Som nybagt mor er jeg i den grad blevet bombarderet med kampagner, artikler og meninger om at undgå kemi til babyer, kemi i dagligdagen eller en eller anden anden slags farlig kemi. Også fra offentlige myndigheder.
Kemi er åbenbart blevet noget farligt, noget beskidt. Nogle grimme stoffer, som producenterne kan tilsætte produkterne, og som er farlige for os alle og ikke mindst for vores uskyldige børn.
Med den indgangsvinkel så kan man undre sig over, at vi alle lærer kemi i folkeskolen…
kemi, videnskaben om stoffernes indre opbygning og de deraf betingede egenskaber samt om de stofforandringer, som kan blive følgen af ændrede ydre betingelser, fx kontakt med andre stoffer eller ændret tryk og temperatur.
Definition fra Gyldendal – Den Store Danske
Kemi er læren om stoffernes indre opbygning. Vi er alle opbygget af kemi, alting omkring os er opbygget af kemi, kemi er hverken godt eller skidt, det er bare. Det giver lige så lidt mening at tale om “kemi” som noget ondt som at tale om ond fysik i dagligdagen eller farlig matematik i hverdagen (okay, måske det giver mening for et par stakkels elever og studerende).
Der er ikke mere kemi i phtalater end der er i et æble.
Vi kan tale om kemikalier, ja. Eller vi kan tale om skadelige stoffer. Enddog farlige stoffer. Men det er noget helt andet. Kemi er der alle vegne, vi kigger hen. At skelne mellem kemi og natur er derfor også meningsløst. Naturen er lige så meget kemi som noget, der er kunstigt fremstillet.
Problemet med disse misforståelser er, at det giver grobund for, at producenter kan udnytte disse misforståelser kommercielt. Når vi – godt hjulpet på vej af myndighederne – opfatter kemi = kunstigt fremstillet = skadeligt, så må det jo også betyde at noget, der er naturligt pr. automatik også er bedre, renere og sundere, ikke?
Vi har jo myndighedernes ord, for at det kunstige er farligt. Hvorefter vi bliver nemme ofre for tvivlsom markedsføring af “naturlige” eller “renere” produkter, som ikke nødvendigvis er bedre for os. Og under alle omstændigheder er en hel del dyrere og uden belæg for at være sundere.
Vi bliver spurgt ofte om at anbefale produkter “uden kemi”. Og det kan vi ikke. Kemi er ikke et ekstra tilsætningstof, man kan undlade at tilsætte et produkt. Det er læren om, hvordan man sammensætter et produkt.
THANK YOU!!!!! åh jeg bliver så sur og irriteret over alt den “uden kemi” snak!! Endelig nogen som måske kan nå ud til masserne med den korrekte information, når nu ikke engang de offentlige myndigheder har forstået det!
Endnu engang tak!
De fleste i grundskolen har fysik, som om kemi er blevet slettet i betegnelsen af faget. Man har fysikforsøg om syre og baser (mine tæer krøller sig sammen og jeg tæller til 1000).
Jeg bliver så træt så træt, af de mange misforståelser der er om kemi.
Alt for mange glemte at følge med i kemidelen af fysik/KEMI-undervisningen i grundskolen.
Jeg kan ævle løs om alle misforståelserne der omhandler ordet kemi.
T A K !!!
Ååh ja! Eller når jeg siger at jeg ikke kan tåle parfume og ekspedienten kommer med et produkt kun med “naturlige aromaer”. Suk..
I øvrigt defineres en kemisk forbindelse/kemikalie som et stof bestående af to eller flere forskellige grundstoffer.. Så fx vand er et kemikalie..
Hilsen Kemilæreren
Jeg tror det mange – mig selv inkl. . mener med produkter uden kemi er, er produkter uden hormonforstyrrende stoffer.
Jeg er selv i fertilitetsbehandling og tænker meget over, hvad jeg ikke fyldt i og puttet på min krop i årenes løb, som måske har bevirket, at jeg i dag ikke kan få børn.
Jeg tænker nu meget mere over, hvad jeg bruger og indtager, men jeg synes ærlig talt, at det er møghamrende svært at gennemskue.
