Sådan fjerner du læbestift fra tøjet

At tabe sit hår: Hårtab, alopecia areata og androgener

Katja-uden-hår-kopi-

Kan I kende hende her? Billedet er scannet ind, det er fra før den digitale tidsalder. Ja, det er mig, det er vel en 10 år siden, og ja jeg er skaldet.

Det er jeg ikke, fordi jeg syntes, det var smart (det var der ellers en del der syntes dengang). Det var jeg, fordi jeg havde tabt håret på halvdelen af hovedet cirka i totalt skaldede pletter. Også kaldet Alopecia Areata.

Jeg fejlede absolut intet – jeg var sund, rask og glad. Mit hår faldt bare lige pludselig af i store pletter. Jeg glemmer det aldrig. Det startede med, at jeg undrede mig over, at der godt nok var meget hår i min hårbørste. På min hovedpude om morgenen lå der pludselig også temmelig meget hår. Så begyndte afløbet i badet at stoppe til. Og så opdagede jeg de første skaldede pletter.

Jeg gik selvfølgelig til lægen. Jeg var i starten af 20’erne og i total panik. Lægen henviste mig til hudlæge, som var meget fin, men som ikke rigtig kunne gøre så meget.

Alopecia Areata er en relativt almindelig lidelse blandt kvinder især (men alle kan rammes). Man mener, det er en autoimmun lidelse, men man ved faktisk meget lidt om det. Der findes nogle behandlingsmuligheder, men de er relativt omstændige. Jeg fik et tilbud om at gå i lysterapi tre gange om ugen. Med mit arbejde som journalistpraktikant på det tidspunkt var det totalt urealistisk, især set i forhold til, at som min hudlæge sagde, det ville kun fremskynde den proces, jeg allerede var i gang med. Det ville sandsynligvis vokse tilbage helt af sig selv.

Og det gjorde det. Et års tid efter voksede der stille og roligt bittesmå hår ud. Men perioden frem til det er noget af det værste, jeg har prøvet. Det første lange stykke tid prøvede jeg at dække det (hentehår!). Derefter prøvede jeg med tørklæder og hatte (piraten kaldte mine søde kolleger mig <3 ). At tage beslutningen om at barbere det hele af er nok den sværeste beslutning, jeg nogensinde har taget. Da min daværende kæreste tog trimmeren og hjalp mig, græd jeg som pisket imens. Selvom der nærmest kun var halve totter tilbage (den syge løve kaldte min veninde mig <3 ).

Men bagefter var det en kæmpe lettelse. At springe ud som skaldet uden hår. For de der tørklæder er dælme besværlige! Min lillebror døbte mig Kemo-Katja <3

Det, jeg prøver at sige, er også, at den sorte humor betyder alt. Jeg elskede min lillebror for at kalde mig Kemo-Katja, min veninde for at kalde mig en syg løve og mine kolleger for at kalde mig piraten. Det får mig til at komme igennem den slags.

Det jeg tilgengæld ikke elskede var ham ved busstoppestedet, der stillede sig op og pegede og grinte af mig og råbte “hahaha en sjov frisure du har”. Og ham ekspedienten på de (dengang) trendy café i Valby, der kom og prikkede mig på skulderen og spurgte med lystig stemme, om jeg var lesbisk? Jeg var kold som en kiks og total ligeglad, men det, jeg ikke kunne lade være med at tænke på, var, om kvinder, der har tabt deres hår på grund af alvorlig sygdom, også skal lægge øre til den slags kommentarer?

Der findes – groft sagt – to former for kvindeligt hårtab.

Alopecia Areata
Alopecia Areata – også kaldet pletskaldethed. Der falder håret af i helt skaldede pletter, mens du ofte har uændret hår andre steder. Jeg vil ikke gå nærmere ind i behandlingsmulighederne her, det er temmelig kompliceret. Læs mere på den engelske Alopecia Areata forenings rigtig fine hjemmeside i stedet.

