Myten om aluminium i deodorant – og hvorfor natron er et dårligt alternativ

14.07.14
Natron eller Sanex deo?

Natron eller Sanex deo?

Det hele startede med en tysk dokumentar i DR kaldet aluminium-alderen. Derpå kørte DR i sædvanlig stil videre med nyheder som denne. Resultatet har været en sand forbrugerflugt de seneste måneder, hvor folk forsager deodoranter og prøver alle alternativer i angst for, hvad aluminium kan have af skadelige effekter. Og det er da klart, når Danmarks Radio i en overskrift kalder aluminium for skadeligt.

Problemet er bare at det slet ikke passer. Det er vandrehistorier, løse rygter og undersøgelser, der for længst er blevet tilbagevist.

Myte 1: Aluminium er kræftfremkaldende
Jeg har ikke selv nogen baggrund for at kunne udtale mig om kræft, men kan kun holde mig til alle dem, der har. Både Kræftens Bekæmpelse, britiske Cancer Research UK  og den amerikanske National Cancer Institute afviser en sammenhæng mellem brug af deodorant og brystkræft.

Myte 2: Aluminium giver Alzheimer
Igen ligger vi her klart uden for mit ekspertområde, men her er en meget klar udtalelse fra Alzheimer’s Association.

“However, studies since then have failed to document a clear role for aluminum in causing Alzheimer’s. Every perspective from which researchers have explored the question has yielded contradictory data. For virtually every study suggesting that aluminum may be linked to Alzheimer’s, there is another study failing to confirm those results.”

Myte 3: Aluminium er neurotoksisk
Jep det er det. Aluminium ER giftigt. Jeg kan derfor ikke anbefale at drikke det eller sprøjte det direkte ind i blodårerne. Men som eksperter udtaler på WebMD:

“The aluminum salts do not work as antiperspirants by being absorbed in the body. They work by forming a chemical reaction with the water in the sweat to form a physical plug… which is deposited in the sweat duct, producing a blockage in the areas that it’s applied,” says David Pariser, MD, professor of dermatology at Eastern Virginia Medical School and past president of the American Academy of Dermatology. “Even [with] nicks from shaving, the amount is so negligible that it doesn’t make a whole lot of scientific sense.”

Læs mere på WebMD

Aluminiumsaltene er blevet undersøgt i hoved og armhuler, og der er ingen dokumentation fundet endnu på, at de har nogen skadelig effekt.

Alternativerne: Natron, zinc ricinoleate og æteriske olier
Som i historien med parabenerne er problemet igen: Hvad bruger vi i stedet? Hvis vi nu bare kunne smøre lidt vaseline under armene og fjerne lugten af sved, så ville alt være godt. Men hvis vi også vil opnå en effekt, så er det en mere kompliceret historie.

Du kan selvfølgelig bare vælge at lugte af gnu, så er du på den sikre side og skal ikke høre et ondt ord fra mig. Problemet er nemlig, at der ikke er et godt alternativ til aluminiumsaltene. Det er dem, der virker i deodoranter. De er effektive og med minimal risiko for irritation.

Natron er hverken naturligt eller sikkert
Hjemmelavede natron-deodoranter florerer på internettet nu. Men det er IKKE det naturlige og sikre valg, det bliver fremhævet som.

Natron er et husholdningskemikalie. Det bliver brugt i industrien til alt lige fra at slukke ildebrande til at fjerne maling med. I køkkenet bruger vi det som et hævemiddel. Og det er ikke mere naturligt end aluminium er.

Natron er et bestemt ikke farligt, problemet er, at det ikke er skabt til at blive brugt på huden. Samtidig bruger de anvisninger vi ser på internettet til hjemmelavede deodoranter nogle voldsomt høje koncentrationer af ren natron på huden. Og natron kan irritere huden og især øjnene i dets rene form. Du kan se mere her på en producents produktsikkerhedsdatablad.

Dertil er natron basisk. Det har en ph-værdi på over 8. Vores huds naturlige ph-værdi ligger omkring 5,5 med nogen variation. At bruge en base på huden vil kunne både irritere den og skabe grobund for infektioner. Læs mere om vigtigheden af at opretholde hudens naturlige ph-værdi her. På huden har vi en beskyttende syrekappe, der holder infektioner og andet skidt væk. Det kan du fjerne ved at bruge en kraftig base som ren natron.

Natron er selvfølgelig ikke farligt som sådan, men det er altså et husholdningskemikalie, der ikke er beregnet til at blive brugt på huden i så høje koncentrationer. Vær søde at love mig, at I stopper prompte med det, hvis I oplever reaktioner på huden. Jeg kan læse mange historier om folk, der oplever udslæt, og det er altså IKKE meningen. Og det er i særdeleshed ikke fordi din hud ‘detox’er’ giftige aluminiumsalte ud!

