Sidste år fik jeg fat i Benefit Cheekathon nærmest ved et lykketræf. Sådan havde jeg det i hvert fald, da jeg fik efter mange timers søgen pludselig stod med den i hånden i Sephora i Illum. I år er der heldigvis masser af dette års version Cheek Parade den ultimative blushpalette set med Benefits øjne, og jeg stormede ind og købte den, selvom jeg nu har flere eksemplarer af flere af de smuke blushes.
Benefit Cheek Parade indeholder fem af Benefits lækre Box O´Powder i fuld størrelse, hvilket gør den til et usandsynlig godt køb, særligt fordi den indeholder de to nyeste tilføjelser til det faste sortiment: den fine glødende blush Galifornia og den smukke lyse bronzer Hoola Lite.
Favoritter
De to nye er allerede fast bestanddel af min makeup, især Hoola Lite er jeg blevet vanvittigt glad for… men Galifornia skal nok indhente den, når der er lidt mere sol, end det er tilfældet i øjeblikket. De tre sidste blushes er bronzerklassikeren Hoola, den genopstandne Dandelion og Rockateur, der er en af mine peronlige favoritter.
Rockateur har i mange år været en favorit, og den jeg købte tilbage i efteråret 2013, er blevet brugt så flittigt, at man kan se bunden. Det er alligevel sjældent, at jeg kan prale af at have brugt et produkt (særligt en blush) SÅ meget, der er jo lidt stor udskiftning i de produkter, jeg sædvanligvis bruger.
Dandelion
Det var altid ubegribeligt for mig, da der var tale om, at Dandelion skulle udgå… Det er sådan en fin lys blush, og dem er der jo ikke ligefrem overflod af. Den har en meget dedikeret fanskare, og det betyder faktisk, at den i stedet for at udgå, pludselig fik ikke bare en men to søstre. Indtil videre er det kun den flydende highlighter Dandelion Shy Beam Liquid Highlighter, vi kan købe her hjemme… men i løbet af sommeren lander Dandelion Twinkle Powder Highlighter. Så kan vi bare håbe, at den flydende blush Dandelion Dew Liquid Blush også bliver føjet til sortimentet her hjemme.
Hvis du på et tidspunkt har overvejet bare to af de fem blushes i paletten, så vil jeg anbefale dig at købe paletten, der virkelig er et fund for pengene. Du finder Benefit Cheek Parade ”Beauty & the beat” Blush Kit i Sephora/Magasin, hvor den koster 490 kroner eller hos House of Fraser og ASOS, hvor den koster cirka 495 kroner.
Dette indlæg indeholder et eller flere affiliate link, der giver os kommission, hvis du køber noget. Vi linker kun til vores foretrukne webshops, og når du køber noget gennem et affiliate link, støtter du vores arbejde.
Hvad kostede den? Og kan man købe den i Sephora i Magasin?
Knus <3
Hej Mille
Det står i indlægget, hvor du kan købe den, og hvad den koster de forskellige steder :-*
Kh. Helene
Man kan desværre ikke købe den hos House of Fraser – de vil ikke sende den internationalt. Jeg har lige prøvet…
Hej Linda
Æv, hvor ærgerligt, så er der blevet lukket for det, jeg har selv købt derfra, dog ikke denne gang.
Kh. Helene
ved du om der kommer der told på?
-Amy<33
Hej Amy
Mener du fra House of Fraser? Det er jo en engelsk webshop, så det gør der ikke, men desværre er muligheden for at købe Benefit åbenbart lukket :-/
Kh. Helene