Den gode nyhed er, at det i langt de fleste tilfælde går over af sig selv. Jeg selv har ikke mærket noget til det siden den episode. Hvorfor det kom, og hvad der fik det til at gå væk, finder jeg nok aldrig ud af. Der findes også enkelte tilfælde, der skal leve med det.

Androgen alopecia
Androgen alopecia opstår hos kvinder, når de har en hormonel ubalance. Det har jeg – mærkelig nok – aldrig oplevet. Det burde jeg ellers, når jeg har PCO. Androgen alopecia opstår typisk, hvis kvinder har for meget mandligt kønshormone. Hvis du har det, så har du ofte PCO eller lignende forstyrrelse af dine kønshormoner, og så er der mere og andet på spil end bare dit hår. Og så skal du til lægen og have tjekket dine hormoner.

Androgent hårtab er ofte mere ligeligt fordelt på hovedet end pletskaldethed og kan ligne mandligt hårtab, som jo netop også skyldes de mandlige kønshormoner.

Jeg vil ikke gå dybere ind i behandlingen af disse to lidelser – det ER begge dele en læge-opgave at vurdere.

41 kommentarer

  • Uha uha uha, hvor må det have været en skræmmende oplevelse, det er jo sådan noget man har mareridt om engang imellem! Og hvor er det bare utroligt, at folk kan finde på at komme med de negative kommentarer, at træde på en der allerede ligger ned. Hvor heldigt at det groede ud igen!

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Ditte

    Min moster tabte det meste af sit hår, øjenvipper, bryn og hvor der ellers er hår, da hun blev gravid med sin første søn. Det er aldrig vokset ordentligt tilbage, og hun har langt meget meget tyndt og lidt hår øverst på hovedet. Hun har i al den tid jeg kan huske brugt forskellige parykker og ser bare DRØN-godt ud. :-)

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Pudderdåse Katja

      Man kan se SÅ godt ud med paryk. De laver de fedeste! Har hun prøvet det der hair for life eller sådan noget? Det kiggede jeg på selv dengang, men mit hår kom så selv tilbage. Det “limer” de fast på ens egen hovedbund for noget tid af gangen, så man kan i princippet gøre alt med den på – UDEN at den falder af. Hvilket skulle være HELT fantastisk når man ellers er vant til en paryk, man skal tage af og på.

      Bryn bliver ret fint at få tatoveret på tror jeg. Og øjenvippe ekstensions er også en god mulighed mener jeg! Jeg burde researche lidt mere i det igen.

      Siden  ·  Svar på kommentar
    • Ditte

      Nej det har hun ikke prøvet. Hun er glad for at bruge paryk, så hun kan skifte lidt. Men det er heller ikke hvilke som helst parykker, de er speciallavede og meget meget dyre, så det er noget virkelig ordentligt “kram”. Og desuden er hun glad for at tage parykken af, når det bare er familien der er der om sommeren og om aftenen og sådan. :-)

      Mht. ansigtshår, så er det vokset OK ud igen, så det kan fremhæves med almindelig makeup. Så “syg” i hovedet ser hun ikke ud. Hehe. :-)

      Siden  ·  Svar på kommentar
    • Pudderdåse Katja

      Fantastisk :-) Det er godt at høre. Og ja, de lækre parykker er vanvittigt dyre. Men det hele værd helt sikkert :)

      Siden  ·  Svar på kommentar
    • Pudderdåse Katja

      Jeg havde det selv sådan dengang, at jeg var meget mere bange for at tabe mine øjenvipper og øjenbryn end mit hår på hovedet. Det betød mere for mig at beholde dem :-) (Hvilket jeg også gjorde af en eller anden grund. Mine bryn og vipper blev siddene. Tabte til gengæld andet kropshår. Det var smart!)

