Fredagsfavorit: Pro Longwear Eye Shadow

Irriterer shampooen din hovedbund? Tjek på sulfaterne

Jeg har ikke kigget nærmere på sulfat-indholdet i Priorins shampooer. Det er bare en virkelig cool annoncekampagne.

“Uden sulfater” har flere af jer måske hørt shampoo’er markedsføre sig selv med. Eller I har måske hørt, at sulfater er noget, man skal undgå – typisk når der er nogen, der gerne vil sælge dig et produkt uden sulfater.

Men sulfater er rigtig mange ting. Og at kende forskel på sulfaterne kan være en rigtig god ting for især dig, der kæmper med irriteret hovedbund.

Først og fremmest er sulfater dog en god ting. Det er nemlig dem, der renser vores hår rent i shampooen. Og uden dem ville vores hår ikke blive lige så rent. Der findes shampoo helt uden sulfater, men du kan glemme alt om at fjerne stylingprodukter eller rigtig snavs med dem.

Heldigvis findes der flere slags sulfater – også sulfater der ikke irriterer huden. De mest almindeligt brugte er Sodium Lauryl Sulfat og Sodium Laureth Sulfat. De kan også kaldes med Natrium, TEA eller noget andet i stedet for Sodium, men indholdet er det samme.

Sodium Lauryl Sulfat
Der er stor forskel på de to sulfater. Hvis du har irriteret og sart hovedbund, er det især Sodium Lauryl Sulfat (eller Natrium Lauryl Sulfat), du med fordel kan forsøge at undgå. Det har nemlig i adskillige undersøgelser vist sig at kunne irritere huden.

Har du nogensinde hørt rådet om at undgå Colgate og gængs tandpasta og i stedet bruge Zendium, hvis du har blister i munden? Det er præcis fordi Zendium er den eneste tandpasta, der IKKE bruger Sodium Lauryl Sulfat, som også er kendt for at irritere mundhulen og fremprovokere blister.

Skal man så undgå Sodium Lauryl Sulfat i sin shampoo? De fleste af os tåler det fint (mig selv inklusive), og hvis du ikke oplever udtørret eller irriteret hovedbund, så er der ingen som helst grund til at opgive en god shampoo på grund af stoffet. Jeg ser ikke selv efter sodium lauryl sulfat (undtagen når jeg tester selvfølgelig), for til mig selv har det ingen betydning. Men hvis du døjer med sart, irriteret eller tør hovedbund, så er der rigtig god grund til at se efter et stof, der hedder noget med – Lauryl Sulfat på din shampoo.

Sodium Lauryl Sulfat findes i fx. TRESemmé, Pantene; BioSilk, et par af Redkens shampoo’er m.fl.

Sodium Laureth Sulfate og alle de andre
Sodium Laureth Sulfate bliver ofte skåret over samme kam som Sodium Lauryl Sulfate, og det er der ingen grund til. Den har nemlig langt mildere og er næppe et problem for ret mange. Så hvis du har sart hovedbund så brug gerne en shampoo med Sodium Laureth Sulfate eller en af de mange, mange andre sulfater, der findes.

Listen over sulfater er nemlig rigtig lang, og det ville være alt for omfattende at omtale dem her. Men som hovedregel er de rigtig gode at have i sin shampoo, for ellers ville vi ikke kunne få rent hår – du vil jo ikke vaske dit hår i babyshampoo, vel? Men hvis du har problemer med hovedbunden, så prøv at undgå dem, der hedder noget med Lauryl Sulfat. Det kan du blandt andet hos følgende mærker:

L’Oreal El Vital
Purely Professional
Neutral Shampoo
Derma Eco
De fleste fra Redken
Body Shop

Og så lidt om parfume
Hvorfor snakker hun nu om parfume igen? Det gør jeg fordi, shampoo (og andre hårprodukter) er uden tvivl det mest parfumerede produkt, vi støder på, når vi tester. Uden undtagelse. Det er heeeeelt vildt, hvad de kan proppe i af parfume. Stort set alle produkter, som ikke er allergimærkede eller markedsført specielt som parfumefri, indeholder ikke bare parfume men store mængder af de 26 særligt allergene parfumestoffer. Det er uden undtagelse i de kendte mærker. Så pas på det, dig med irriteret hovedbund.

