Sephora i hele Danmark samt Norge, Sverige og Finland

16.05.12

Denne historie synes jeg fortjener sin helt egen plads af hensyn til vores skandinaviske og ikke-københavnske læsere derude.

Sephoras butik i København bliver ikke den eneste i Danmark. Sephora er for alvor på vej ind på det danske marked og regner med at have åbnet filialer andre steder i Danmark inden udgangen af 2012. Hvor ved vi selvfølgelig intet om – Sephora arbejder på højtryk for at finde de bedste locations. Men vær ikke i tvivl: Sephora i København bliver ikke den eneste.

Dette har vi vidst relativt længe, og i går hørte jeg Sephoras direktør sige det overfor den samlede danske skønhedspresse. Så må jeg vel også godt sige det. Men han sagde også en anden sætning, jeg bed mærke i. Nemlig at Sephoras plan er, at åbningen i Danmark skal være den første på vej mod åbningen af butikker i Sverige, Norge og Finland.

Han sagde det selv til pressen, jeg hørte det! Og den slags kan man ikke love Pudderdåser uden at holde det, vel?

Benyt et af disse links, når du alligevel køber online. Vi får en lille kommision, og det er en stor hjælp.
14 kommentarer
Signe Marie

Jeg var totalt spørgejørgen, da jeg var i Sephora Illum og det var helt tydeligt at over-dullen, som jeg til sidst fik fat i, vidste en HEL MASSE, som hun ikke ville/måtte sige. Men hun var af den opfattelse at den nuværende franske webshop skal udvides til at dække hele Europa og at vi i samme omgang skal have en europæisk udgave af Beauty Insider, som jeg virkelig savner. Oh, alle de der lækre kæmpeprøver jeg fik smidt i nakken i USA.
Tidsperspektivet var der til gengæld ikke noget om.

Din kommentar

Din email adresse vil ikke blive offentliggjort. Nødvendige felter er markeret med *