      Siden  ·  Svar på kommentar
    • Ditte

      Hehehe ja, jeg gad godt at lide af en helt aldeles ufarlig sygdom, der gjorde, at jeg mistede alt kropshår udover i hovedet. :-D

      Siden  ·  Svar på kommentar
    • Pudderdåse Katja

      Jep! Lige den del var smart :-D

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Pudderdåse Helene

    Det er MEGET groft sagt at der kun er to typer hårtab hos kvinder…. Der er også alle dem der mister håret pga. traume f.eks. efter operationer og så er der også de andre hormonrelaterede hårtab…efter graviditet og amning.

    :-D

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Pudderdåse Katja

      Ja! Altså hårtab efter gravidtet og amning er bare normale tilstande. Dem tæller jeg ikke med her. De går over helt af sig selv og er absolut normale og naturlige tilstande. P-piller osv kan gøre det samme. Nu snakker jeg om de ‘sygelige’ tilstande.

      Traume er noget helt helt andet. (som jeg iø. intet ved om, men du skal være velkommen ;) ) :)

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Pernille

    Skønt. Hårtab efter graviditet og amning – endnu en laber ting at glæde sig til! :-D

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Hvor pudsigt du lige skriver et indlæg om alopecia. Jeg led selv af det i et års tid efter jeg flyttede fra England til Danmark med min familie. Så mit hårtab var højest sandsynligt stress-relateret. Det var sgu ikke det sjoveste at gå igennem når man samtidig var “den nye i klassen”. Folkeskoleelever kan være nogle lede sataner, man var jo oplagt mobbeoffer. Dejligt at høre fra en anden, der har gennemgået det. Og vi kan jo bare prise os lykkelige for at vi har hår på hovedet i dag, det er jo ikke alle der får det. Men som du siger, det betyder utroligt meget at have nogle gode mennesker omkring sig :)

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Pudderdåse Katja

      Vildt, det vidste jeg slet ikke Sidsel. Tak for at dele din oplevelse. Det lyder ikke sjovt i folkeskolen. Teenagere kan være så onde…

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • S.

    Jeg ved at det ikke var frivilligt, men du ser forrygende ud som skaldet.
    Virkelig sexet!
    Jeg er farvet af at min veninde er skaldet – efter eget valg.
    Og jeg kan slet ikke forestille mig hende anderledes.

    Det giver hende ekstra kant, og er samtidig med til at brande hende i hendes virksomhed: Folk husker hende!

    http://www.youtube.com/watch?v=-bHbegZhMNc

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Pudderdåse Katja

      Ej hende har jeg da set! SÅ sejt! Respekt! Og tak :)

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Trods at det selvfølgelig ikke har været sjovt at gå igennem, vil jeg da lige sige at det er da en dejlig foto du har valgt at dele med læserne. :)

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Benedikte

    Ja, puuha – tænk at blive spurgt, om man er lesbisk. Sikke en sviner ;-)

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Ohh, du er herlig! Der frembragte du et smil på mine læber. Den sorte humor er oftest en sand redning i hvad der ellers kunne virke som en ret trist situation. Du kom helskindet igennem det..og det har sikkert gjort dig til et endnu stærkere menneske. Jeg er ikke sikker på, at jeg ville have klaret det ligeså godt i hvert fald.
    Tak for en god blog!

