Pudderdåsernes 2-års fødselsdag: Vind vores yndlingsprodukter

14.05.12

Stakkels Louiseh.dk forsøgte at tage et seriøst billede af dåserne

Jeg kan lige så godt sige det med det samme. Det her bliver sentimentalt og klistret, og undskyld på forhånd. Men at se tilbage på de sidste to år sammen med Helene og sammen med jer er meget stort. Det har for det første (og allervigtigst) bare været helt utrolig sjovt og givende. Helene og jeg har fået et ret specielt forhold, som nok er de færreste forundt, så jeg har ikke bare fået en succesfuld blog, jeg har fået en virkelig kær veninde for livet.

Derudover føler vi jo også, at vi ikke bare har fået virkelig mange, mange læsere, men også en slags online-venner, selvom vi ikke kan se jer (men I kan se os, det er snyd!). For det I giver os, tror jeg betyder mere for os, end I er klar over.

Fra 1.800 besøg til 54.000
Vi startede for to år siden med 1.800 besøg den første måned på vores gode vens server i hans kosteskab. For et år siden skrev jeg, at vi havde haft 19.000 besøg. I sidste måned havde vi 54.000 besøg (heraf 24.000 unikke). Det kan man godt blive lidt forpustet over.

Det er selvfølgelig helt og alene jeres fortjeneste, og derfor vil vi i stil med sidste år holde en ganske særlig konkurrence. Den er IKKE sponsoreret. Den er købt og betalt af egen lomme. Så vi kan give jer de produkter, der er vores yndlings.

Fødselsdagkonkurrence
Vi talte meget om, hvilken slags konkurrence vi skulle lave, men blev ret hurtigt enige om at denne gang er præmien en pakke med vores absolutte yndlingsprodukter. Det er dem, vi selv bruger allermest og har brugt længst. Du finder dem i vores egne skuffer, og de er valgt med stor omhu ud fra devicen at det skulle være vores top-favoritter og produkter, vi selv bruger hele tiden. Så en vinder kan vinde:

A-Derma Exomega Creme
Gosh Velvet Touch Eyeliner i sort
MAC 219 pensel
Nars Night Porter øjenskygge
Too Faced Shadow Insurance
Matas Fod- og Hælkur
TRESemmé tørshampoo

Det er en munter blanding af dyre og billige produkter, og det er helt bevidst. For sådan ser vores eget toiletskab også ud. Og nej, jeg skriver ikke værdi eller pris på, for det betyder ikke noget i dag.

Alt hvad du skal gøre for at være med er at lægge en fødselsdagshilsen til os i kommentarfeltet. Vi lukker konkurrencen onsdag kl. 20. Og vi trækker lod, så det bliver helt uvildigt.

Benyt et af disse links, når du alligevel køber online. Vi får en lille kommision, og det er en stor hjælp.
579 kommentarer
Marianne

Stort tillykke med fødselsdagen 🙂
Tak for en fed blog og for alt den inspiration I giver til jeres læsere..

Emma Thomsen

Tusind gange tillykke med fødselsdagen!
Mange gange tak for inspirationen, som jeg bliver fodret med hver dag, på denne blog! Jeg håber jeres baby på to år, vokser sig større og smukkere. TILLYKKE!
Nok er jeg en smule nybegynder, men jeres blog er for enhver der interesserer sig for alt hvad der hører inden for beauty-kategorien.
2xT – Tak og tillykke!

Tina Sørensen

Tillykke med dagen i skønne pudderdåser 🙂
Jeg har lige for nyligt opdaget jeres fantastiske side og kan kun sige at jeg ville ønske at jeg havde gjort det for meget længe siden…
Knus fra en wannabe pudderdåse 🙂

Ea

Kære smukke dåser!
Mange gange tillykke med jeres fødselsdag.
Tak for al den hjælp og vejledning i yder til os der er lidt småforvirrede i beauty-verdenen. I gør virkelig en stor forskel!
Jeg køber ej et produkt, før jeg har tjekket om i har skrevet om det, og i såfald om anmeldelsen var god eller ej 😀
Kh Ea

Ellen

Tilykke med de to år. Det er en skøn blog, man aldrig bliver træt af at læse med på. Tak for en masse skønne anbefalinger, til nye og spændende produkter.
Ellen

Charlotte Skovhuus

STORT tillykke, mine dåser 😀
Hvor er det vildt, at det er 2 år – og jeg følger stadig med!
Jeg har altid været vildt glad for jeres blog og har flere gange taget mig selv i at tjekke pudderdåsernes arkiv ud, inden jeg skulle prøve et nyt produkt.
Det er bare så rart, at der er en blog, der går så meget i dybden med produkterne og får det til at være sjovt, at kigge MANGE indlæg igennem <3
Tak og bliv ved <3

Natascha Hjalager

Kære Pudderdåser!
Til lykke med jeres 2 års fødselsdag:-).
Og tak for sidst – det var rigtig hyggeligt at tale med jer. Vi ses forhåbentlig snart igen.
Kh. Natascha
(Blixenvixen.dk)

Mette

Hip hip!
Skøn give away 🙂 Mette

Malika

Tillykke tillykke tillykke!
Det er en skøn side i har kørende og jeg tjekker den selv dagligt!
I er utrolig troværdige og jeg tjekker ofte hvilke produkter i anbefaler!
Bliv ved med det gode arbejde!!

Louise

Tillykke med fødselsdagen 😀 I gør det SÅ fantastisk godt!

Din kommentar