Jeg er helt sikkert en af dem, som omtaler kemi som noget skidt – men i virkeligheden er det jeg mener, at hormonforstyrrende stoffer er noget værre skidt.
Hormonforstyrrende stoffer er naturligvis noget skidt. Jeg er selv ret forsigtig med legetøj af plastik af ældre dato til mine børn fx. Ligesom jeg ikke giver mine drengebørn (naturlig) sojamælk. Men i kosmetik kan jeg ikke komme på et stof med dokumenterede hormonforstyrrende effekter. Jeg går ud fra du hentyder til parabenerne? De er absolut frikendte: https://pudderdaaserne.dk/2011/03/26/parabener-kan-give-massehysteri/
Jeg har desværre ikke viden nok om disse ting til at jeg forstår parabenesnakken. Jeg ved ikke engang hvad forskellen er på parabener og hormonforstyrrende stoffer er. Ligesom jeg som alm. forbruger læser artikler som denne http://politiken.dk/forbrugogliv/sundhedogmotion/forbrugerkemi/ECE1562298/store-kosmetikfirmaer-bruger-stadig-hormonforstyrrende-stoffer/ (jovist af ældre dato) men jeg bliver nødt til at forholde mig til indholdet af disse artikler, fordi jeg overhovedet ikke har forudsætninger for at kunne vurderer om det nu også er sandt.
Ej sikke noget rod, jeg får skrevet. Summasummarum – jeg har ingen indsigt i kosmetikbranchen og kemiske stoffer til at kunne vide, hvad der er godt og skidt. Derfor er jeg dybt afhængig af sådan nogle som jer plus andre pålidelige kilder.
Tak for at sætte en så vildledende myte på dagsordenen!
For ja, der er stor forskel på “kemi”, “parabener”, “phtalater”, “parfume” og hvad der nu ellers i samlet flok bliver udråbt som syndere – og jeg synes, det er rigtig fint at vi som forbrugere bliver oplyste nok til at kunne skelne, så vi bedre kan navigere i og sortere i de mange begreber og termer som markedsføringsfolkene bruger om deres produkter 🙂
AMEN!
Super godt skrevet! Der er alt for mange der bruger ordet kemi, når det de mener er parabener, E-numre og skadelige stoffer.
Kemi er alle steder, hele vores verden er bygget op omkring kemiskeforbindelser!
Tak for et godt indlæg med endnu et vigtigt emne, nu vil jeg drikke mit glas H2O, og gå ud i verden 🙂 god dag.
@ camilla.
Så gætter jeg på at du hverken spiser mad indeholdende gurkemeje, gulerødder, rødbede, peberfrugt eller grønne grøntsager, for de er smækfyldte med e-numre 😉
E-numre bliver skældt ud, og mange aner ikke hvad de snakker om, de tror at e-nummer = noget farligt.
Men rigtig mange af disse forbindelser findes naturligt, nogle dog i så små mængder, eller at processen naturligt går langsomt at man fremstiller dem syntetisk.
Der er også rent syntetisk fremstillede forbindelser på listen.
Men at dømme e-numre som værende noget farligt stads, er forkert.
Prøv selv at læse mere om det på fødevarestyrelsens hjemmeside.
Selvom Azofarverne er syntetiske og forhadte, så var nu meget morsomt at få lov at fremstille et af dem, på første semester i kemi på uni.
Sacha, du skal lige læse det, Camilla skriver igen 😉
Kh. Helene
Nemlig!
Ja sgu! Kender et par stykker, jeg har lyst til at forære dit blåbær-billede med tilhørende ingrediensliste trykt som A2 plakat…
Åh så dejligt og rigtig skrevet at jeg bliver helt glad i hovedet 🙂 er pt selv gravid og ser og hører den ene kampagne efter den anden om den farlige kemi til skade for både mor og foster og såmen kommende baby. Men ak – kemi er jo nemlig, som du så fint pointerer, noget helt naturligt og er nu blevet til et rigtig grim fy ord i medierne. Se her alle sammen – her kommer den farlige kemi. Og har man ikke en uddannelse hvor man har fået styr på blot nogle af de forskellige begreber og ord, kan jeg godt forstå mange som bliver skræmte. Derfor skønt at vi alle har jer dejlige dåser, til at give nogle af de rigtige ord med i debatten. Tak for det!