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Kira

    Ja, jeg synes jo naturligvis du er stang-lækker på det billede. Vi kendte jo hinanden ret godt dengang, jeg kan godt huske, hvor meget det gik dig på. Nu gik det jo så hverken værre eller bedre end at jeg så har haft den 3. ufrivillige skaldethed, nemlig den af kemo.
    Sjovt nok rørte det mig ikke, det med håret. Da lægen sad og forklarede mig om kemo, hårtab og tilskud til paryk, vidste jeg inderst inde, at jeg hverken var til paryk eller tørklæde. Alle havde så travlt med at fortælle mig, hvordan jeg kunne skjule det. Og jeg var så evigt ligeglad. Da de første totter begyndte at falde af, tøffede jeg ned til den lokale paryk-pusher og bad om trimmer-behandlingen. Jeg fik derefter tilpasset min paryk og fik styr på tilbehør og pjat. Så spørger hun så, frisøren, om jeg vil have parykken på med det samme, hvortil jeg sagde nej tak. Det var varmt og der var bare noget galt, med denne her fine paryk. Den er flot, helt sikkert, og den passer supergodt til mig. Men den er ikke mig. Så i en længere periode var det sande jeg skaldet som et æg.
    Retfærdigvis skal det siges, at det jo så er en 8-10 år senere, så der kan jo være sket et skift i mentaliteten. Eller også er jyder bare sødere, hvilket jo virker som en meget sandsynlig teori ;) Ihvertfald oplevede jeg ikke noget negativt, overhovedet. Det tætteste jeg kom på negative oplevelser var, når børn stoppede i supermarkeder og gloede. Ikke fordi det generede mig det fjerneste, men så hev poderne jo gerne forældrene i jakken og sagde: “Mor, hvorfor har damen ikke noget hår?”. Og så kom det negative. Når mor svarede “Schh, det taler vi ikke om”. Dén sad.
    Efter noget tid tabte jeg også bryn og vipper, men det generede mig primært pga. funtionaliteten. Dvs. vipperne – brynene er ikke så funktionelle. Og de små hår i næsen. Dem vil man faktisk gerne beholde, tro det eller lad være ;)
    Men nu er jeg jo så “heldig” at mine bipper og bryn alle dage har været totalt gennemsigtige, så jeg er vant til at udøve camouflagekunst.
    Anyway, der er håb for menneskeheden endnu, ihvertfald på dét punkt. Nu kommer så endnu en sommer og jeg er spændt på, om menneskeheden har lært at acceptere mine blege ben. Ha. Det har de ikke. Jeg må gerne være skaldet, men fandme nej, om jeg må have blege ben. Det er da lidt sjovt, ikke? ;)
    Det var ordene, det blev lidt langt. Det beklager jeg :P
    Kira

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Pudderdåse Katja

      Smukke Kira, jeg er sikker på, du også har været smuk som skaldet

      Flere og flere vælger at gå i gennem deres kemo som skaldet. http://pudderdaaserne.dk/2012/09/02/smukke-kvinder-uden-har-og-uden-bryster/

      Og blege ben er altså også moderne. Vi ved godt nu at solen er farlig. Hvid er in – brunt er farligt.

      Jeg håber, du har det godt igen?

      Stort kram Katja

      Siden  ·  Svar på kommentar
    • Kira

      Ja, jeg kan godt se, at der kommer flere og flere af de smukke, skaldede kvinder på sygehuset. Det er dejligt!
      Og så lige et lille opstød: det her fine tiltag, med modeshow med skaldede er jo mægtig fint. Men er I klar over, at de kun godtager kemopatienter i str. 36/38? Og at for langt de fleste er det (overraskende nok) et problem at holde vægten NEDE, under kemo? Så meget for at vise en alsidig skønhed *host*.
      Jeg er så vidt vides cancer-fri, skal vi lade den være ved det? ;) Der er uendelig mange problemer forbundet med kemoen, som tager rigtig lang tid, at vokse fra. Så jeg venter på, at tiden går :P
      Knus
      Kira

      Siden  ·  Svar på kommentar
    • Pudderdåse Katja

      Det er jeg usigeligt glad for at høre. Det er det allervigtigste. Alt det andet – det må man jo så arbejde med. Jeg ved godt, det kan være en kæmpe bitch bagefter

      Krammer

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Henriette

    Hej Katja
    Hvor er dog glad for at have fundet din historie. Føler mig så alene med mit. Jeg er 34 og pludselig begyndte jeg at få bare pletter på issen. Først en stor og sidenhen en del små. Der gror nyt hår i de føste pletter (babyhår), men jeg fælder stadig helt vildt, så der kommer desværre nok flere pletter.. ØV!
    Må jeg spørge:
    Over hvor lang tid faldt dit af? Mit har være igang i snart 1 år.

    Oplvede du også at det groede ud som tyndt babyhår?

