Green People Oy! Organic Deodorant

15.11.11

Grønt og økologisk er ikke nødvendigvis bedre, mere skånsomt eller mildere, har I ofte hørt mig prædike. Green Peoples økologiske Oy! deodorant er et klasseeksempel på dette. Lad mig gennemgå ingredienslisten med jer.

Vi starter med påstandene: Ultra-mild deodorant uden aluminium chlorhydrat og alkohol…..Uden alkohol/ethanol og andre potentielt lokalirriterende ingredienser…..Mild duft af kamille og sandeltræ.

Lad mig sige det pænt: Det er en sandhed med modifikationer.

Potato potatoe
Green Peoples – og andre “grønne” producenters claim to fame er, at de undgår alluminium chlorhydrat. Som – i deres markedsføring – er en grim og farlig ingrediens. I stedet bruger de ammonium alum.

Ammonium alum fremstiller man ved bla. at bruge – tadaah alluminium chlorhydrat (i form af alluminium hydroxid). Der er ikke noget galt med hverken alluminium chlorhydrat eller ammonium alum. Men at fremhæve den ene som bedre eller sundere end den anden er noget vås.

Lokalirriterende? Det tror jeg nok
“Uden andre potentielle lokalirriterende ingredienser”… Jeg remser op: Rosmarin (kan give allergiske reaktioner), citronolie (kan irritere og give overfølsomhed), Lavendel (indeholder cirka 50 % linalool som er på EUs liste over de 26 særligt allergene stoffer, der er deklarationspligtige og kan give allergiske reaktioner og lokalirritation). Og så selvfølgelig: Linalool, limonene og geraniol, som alle har de tvivlsomme ære, at optræde på EU listen.

Med al den parfume i er jeg overrasket over, at det alligevel er lykkedes dem at lave et produkt med så skarp en lugt som dette. Det er ikke et blid citrusduft, den har en skarp duft, som jeg ikke bryder mig om. Men på den anden side heller ikke er overrasket over med mængden af æterisk olie, der er i.

At kalde dette produkt mildt og uden lokalirriterende ingredienser er en joke, og at det samtidig er markedsført specielt til børn og unge gør det bare endnu værre.

(Undskyld sarkasmen, men jeg bliver så træt i hovedet…)

Her kan du købe det
Hvis du alligevel skulle have lyst til at købe Green People Oy! Deodorant, koster den 106 kroner og kan købes i helsekostbutikker landet over.

Benyt et af disse links, når du alligevel køber online. Vi får en lille kommision, og det er en stor hjælp.
33 kommentarer
Olivia

Super fedt indlæg. Og forøvrigt super fed blog;).
Ville høre om du/i evt. kunne teste nogen af Murads produkter? Evt. nogen af dem til kombineret hud? Jeg har nemlig lige fundet et super fedt tilbud på woman.dk, hvor der medfølger 4 stk. Murad hudplejeprodukter (som meget heldigt passer perfekt til min hudtype). Jeg har nemlig hørt godt om deres produkter på nettet;)… Men i hvert fald tak for den nice blog:).

Pudderdåse Katja

Jeg har aldrig brugt dem selv, og da jeg ikke har nogle af dem liggende, tror jeg desværre ikke jeg lige kommer til det foreløbig.

Lykke

Hej Pudderdåser,
Tak for en god blog, jeg er helt enig i at det er vigtigt at forholde sig kritisk til både øko, ikke øko og såkaldt rene produkter. Jeg blev dog noget chokeret, da jeg læste at I mener at produkter med aluminium uanset det er den ene eller anden slags er ufarlige. Det er temmelig kræftfremkaldende, skaber metastaser, Alzheimer og andre væmmelige sager så er jeg absolut ikke enig, se evt. dokumentarfilmen Aluminium-alderen vist på DR idag. God dag

Pudderdåse Katja

Kære Lykke
Jeg så desværre ikke det pågældende program, men jeg har desværre set mange skrøner om kosmetik videreformidlet på DR. Astma- og Allergiforbundet sendte denne ud tidligere: http://www.astma-allergi.dk/web/12111//good_news_item/-/journal_content/56_INSTANCE_Qq2u/12111/539982
Kh. Katja

Lykke

Kære Katja,
Det er desværre min oplevelse at forskningen i DK er temmelig tilbagestående ifht. udlandet, både hvad angår vitaminer, mineraler, kemikalier, kosttilskud, alternativ beh. osv., det synes jeg bliver bekræftet hvis man sammenholder Astma og Allergiforbundets udtalelse med den vistnok østrigske dokumentar, se evt.
http://www.dr.dk/tv/se/aluminium-alderen/aluminium-alderen#!/00:00
Kh. Lykke

Pudderdåse Katja

Kære Lykke
Danskerne er vist absolut på linje med udlandet her: http://www.webmd.com/skin-problems-and-treatments/features/antiperspirant-facts-safety
Jeg tror også det er vigtigt ikke at blande brugen af deodorant sammen med de større miljømæssige effekter som aluminiumsindustrien sikkert har, hvis vi snakker om metal.
Kh. Katja

Heidi

Jeg har personligt købt deodoranten og nogle andre af deres produkter her: http://www.naturoghelse.dk/shop/green-people-348c1.html

Din kommentar

Din email adresse vil ikke blive offentliggjort. Nødvendige felter er markeret med *