Og så verserer der også et internet rygte om at sulfater kan give kræft. Det er der på ingen måde hold i, det er ren urban myth (sandsynligvis spredt af en, der gerne vil sælge en shampoo uden sulfater…).

   

29 kommentarer

  • Når du nævner tandpaste, så er Zendium ikke løsningen for mælkeallergikere, der gerne vil undgå Sodium Lauryl Sulfat, for der er nemlig mælkeprotein i – hvorfor vides ikke?

    Men den her siger min mand god for:

    http://www.colgate.dk/app/PDP/ColgateFluorActive/DK/Home.cvsp

    Og erfaringen med, at hår ikke bliver helt rent med sulfatfri shampoo, må vi desværre skrive under på, men Stuhrs parfumefri familieserie er også flink mod hovedbunden – og 400 ml koster 69 kr. :-)

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Pudderdåse Katja

      Stuhr er jeg også glad for. Den er god og mild, jeg har også skrevet om den for noget tid siden.

      Siden  ·  Svar på kommentar
    • Chanett Kortsen

      Jeg lider af ekstrem tør og irreterret hovedbrud og har derfor søgt råd på siden her.
      Jeg er gået fra at bruge Neutral til Stuhr, (begge produkter med Sodium Laureth Sulfat) de vasker begge rent men det har ingen effekt på at mindske irritationen i hovedbunden, desværre. Så jeg er efterhånden meget rådvild om hvilket produkt der vil hjælpe min meget følsomme hovedbund som klør, drysser og er øm. Kan du anbefale en smørrelse, hovedbundskur eller andre mærker hårprodukter f.eks. Shampooer som kunne være værd at afprøve?

      Siden  ·  Svar på kommentar
    • Helene Randløv

      Hej Chanett
      Har du læst denne nyere artikel:

      http://pudderdaaserne.dk/2011/12/13/sulfater-revisited-ma-vide-til-tor-hud-eller-irriteret-hovedbund/

      Min egen favorit når hovedbunden driller er: http://pudderdaaserne.dk/2013/11/06/dagens-harpleje-aveda-scalp-benefits/

      Nu skriver du øm, er det fordi du kradser? Ellers kan jeg varmt anbefale massage med en blød bold med pigge (kan købes i Tiger)

      Kh. Helene

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Lika

    Men hvis man nu bruger produkter uden sulfter – så er det vel det bedste ikke? Hvis man altså døjer med irriteret og skællende hovedbund?

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Pudderdåse Katja

      Jeg kender ikke en god shampoo uden sulfater overhovedet, så jeg ville ikke ane, hvilken jeg skulle anbefale dig. Selv de mildeste babyshampoo’er har sulfater af de milde typer i.

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Bente

    Kan I anbefale en shampoo med så lidt sulfat som muligt, men som er ret plejede/fugtgivende? For jeg synes tit, at dem uden er knap så plejende.

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • @Bente, dem fra John Masters er rigtig gode, men ikke til mænd med tendens til fedtet hår.
    Jeg har et indlæg på min blog om en serie, hvor duftstofferne er fjernet, så min parfumeallergiske mand kan bruge den. Men som sagt, hans hår fedter ekstremt hurtigt til, så han supplerer nu med den fra Stuhr, der er temmelig billig i forhold til John Masters. Og trods et reaktionsmønster på sulfat i shampoo, kan han faktisk godt bruge den selv om den indeholder sulfat.

    Her er linket: http://altdetfine.wordpress.com/2011/08/25/en-god-serie/

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Nanna

    Jeg har efterhånden læst en del der bruger balsam-metoden også kaldet Curly Girl metoden hvor man ikke må bruge shampoo med sulfater og balsam med silikone (og alle andre produkter med silikone). Egentlig må man jo kun bruge balsam som shampoo.
    Er det en metode i selv bruger eller er det bare noget “pjat”? Jeg går og overvejer om det er noget jeg skal springe ud i men på den anden side er det jo både dyrt og tidskrævende at sætte sig ind i.

    Og tak for en god blog! :)

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Pudderdåse Katja

      Hej Nanna.

