Torsdags Top Ti: Til en travl morgen

11.06.15
Torsdags Top Ti: Til en travl morgen

Torsdags Top Ti: Til en travl morgen

Hvis du undrer dig over, at jeg pludselig sprang nogle torsdage over, så er det fordi, jeg er gået i gang med noget… Det vokser og ideerne hober sig op, og derfor har det, der startede som en Torsdags top ti: Til fars dag, udviklet sig til noget helt andet… Det skal jeg nok løfte sløret for snart… Indtil da besluttede jeg mig i morges for at det var tid til en helt anden top ti…
Alt der kunne gå galt, gik galt i morges. Først sov vi for længe, så var der ikke pakket til sønnens gymnastiktimer, mine fine nye mønstrede strømpebukser løb og så videre… Heldigvis gjorde det ikke så meget, for jeg havde lidt på fornemmelsen, at det ville blive sådan, og derfor havde jeg taget mine forholdsregler…

1. Lynhurtig frisure
For rigtig mange år siden, dengang jeg var en lille pige, der legede med Barbie, kan jeg huske en særlig frisure, som vi stræbte efter… Det var helt vildt svært, men når det lykkedes, så var der fest! De fine kjoler blev fundet frem og dukkerne var prinsesser, og hvad ved jeg… Sådan har jeg det lidt, når jeg ved hjælp af en valk får håret til at sidde i en eller anden frisure… Det letteste er den høje knold. Fordelen ved netop denne frisure er, at den bliver siddende i løbet af dagen, og så går det hurtigt. Samtidig er det faktisk en fordel, hvis håret har fået noget tørshampoo og ikke er hundrede procent redt igennem.

2. En pålidelig ven
De der dage, hvor alt bare starter helt skævt, fortsætter ofte med lignende udfordringer. Det kan man godt blive lidt småstresset af, og derfor er en virkelig god anti-perspirant en rigtig god ven i løbet af dagen. Rexona Maximum Protection redder mig hver gang! Fatter slet ikke hvordan jeg har levet uden den deodorant!

3. Højt hår
Hvis du vil have volumen i håret, hvad enten det er nyvasket eller ej, så er Toni & Guy Sky High Volume Dry Shampoo din ven. Den er spritny, og jeg er først lige begyndt at teste den, men den holder, hvad den lover… Faktisk tror jeg ikke, at mit hår nogensinde har fyldt så meget… Den giver masser af tekstur og fylde, så jeg er sikker på, at den bliver en favorit.

4. God på farten
Når man har travlt, handler det tit om at prioritere, en af de ting, som jeg ofte vælger fra, er makeuppen… Til gengæld tager jeg den med og så er makeuppen klaret med et snuptag. Lancôme Miracle Cushion Liquid Cushion Compact er nok den foundation, som har overrasket mig mest i nyere tid… Og dens holdbarhed og finish overrasker mig stadig!

5. Gå glad i bad
En af de ting, som kan redde selv den værste morgen, er en velduftende badesæbe. Rituals Happy Buddha Foaming Shower Gel Sensation er den nyeste i min samling af Rituals fantastiske skummende badegeleer. Den har den fineste duft af frisk mandarin og saftig yuzu, som virkelig løfter humøret og sørger for at morgenen bare glider lidt bedre.

6. Let på tå
Når fødderne er rene og friske, så har jeg det bare meget bedre. Derfor prioriterer jeg fodplejen højt om morgenen. Samtidig kan jeg slet ikke overskue at bruge creme, og derfor bruger jeg en scrub. I øjeblikket foregår det med Clarisonic Pedi-Buff, der frisker fødderne op og skrubber dem dejligt rene.

7. Krydret friskhed
Det kommer nok ikke rigtigt bag på nogen, at det der med at vælge dufte er noget, jeg går ret meget op i. Balenciaga B. er en duft, som jeg med stor utålmodighed ventede på, og da jeg endelig kunne dufte til den, var den slet ikke så spændende, som noterne lød… Heldigvis giver jeg ikke sådan op, og nu er den blevet en fast del af duftgarderoben, på grund af sin grønne og krydrede friskhed.

