La Roche-Posay Toleraine Teint Creme Foundation: let kompakt foundation

Det er mange år siden, jeg har brugt en kompakt foundation til andet end touch-ups. Før nu.
En typisk kompakt pudderfoundation er bare en ekstra dækkende pudder, og holdbarheden og egenskaberne er derefter. Da jeg prøvede La Roche-Posays Toleraine Teint kompakte creme foundation var jeg begejstret, men afskrev den hurtigt på grund af det begrænsede udvalg af to ret mørke farver og min lyse hud.
En ny, lysere farve
Men 1. september kommer der en farve mere, nemlig en endnu lysere, og det er vand på min mølle. Jeg har derfor benyttet mig af min Toscana-kulør og fundet min gamle farve nr. 11 Light Beige frem. Jeg kan lige klare den nu, hvor jeg er meget solbrun. Til vinter satser jeg på den nye nummer 10.
For Toleraine Teint Compact-Creme Complexion Corrector, som er det fulde navn, er en virkelig god kompakt foundation. Den glider ubesværet på, er supernem at blende og giver en smuk semi-mat hud. Dækkeevnen er naturlig, men den er meget nem at bygge op. Den kan bygges op til at dække selv alvorlige misfarvninger af huden.
Her kan du fx. se en model med melasma – hyperpigmentering efter hormonforandringer. Hendes melasma er lige tydelig i begge sider uden makeup. Makeupartist Astrid Faurbye for La Roche-Posay har her demonstreret, hvordan man med en så relativ let foundation som Toleraine Teint Creme kan dække selv alvorlig melasma. Først har hun dækket de mest markante overgange med La Roche-Posays concealer, og derefter har hun brugt den kompakte cremefoundation til at bygge foundation op med. Jeg behøver næppe fortælle, hvilken side der er med makeup, og hvilken der er uden.
Men du behøver absolut ikke have misfarvninger i ansigtet for at kunne bruge disse produkter. Jeg er som sagt også fan. Den giver noget af den pæneste finish, jeg har prøvet længe, og den kompakte form er perfekt til touch-ups på en lang dag, som jeg har mange af. Samtidig indeholder den en god faktor 35 i form af Titanium Dioxid, der også beskytter mod UVA. Den er uden parfume.
Her kan du købe det
La Roche-Posay Toleraine Teint Creme Foundation koster 169 kroner og kan købe på landets apoteker i to farver og fra 1. september i 3 farver.
Læs mere på La Roche-Posays danske hjemmeside
Hvad synes I om før-efter billedet?
Find vores egen hudplejeserie på Dåseshoppen.dk - Følg os på Facebook og Instagram @pudderdaaserne.dk
Kan du lide, det vi laver? Så brug et af disse links, når du alligevel køber online. Vi får en lille kommision, og det er en stor hjælp.
Matas.dk - Sephora.dk - MAC - Paula's Choice - Asos - Lookfantastic.dk - Gosh.dk - Feelunique - Beauty Bay - Nicehair.dk - DECIEM - Ellos - Nelly - Flere links
Det godt nok vildt det der, fantastisk resultat og hun ser ikke engang sminket ud!!