      Tak for de pæne ord. Jeg læste om den for første gang for nylig hos http://www.EmilySalomon.dk, men har ikke selv prøvet og gør det heller ikke. Jeg vil gerne have rent hår, og på den smule jeg har læst lyder det som om, det er henvendt til kvinder med tykt, tørt og krøllet hår. Jeg har tyndt hår med tendens til at blive fedtet, og jeg kan ikke forestille mig andet end at det ville blive mega fedtet og klasket. Jeg kan ikke gå en dag uden at vaske eller bruge tørshampoo. Og maks. en dag tørshampoo, så skal jeg vaske. Balsam skal jeg aldrig bruge for meget af, så klasker mit hår.

      Jeg vil ikke udelukke at nogle tykke hårtyper kan have gavn af det, hyppig hårvask er ikke sundt, men jeg har svært ved at se det fungere med mit tynde hår.

      Men at sulfater og silikone skulle være noget skidt generelt, det er noget vrøvl. Både silikone og de rigtige sulfater er gode ingredienser i hårprodukter :-) Men metoder med sjælden hårvask kan godt være interessant synes jeg for nogle hårtyper.

      Kh. Katja

      Siden  ·  Svar på kommentar
    • Anna

      Altså, jeg har det fineste glatte hår (men meget af det) og jeg trives rigtig godt med curly girl metoden. Det giver meget mere fylde og min hovedbund klør ikke. Jeg synes ikke, det fedter hurtigere til.

      Siden  ·  Svar på kommentar
    • Pudderdåse Katja

      Jeg har ekstremt tyndt hår, så jeg tror desværre, det vil være anderledes her.

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Lika

    Nanna – den kender jeg godt – så dyrt er det faktisk ikke – inde på nicehair.dk er produkterne ret billige og du slipper for at købe alle mulige andre produkter jo. Jeg skal selv til at kaste mig ud i det og håber på det er løsningen for mig, da jeg døjer med irriteret hovedbund.

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Anne M.

    Jeg har lige et spørgsmål ang. hår.
    Det forhold sig nemlig sådan, at jeg i en periode på 3-4 måneder begyndte at fælde ekstremt meget – specielt, når jeg var i bad – og for nogle kvinder, så er det helt naturligt at fælde meget. Det har det dog aldrig været for mig. Faktisk blev det på et tidspunkt så slemt, at jeg var sikker på, at jeg var begyndt at tabe håret. I løbet at dagen, så kunne jeg tage fat i mit hår og så røg der en hel del af, og det kunne jeg så gøre 3-4 gange i træk.
    Jeg opdagede, at når jeg brugte Derma Ecos shampoo eller Stuhr Mild Family, så fældede jeg lige så lidt som førhen.
    I starten troede jeg derfor bare, at det så bare havde været for en periode, jeg var begyndt at fælde – det kunne eksempelvis være på grund af stress.
    Men når jeg fra tid til anden er hos en veninde eller kæresten og bruger deres Aussie eller Redken, så fælder jeg helt ekstremt igen. Og når jeg så skifter tilbage igen, så er der ikke noget,

    Jeg endte med ikke at gå til lægen, da jeg jo har fundet en løsning på mit problem, der fungerer for mig.
    Men har I noget idé om, hvad det mon kan skyldes? Om det er noget der eksempelvis er de shampoo’erne? Jeg har googlet og googlet, men kan ikke finde noget, der bare kan give mig et hint om, hvad det mon skyldes :)

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Pudderdåse Helene

      Hej Anne!
      Jeg har ikke umiddelbart nogen forklaring til dig, men jeg vil da også lige læse lidt på lektien :)

      Mvh. Helene

      Siden  ·  Svar på kommentar
    • Pudderdåse Katja

      Er hårtabet jævnt over hele hovedet eller har du deciderede skallede plettere?

      Siden  ·  Svar på kommentar
    • Anne M.

      Det var jævnt over hele hovedet!

      Siden  ·  Svar på kommentar
    • Pudderdåse Katja

      Det skal du være glad for, så er det ikke alopecia (som jeg selv har haft).

      Er der sket nogle hormonelle ændringer? Har du stoppet/skifte/p-piller? Været gravid/aborteret eller lignende?

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • @Anne M,

    Min tanke er silikone, for er det ikke den ingrediens, der er til forskel?

