Chanel neglelak efterår 2011: Peridot, Graphite og Quartz

31.08.11
Chanel neglelak efterår 2011: Peridot, Graphite og Quartz

Lige så ligeglad jeg er med at de blå Les Jeans de Chanel ikke kommer til Danmark, lige så jublende begejstret er jeg over endelig at se Peridot, Graphite og Quartz fra Chanels efterårskollektion Illusions d’Ombres de Chanel.

De sidste mange år har glimmeren i Chanels lakker været nedtonet og fokus har været på farverne. Med denne efterårskollektion skifter de stil, og alle tre lakker er metalliske og glitrede for fuld skrald.

Men som altid med Chanel, så gør de det med stil, og det bliver aldrig for meget eller billigt, som glitter ellers typisk kan gøre det. Det er her, du finder glitterlak og metalliske lakker, som du kan bære på advokatkontoret, og jeg elsker dem alle tre.

Chanel Peridot

Peridot er den neglelak, der har fået mest opmærksomhed og med god grund. Det er en unik og smuk duochrome neglelak, der changerer mellem guld og grøn.

Chanel Graphite

Graphite er en grå metallisk lak med meget glitter. Den er den eneste af de tre med decideret glitter i.

Chanel Quartz

Quartz er en metallisk grålig beige, der minder lidt om en mørkere udgave af Chanel Trapeze fra julekollektionen 2009, som jeg har været storforbruger af.

Jeg er vild med alle tre, som jeg synes er skønne eksempler på, hvordan man laver metalliske og glitter-lak med stil. Jeg glæder mig i hvert fald til at tage alle tre i brug.

De gode nyheder er ifølge vores oplysninger, at både Peridot og Quartz kommer til at bliver en del af den permanente kollektion. Kun Graphite er efter sigende limited.

Hvad synes I om dem?

Her kan du købe det
Chanels neglelak koster 175 kroner og kan købes i udvalgte Matas og stormagasiner. Du kan også købe dem online hos Garden Pharmacy omend besparelsen ikke er ret stor, når først du har betalt porto.

Benyt et af disse links, når du alligevel køber online. Vi får en lille kommision, og det er en stor hjælp.
24 kommentarer
Maria

Jeg er lige blevet den heldige ejer af Peridot, og den er helt vildt flot på. Dog er mindst 2 lag nødvendigt, og den var lidt svær at påføre 🙂

Pudderdåse Katja

Klart to lag, det har du helt ret i. Men det er ekstremt sjældent, jeg ser en neglelak, jeg kan nøjes med et lag på, og selv når jeg gør, så giver jeg den altid mindst to for holdbarhedens skyld, så det tager jeg som en selvfølge.
Dejligt at du også synes, at den er fin 🙂

Din kommentar

Din email adresse vil ikke blive offentliggjort. Nødvendige felter er markeret med *