    Og til sidst, oplevede du noget der hjalp på det? Jeg har fået binyrebarkhormon af hudlægen, zoneterapi og min egen læge siger jeg skal prøve regane forte ( tror mest mænd bruger det).

    Kh Henriette

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Pudderdåse Katja

      Kære Henriette

      Det Er frygteligt. Hold op hvor var jeg ulykkelig.

      Så vidt jeg husker – det er jo nogle år siden – så varede hårtabet et års tid indtil jeg begyndte at få bittesmå dun igen.

      Jeg prøvede ikke noget behandling. Min hudlæge sagde, at det ikke ville virke alligevel andet end at det kunne fremskynde den proces, der ville ske af sig selv alligevel. Det eneste, de ville anbefale, var lysterapi (hudlægerne på Roskildevej), og det skulle jeg komme til 3 gange om ugen, hvilket ikke kunne passe med min dagligdag på det tidspunkt. Og som sagt sagde min hudlæge, at det kun kunne fremskynde processen.

      Så det eneste jeg gjorde var at smøre min isse i en eller anden olie, jeg fandt. Det var rart, men nok ikke andet.

      Held og lykke, jeg håber snart, du ser de første bittesmå hår igen.

      Kh. Katja

      Siden  ·  Svar på kommentar
    • Henriette

      Hej Katja.
      Ja mit hår falder sgu stadig af. Det er ufatteligt hvor psykisk ondt det gør. Jeg overvejer meget at lave en “dig” og tage den trimmer, men jeg er sgu bange for at tage det skridt. Jeg er fotograf og skal derfor præsentere mig selv til bryllupper og andet hele tiden, og er bange for hvordan det bliver modtaget. Desuden er jeg ret lyshåret og er bange for at komme til at se mere “syg” ud.
      Katja må jeg spørge: Hvor havde du pletter henne? Jeg har primært haft dem på toppen af hovedet, men her på det sidste er det pludselig eskaleret og gået helt amok og nu er der og også en god en på vej ved pandehåret. Skod, j siger jeg bare! ;) Husker du også forløbet sådan? Her i efteråret er det 1 år siden jeg fik første plet, så satser på det slutter der ;)
      Ja jeg håber det er ok jeg skriver til dig, men du er min eneste trøst når jeg synes det er hårt og føler mig alene med det. Så tænker jeg på dig og tænker det nok skal gå det hele. Det er jo bare hår, som folk med massere af hår plejer at ville trøste mig med.
      Jeg kunne læse du også havde lidt bøvl med perioral dermatit. Det har jeg også haft store problemer med, så måske vi to er fra samme serie produktion :oD

      Rigtig dejlig solskinsdag!

      Siden  ·  Svar på kommentar
    • Pudderdåse Katja

      Kære Henriette

      Det startede med at falde af på toppen af hovedet. Først i et enkelt område på størrelse med en femmer, og siden kom flere områder til. Det spredte sig til cirka halvdelen af hovedet, men stadig fordelt i pletter. Det var ikke jævnt fordelt (meget vigtigt – for så er det ikke alopecia areata- pletskaldethed). Den proces tog mellem et halvt og et helt år cirka og var absolut rædselsfuldt.

      Da jeg tog beslutningen om at barbere håret af, fik jeg det meget bedre. Jeg slap for at finde hår på hovedpuden, ikke flere hår i afløbet. Det værste var overstået, og jeg blev glad igen. Jeg så pæn ud som skaldet opdagede jeg – det hjalp også på det. Og så kunne jeg med bar hovedbund massere min hovedbund med lækre olier osv.

      Jeg græd og græd og græd, mens min daværende kæreste trimmede mit hår af. Men bagefter var det så stor en lettelse. Udseendet var også bedre uden. Den smule hår jeg havde tilbage gjorde ikke noget godt for mig, jeg var ved at have hentehår ;)

      Efter endnu et halvt år tror jeg (her begynder hukommelsen at svigte) opdagede jeg bittesmå hår i de ellers skaldede pletter. Jeg trimmede mit hår ned til et par mm, men tæt på kunne jeg godt selv se, hvor der var helt skaldet og hvor der var hår. Og pludselig begyndte der at komme nye hår.