    Det, der så ikke giver mening, er at reaktionen er så hurtig – altså direkte ved skift frem og tilbage mellem de forskellige shampootyper.

    Øv, hvor det lyder ubehageligt.

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • annumi

    Zendium er IKKE den eneste tandpasta, der IKKE bruger Sodium Lauryl Sulfat.

    ELMEX eller ELMEX Sensitiv er en fantastisk tandpasta (dog UMULIGT at købe i DK) som ikke bruger SLS. Findes en version for børn også.

    Jeg bruger kun den.

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Anonym

    Body shops Rainforrest serie er uden sulfater, uden parabener og uden farvestoffer.

    http://www.thebodyshop-usa.com/new-products/new-hair-products/rainforest-moisture-shampoo.aspx

    Det gælder også balsammen, som jeg dog ikke synes er helt plejende nok. Men shampooen er klar anbefalelsesværdig! Du skal dog huske på, at den IKKE kan vaske silikoner ud af håret og du derfor skal vaske med en almindelig sulfatshampoo inden du begynder på denne, hvis du har styling i håret, der indeholder silikone.

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Pudderdåse Katja

      Tak for tip. Jeg bruger dog stylingprodukter med masser af silicone, så den duer ikke.

      Jeg har også selv gang i Moroccanoils shampoo for tiden, der er heller ikke sulfater i. Men der er masser af silicone i Moroccanoil, og det vasker den rent faktisk ud. (det bliver den jo også nødt til kan man sige).

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • […] Pudderdåserne har totalt styr på sulfater, og du kan læse deres indlæg om netop dét emne, lige her) tænkte jeg at det måske var et forsøg værd. Sørme så! Min hovedbund klør SLET ikke mere. […]

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Alberte Bramm

    Kære pudderdåsser.

    Jeg er meget interesseret i at vide om sulfater er farlige i ansigtscremer. Jeg bruger selv en creme ved navn Avéne Hydrance Optimale. Jeg har tjekket den for indhold, og der stødte jeg på: Sodium Chondroitin Sulfate + Sodium Hydroxide… Jeg er 15 og vil ikke ødelægge min hud i en ung alder pga. sulfater. På forhånd tak for hjælpen!!

    Alberte

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Katja Moikjær

      Hej Alberte. Farlige er de ikke! Vi snakker om udtørring om noget. De stoffer, du nævner, er efter min viden ikke de sulfater, vi taler om, når vi snakker om sulfater som vaskeaktive ingredienser, så jeg tror IKKE de er noget problem. Det ville heller ikke give mening at bruge vaskeaktive sulfater i en creme. De optræder kun i produkter man vasker af. Kh. Katja

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • […] sulfater og så blev jeg pludselig meget klogere. Fordi det er nemlig sådan som I kan læse HER og HER at der findes mange forskellige slags sulfater, men dem der bliver kaldt for SLS, altså Sodium […]

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Anne

    I forlængelse af alle jeres gode shampoo/balsam-råd, ville det så ikke være en god idé at lave en top 5 over dårligste og værste shampooer og balsams? Jeg har været i gennem utallige af shampo og balsam, og jeg er så forvirret over hvad der er godt og hvad der er dårligt for mit hår (forstå mig ret)
    Af og til kan det synes overskueligt at skulle finde frem til præcis hvilken shampoo og balsam der gør det bedste for dit hår. Selvfølgelig ved jeg, at man skal købe shampoo og balsam alt efter hvordan ens hår er. Mit er meget krøllet og spaltet, så jeg skal have shampoo og balsam med ekstra pleje. Så lidt ved jeg da. Men er det noget I kan hjælpe mig med?

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Helene Randløv

      Hej Anne
      Det ville være SÅ dejligt, hvis det var muligt at lave sådan en liste. Desværre er det ikke rigtig en mulighed, fordi ikke engang dåserne kan blive enige om, hvad der er hit og shit. Og vi har endda nogenlunde samme sjaskede hår… Min mand har langt krøllet hår og det er gerne hans erfaringer, jeg trækker på, når læsere med din hårtype spørger om råd. Er der noget særligt du går efter og hvad med prisen?
      Kh. Helene

      Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Fredagsfavorit: Pro Longwear Eye Shadow