilmeldt abonnementet bare ved at have oprettet mig en bruger på hjemmesiden? De har slet ikke sendt mig mail eller krævet at jeg indtaster mine kortoplysninger osv., så de kan trække pengene…
Jeg er bare forvirret, for jeg synes ikke, at det fremgår af hjemmesiden, hvordan man helt præcist bliver tilmeldt! Kan nogen af jer hjælpe? 🙂

Pudderdåse Helene

Hej Josephine
Du har oprettet en bruger på sitet, men er endnu ikke medlem (der skal du nemlig indtaste kontooplysninger). Hvis du er i tvivl om noget, kan du altid skrive til hello@goodiebox.dk og spørge. Der får du helt sikkert et mere præcist og korrekt svar 🙂
Rigtig god fornøjelse med medlemskabet!
Kh. Helene

Din kommentar

Din email adresse vil ikke blive offentliggjort. Nødvendige felter er markeret med *