      Det kan jeg selvfølgelig ikke love dig at der gør, men langt langt hovedparten af alle med pletskaldethed får håret tilbage igen. Jeg kender også andre. Jeg kender også et par, der ikke har fået håret tilbage, og de har enten mistet det som børn eller pga. anden sygdom.

      Siden  ·  Svar på kommentar
    • Henriette

      Tak for dit svar. ;) Det kommer skam igen, da det hele tiden har været sådan at der groede hår i pletten så snart den var “færdig” med at miste hår. Har 3-4 pletter der er groet til igen. Men hver gang der gror hår i én, starter der en ny plet.
      Over hvor lang tid faldt dit hår af? Jeg læser det nemlig som om der gik 1 år før de begyndte at vokse igen? Eller..?
      Beklager alle mine spørgsmål, men du husker jo nok hvor desperat man er ;)

      Siden  ·  Svar på kommentar
    • Pudderdåse Katja

      Jeg kan sagtens huske det :) Et år mener jeg ret bestemt. Men da det er over 10 år siden, så husker jeg ikke tidspunkterne nøjagtigt.

      Pas godt på dig selv og skriv så tit du vil her, hvis det hjælper dig. Jeg husker så godt, hvor forfærdeligt det var.

      Siden  ·  Svar på kommentar
    • Nybagt mor

      Hejsa Katja.

      Har du gennemgået graviditeter de efterfølgende år og er der sket noget med håret der?

      Jeg selv fik konstateret Alopecia Areata, som 12 årig.. En lorte alder rent udsagt. Jeg er blevet groft mobbet af alle jeg troede var mine venner, dengang.

      Jeg fik først hår igen efter 1 1/2 års tid, ved hjælp af Regain Forte.. Det er desuden et hammer dyrt produkt, som min far måtte købe sig fattig i!!

      Jeg har efterfølgende farvet hår, gjort alt der er normalt og jeg fik endda tykt hår, da det voksede ud.

      Nu er det desværre vendt tilbage, her 9 år efter! jeg har KÆMPE områder uden hår, kun lidt pletter øverst på issen, og ellers mangler alt hår, langs kanten rundt og begge mine sider og baghovedet er et stort ”atlas” Det kaldte vi (min familie og jeg) det, da jeg tabte det som mindre årig, grundet de små totter med hår og resten skaldet. :)

      Jeg er SÅ ked af det og stor tuder konstant! Det hele er kommet igen efter 2 graviditeter i træk! jeg fødte også blev jeg gravid 3 mdr efter og har så født for 5 mdr siden..

      Det hele kom som et lyn fra en klar himmel! Jeg begyndte bare at fælde, da min datter blev 3 1/2 mdr.
      og nu sidder jeg og håber på at der snart vil vokse noget ud også håber jeg på at jeg ikke fælder mere.. jeg kan lige akkurat dække hullerne, med lidt magi og lidt mørkt mat øjenskygge på hullerne. :(

      Siden  ·  Svar på kommentar
    • Katja Moikjær

      Kære Henriette

      Stakkels dig. Mange tanker og et stort kram herfra.

      Jeg fik tvillinger for halvandet år siden. For et par måneder siden troede jeg faktisk at det var begyndt lidt igen, men det blev ikke til mere.

      Jeg kan ikke fortælle dig om du mister håret en gang til. Men HVIS du gør, så husk, at du i det mindste denne gang kender vejen tilbage. Og det kommer igen. Og der er kommet mange nye alternativer til Regaine.

      Følelsen er rædselsfuld, jeg forstår dig 100 %. Væbn dig med tålmodighed – du kan ikke gøre så meget andet nu alligevel.

