Når man begiver sig ud i duftenes verden, kan det meget hurtigt vise sig at være en temmelig dyr hobby. Det er vanvittigt sjældent, at jeg selv kaster mig ud i det der kaldes et blindkøb. Altså noget man køber uden at have set det eller i dette tilfælde duftet til det. Sådan er det ikke fordi jeg er bekymret, men fordi jeg hellere end gerne køber discovery sets og prøver. Der er nogle dufte, man simpelthen ikke kan blive dus med. Selvfølgelig kan de oftest sælges videre, men jeg vil da hellere være fri for besværet. Derfor holder jeg af, at prøve duftene i ro og mag. Nu er jeg jo ret så tæt på mange dejlige butikker fyldt til randen med nichedufte. Hvis ikke du er så heldig, har mange af dem heldigvis så god service, at du kan få både discovery sets og prøver.
Søg og du skal finde
Det er efterhånden de færreste steder, der står prøver fremme. Mange steder har de endda været nødt til at lukke de forskellige testere inde. Det er helt skævt, at folk kommer og tømmer flaskerne. Det er en adfærd, der er meget svær for mig at forstå. I diverse webshops kan kunderne heldigvis ikke komme til at låne tingene med hjem. Derfor tog det kun et øjeblik, før jeg havde alt for mange vinduer åbne i min browser. Her linker jeg derfor kun til webshops eller butikker, jeg kender, for jeg indså hurtigt, at jeg umuligt kan nævne alle.
Tekst markeret med * indeholder reklamelinks
Discovery sets og prøver
Der er mange flere muligheder, hvis du leder efter noget specielt. Og der er næsten også altid noget at finde på mærkernes respektive sider.
- Le Labo: Et eksempel på sidstnævnte, der er endda flere muligheder at vælge imellem. Allerede i august åbner muligheden for at købe City Exclusives online.
- Ca’d’Oro: De sødeste små roll-on flasker med Ortigia, de er perfekte at rejse med.
- NordBrands: Det er ikke første gang jeg fremhæver muligheden for prøveflasker hos Nordbrands. Der er blandt andet sæt fra Alex Simone, Escentric Molecules og L’Atelier Parfum.
- Sephora: Et decideret prøvesæt kan du få fra Floral Street*, udover det har Sephora et stort udvalg i rejsedufte*.
- ProShave: Her finder du skønne dufte fra Floris
- Cult Beauty: Der er mange at vælge i mellem, blandt andet kan du finde Cra-Yon, Christian Louboutin, Ellis Brooklyn og meget apropos Jo Loves…
- Gents: En helt genial svensk butik, der forhandler et hav af meget eksklusive mærker, der er sæt og prøver enkeltvis afhængigt af, hvad du foretrækker. Du finder blandt andet Xerjoff, Acqua di Parma, Penhaligon’s, Fragrance du Bois, Memo Paris og mange flere.
- Crime Passionnel: De tre på billedet er Francesca Bianchi, Jeroboam og Strangelove. Og så er der denne her virkelig fine service…
- Magasin*: De forskellige serier fra N.C.P. Olfactives og Parfums de Marly.
- Zara: Sættet jeg skrev om i fredags, er jo ikke rigtig et discovery set, men det findes også i en mindre størrelse. Udover det kommer flere af duftene også i mindre flakoner eller endda i prøveflasker.
Dette indlæg indeholder et eller flere affiliate link, der giver os kommission, hvis du køber noget. Dette påvirker dog ikke vores redaktionelle arbejde og holdninger, og når du køber noget gennem et affiliate link, støtter du vores arbejde.