8. Den holder bare
Når man så nemt som ingenting kan få styr på makeuppen, så er det rart, hvis den også holder. Når humøret måske ikke rigtig er på toppen, så er der ikke noget som rød læbestift… Det får i hvert fald mine mundvige til at vende op ad. Min foretrukne læbestift i øjeblikket er Rimmel London Provocalips 500 Kiss me You Fool, den har den lækreste røde nuance og så holder den selv på Katja…

9. Lyn manicure
Selvom tiden er knap, så kan en ellers skæv morgen reddes af flotte negle. Det er sjældent noget man har tid til, men med Depend 7 Day Starter Kit og Hybrid Polish i farven True Love 7027 kan jeg i løbet af bare ti minutter have flotte røde OG tørre negle. Da min tålmodighed ligger et meget lille sted, når det kommer til vente- og spildtid, er det simpelthen de mest perfekte lakker for mig.

10. Alt i en
Allerede onsdag landede den smukke Kourtney’s Kardazzle Complete Face Palette i postkassen, og den er næsten pænere og mere anvendelig end Kim’s Kardazzle, fordi den indeholder hele fire helt matte skygger… Du får en komplet palette med øjenskygger, highlighter, blush og bronzer, så den er både god på rejsen, men sandelig også når du er farten.

Har du nogen produkter, som redder de der morgener, hvor verden bare slet ikke virker venlig?

Dette indlæg indeholder et eller flere affiliate link, der giver os kommission, hvis du køber noget. Vi linker kun til vores foretrukne webshops, og når du køber noget gennem et affiliate link, støtter du vores arbejde.

Benyt et af disse links, når du alligevel køber online. Vi får en lille kommision, og det er en stor hjælp.
8 kommentarer
Gitte

Et spørgsmål angående Rimmel læbestiften. Jeg oplever, at den hurtigt begynder at løsne sig i små flager bagerst på læberne. Er det mig der gør noget forkert? 🙂

Helene Randløv

Hej Gitte
Det er ikke noget, jeg selv oplever, men der er nogle af vores læsere der har samme erfaring som dig… Det er vist især en af de pink, som laver ballade?
Altså helt rene og tørre læber, på med farven og lad den tørre derefter gloss. Så nej, jeg forestiller mig at du gør det helt rigtigt :-*
Kh. Helene

Karin V S

hej Helene :smiley:
Mht Lancomes Cushion foundation, synes du ikke den kræver en hud i topform? Synes at selv små hud-ting ses ret tydeligt!
Knus Karin

Helene Randløv

Hej Karin
Min hud er temmelig langt fra perfekt, så det synes jeg ikke… Er det bumse hud-ting eller rødme hud-ting? I got it all 😛 men jeg oplevet ikke at det er tydeligt.
Kh. Helene

Karina

Tørshampoo er også at finde i mit faste sorriment, MEN når jeg har brugt den to gange, stopper dyssen til! Hvad kan man gøre ved det. Jeg har skyllet den, pustet og prikket alt hvad jeg kan med nåle. Intet hjælper!
Tørshampooen står ikke på badeværelset. Jeg har flyttet den ind på kontoret, for det kunne jo være det fugtige klima i badeværelset, der gjorde udslaget, men AK nej ….
What to do?

Helene Randløv

Hej Karina
Hvilken en bruger du? Jeg har prøvet alle mulige slags, og det er aldrig sket for mig… Ryster du den? Der er nogle mærker, som skal rystes grundigt inden brug. Min tørshampoo står alle mulige steder… og jeg har som sagt aldrig oplevet det… Det er sket nogle gange med hårlak, men et øjeblik i blød i varmt vand, så er det problem løst.
Kh. Helene

Anne Mette

Den deodorant der, den står altså og smelter på mit badeværelse.. min toilettaske var helt sovset ind efter jeg havde haft den med mig på togtur.

Helene Randløv

Hej Anne Mette
Det har jeg aldrig oplevet og min ligger hist og pist… på hovedet og så’n, jeg har aldrig oplevet at indholdet er løbet ud. Hvis jeg var dig, ville jeg ringe og spørge, hvad det kan skyldes.
Kh. Helene

Din kommentar

Din email adresse vil ikke blive offentliggjort. Nødvendige felter er markeret med *