Lyse og mørke foundations - til blegfiser og mørklødede skønheder

Color Explosion Eyestudio Duo fra Maybelline

Color Explosion Eyestudio Duo: model

Foto: Maybelline

Pudderdåserne har testet de nye Eyestudio duoer Color Explosion fra Maybelline. Jeg har i dag erfaret at vi er lidt sent ude med anmeldelsen, da øjenskyggerne allerede er i butikkerne, trods det at de først skulle komme til maj, men jeg håber på at I alligevel kan bruge anmeldelsen.

Øjenskyggerne
Duoerne består alle af en farvet skygge og en såkaldt luminizer. Luminizeren findes i tre nuancer en guld (Gold) til de varme farver, en lyserød (Opal) til de neutrale farver og en sølv (Silver) til de kolde farver. Begge skygger i duoen kan fint bruges alene, men farven bliver mere intenst glitrende med luminizeren ovenpå og luminizeren alene er nærmest ren glitter.
Selve øjenskyggen er cremet og meget nem at applikere.
Luminizeren er ret smuldrende, da glimmer partiklerne er store. Begge skygger fungerer helt klart bedst med en primer under.

Her under kan du se billederne af de seks farver. Først som de ser ud i dåsen.

Color Explosion Eyestudio Duo: øjenskyggerne

Farverne i højre side er fra oven og nedefter: 720 Brownie Gold, 540 Green Gold og 410 Azur Silver. Til venstre er det farverne 110 Pink Opal, 165 Plum Opal og 435 Purple Silver.

På billederne kan du se, hvordan skyggerne ser ud uden primer, de farver alle udemærket med undtagelse af 435 Purple Silver, som var rigtig svær at få til at sidde fast. Efterfølgende har jeg prøvet med primer og det går meget bedre.

Color Explosion Eyestudio Duo: swatches

Fra højre mod venstre er det farverne 720 Brownie Gold, 540 Green Gold og 410 Azur Silver.

De farvede skygger fungerer virkelig godt våde, pigmenteringen er fin og de glider på uden en masse smulder på kinderne. Luminizeren drysser stadig en del og jeg har endnu ikke undgået glimmer på kinderne. Holdbarheden er rigtig fin, men husk at starte med øjenmakeuppen på den måde kan man reducere glimmer og farve på kinderne væsentligt. Når først det er drysset ned på din foundation og det sidder på kinderne er det vanskeligt at få fjernet.

Color Explosion Eyestudio Duo: swatches

Fra højre mod venstre er det farverne 110 Pink Opal, 165 Plum Opal og 435 Purple Silver.

Color Explosion Eyestudio Duo fås i de seks viste farver og koster 69,95 kr. Maybelline kan købes hos Matas, i parfumerier og stormagasiner. Som nævnt har jeg lige stået og kigget på øjenskyggerne i Matas og jeg mener bestemt de er på tilbud, men hvad de koster, har jeg fuldstændig glemt.

7 kommentarer

  • Pudderdåse Katja

    Holp op, hvor er det nederste billede dårligt :-D

    Jeg uddeler straks en reprimande til fotodåsen ;-)

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • karina nilsson

    Der er tre produkter fra maybeline fo tos pris i Matas. Tog selv plum med igår da jeg skulle have en ny mascara.

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Charlotte M

    Hej! :)
    Lidt ude af kontekst, men det ville være super fedt hvis I testede Maxfactors nye lipfinity “lip tint”. Jeg kan nemlig ikke helt finde ud af, om den er god eller ej – den lyder lidt ligesom Cliniques “chubby stick”, som I har omtalt før :)

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Pudderdåse Helene

      Hej Charlotte

      Jeg skriver om dem en af dagene, jeg har testet dem i dag og er mildest talt ikke imponeret. Gosh har også lavet en lignende tint og den er ikke til at slide af.
      De er slet ikke som Chubbey Sticks, som er en læbepomade, disse er mere som en super holdbar tusch til læberne.
      Hvis du gerne vil prøve dem, ville jeg vælge Gosh. De sidder der, hvor jeg testede dem for 7 timer siden.
      I øvrigt er den fra Gosh en hel del billigere.

      Jeg skal nok skynde mig at få skrevet om dem.

      Mvh. Helene

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Rikke V

    Synes de ser overdrevet dryssende ud….

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Pudderdåse Helene

      Hej Rikke!

      Det er luminizeren også. De farvede skygger, synes jeg ikke, drysser mere end andre øjenskygger i den prisklasse.

      Efter vores test, havde jeg glimmer overalt på armen, det var IKKE nemt at få af igen, haha!

      Mvh. Helene

      Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Lyse og mørke foundations - til blegfiser og mørklødede skønheder