      Stort kram Katja

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Henriette

    Hej igen.
    Ville bare fortælle at jeg tog trimmeren og er nu ren Sinned o’ connor ;)
    Hold nu kæft hvor jeg græd og dagen efter var forfærdelig! Jeg kunne slet ikke genkende spejlbilledet. Nu ef det ok. Det er en lettelse at kunne gå i bad igen uden at være bange og sengen er ikke længere fyldt med hår. Nu er jeg så i stedet blevet enormt bange for at mine øjenvipper falder af og hver gang jeg ser et øjenvippehår, farer jeg totalt sammen. Rigtig træls! Lorte sygdom! ;)

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Pudderdåse Katja

      Kære Henriette
      Det er godt gået. Jeg tror, det bliver bedre for dig nu.
      Stort kram

      Siden  ·  Svar på kommentar
    • Henriette

      Hej igen
      Hvor mange pletter fik du? Synes snart jeg har pletter overalt i alle størrelser!
      Hvor længe måtte du holde dig skaldet før du kunne lade det gro igen?

      Kh Henriette

      Siden  ·  Svar på kommentar
    • henriette

      åh.. kan se du har svaret på det før.. beklager.. havde jeg bare overset ;)

      Siden  ·  Svar på kommentar
    • Pudderdåse Katja

      Det er helt i orden :) Sig til hvis der er noget du vil vide – jeg forstår hvordan du har det

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • M

    Hej Katja

    Allerførst: du ser skøn ud! Med eller uden hår!
    Selvom det er et gammelt indlæg, så prøver jeg chancen.
    Som en del af de andre kvinder der har kommenteret herinde, så er min top også begyndt at blive mere bar – eller også er jeg blevet mere opmærksom på det. Jeg har et område på størrelse med en femmer der er meget tyndet ud for hår – dog er der nogle enkelte hårstrå der hænger i endnu.
    Jeg tror det startede for lidt over et år siden – måske endda før – men det bliver ikke bedre, som jeg ellers læser sygdommens typiske forløb. Tværtimod bliver området langsomt større. Desuden er hovedbunden tør i det område og jeg tænker derfor om det evt. forværrer det også…? Og så er der kommet de der smarte vingummibamser ud, som giver vitaminer til håret – ville det måske kunne hjælpe, eller er det bare penge ud af vinduet? :-(

    Tak for en skøn blog, hvor man ALTID kan finde et svar på hvadend man søger <3

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Helene Randløv

      Hej M
      Du skal en tur til lægen, det er den eneste måde at finde ud af, om det er det ene eller det andet. Vingummivitaminer er næppe svaret, selvom en god sammensætning af B-vitaminer, vitaminer og mineraler i det hele taget kan have god effekt på hud, hår og negle. Hvis pletten er meget tyndhåret/bar, er der enten ikke gang i hårsækkene eller de fine hår kan ikke bryde igennem. Der skal meget mere drastiske metoder til. Start med at massere hovedbunden særligt det “skaldede” område dagligt. Og sørg for at vaske håret mindst hver anden dag, fedtet hovedbund og hårtab går hånd i hånd.
      Kh. Helene

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Mai Mortensen

    Hej Katja

    Jeg er snart helt desperat for mit hår falder af og det har det gjort i de sidste par år.Jeg har kun ca. 25% tilbage af mit ellers så flotte hår.
    Jeg er ret så sikker at det skyldes Androgen alopecia. Jeg har læst meget om det, og min mor har også tabt det meste af sit hår.
    Nu har jeg endelig fået en henvisning fra min læge til en dermatolog.
    MEN, hvor finder jeg en dermatolog der vil udskrive anti-androgener til behandling af det???

    Jeg håber virkelig at du kan /vil hjælpe mig på vej.

    Jeg kan ikke bære at miste det sidste hår.

    Mange hilsner
    Mai Mortensen

    I øvrigt tak for den rigtig gode indformation I giver her på siden.

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Helene Randløv

      Hej Mai
      Jeg vil anbefale dig at ringe til de dermatologer i dit område, det er den eneste måde at finde ud af, hvilke erfaringer de har med lige din diagnose.
      Mvh. Helene

      Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Sådan fjerner du læbestift fra tøjet