Æterisk olie – der findes antibakterielle æteriske olier, som kan have en mindre effekt på svedige armhuler. Som altid indebærer brugen af æteriske olier direkte på huden en risiko for allergi, samt forskellige cytotoksiske, fototoksiske mm. effekter.

Zinc ricinoleate – der er begyndt at dukke aluminiumsfri deodoranter op med zinc ricinoleate i stedet. De er mindre effektive end aluminium og vi ved ikke meget om dem.

Alun – Alun er godt! Alun virker fremragende og med minimal risiko for irritation. Alun er nemlig på alle måder en aluminiumsalt ligesom de øvrige udskælte aluminiumsalte.

Jeg bruger i øvrigt selv Sanex Dermo Invisible. Den med det lilla låg.

Hvad bruger du?

Benyt et af disse links, når du alligevel køber online. Vi får en lille kommision, og det er en stor hjælp.
86 kommentarer
Baysen

Tak for endnu en oplysende artikel! Elsker når I afliver myter 😉
Selv er jeg ikke hoppet på tendensen. Jeg holder stædigt fast i min Matas Antiperspirant Deo uden parfume (den lilla), for det er den ENESTE, der virker for mig. Og livet er altså for kort til at bekymre sig om svedlugt. Eftersom jeg i øvrigt aldrig har oplevet gener ved at bruge den, har jeg ikke set nogen grund til at skifte den ud.

Louise BE

Bruger Palmolive Delicate Fresh, som er super god, ellers bruger jeg også Sanex deostift, som ikke har aluminium i sig. Da jeg ligesom andre troede det var skidt at bruge en deodorant med aluminium i sig efter barbering, da aluminiummet skulle have lettere ved at trænge ind i huden. Men det er så slet ikke rigtigt? fedt! Tak for indlæg.

Signe

Tusind tak for at aflive denne myte – jeg har gået og haft det dårligt med at bruge min deodorant, men samtidigt har jeg ikke kunne overskue de aluminiums frie alternativer, så det er dejligt at høre at der ikke er grund til bekymring! 😀

helleI

Tak for de ord ;D
Jeg har nemlig forgæves forsøgt at finde alternativer til min all time favorite deo: VICHY Stress Resist 72 h Intensiv-Anti-Transpirant Deo Roll-On, da den indeholder aluminium. Men alle de alternativer jeg har været ude i, stopper ikke for den fæle lugt af gammel sved der pludseligt opstår i den ene armhule, også selv om jeg lige er stået ud af badet. Den kan desværre ikke fås i Dk, så jeg køber den på Apo-rot. Og det vil jeg nu fortsætte med og med god samvittighed 😀

Karin

Hvis det er den med rødt låg så er den kommet til Danmark 🙂

Vibeke

Tak for endnu et godt indlæg, klar og tydelig kommunikation og ikke mindst brugbart. Har helt og aldeles lagt dameblads-anbefalingerne af make-up og hudpleje på hylden, og holder mig til jer!
Jeg hørte godt historien, men orkede ikke at bekymre mig om endnu en ting, der “bare” havde været i medierne. Jeg bruger stadig min Neutral-deodorant, god og billig, og ofte på tilbud 🙂

Gitte

Jeg bruger også deodorant med aluminium og det fortsætter jeg med! For det er nemlig det eneste der virker på mig. Tak for dette indlæg!

line

Hvor er det godt i råber op!!
Har selv været en af dem som slugte det råt da jeg læste om “faren” ved aluminium, så jeg gik prompte igang med kokos/natron deodoranten, men det udfald at jeg en uges efter havde udviklet så kraftigt svamp i armhulerne, at jeg har skulle været igennem flere forskellige receptpligtige cremer for at slå det ned..
Så nu er jeg i stedet den lykkelige ejer af en dove deo og sunde og velduftende armhuler! 😀

Mette

Hej, Jeg bruger Biotherm Deo pure Ecocert (med det grønne låg), den virker – den er uden aluminium, alum og antiperspirant, og har en fin pris. Dufter neutralt. Jeg forholder mig også altid åben indtil der er bevis, men jeg tror at netop armhulerne er så åbne at man gør klogt i at passe på hvad vi bruger lige ind i svedkirtlerne. Vi udsætter kroppen for mere end nogen sinde før, vi har alle vores valg, vores frygt og vores lyst… Kh Mette

Fru Striib

Rexona Roll-on fordi det virker for mig.

Irene

Det er altså stadig et faktum at aluminium optages i kroppen gennem huden om i “afliver” myten eller ej. Der er talrige dokumenterede eksempler på at mængden af aluminium i blodet stiger og falder i takt med brug af aluminiumsholdig antiperspirant. Det er da ganske muligt at aluminium ikke er skadeligt at have i kroppen. Men det findes!

Katja Moikjær

Hvilke undersøgelser viser det? Du må meget gerne sende mig links, så jeg kan forholde mig til det. Det er jo netop det modsatte af, hvad WebMD siger.

Jasmine

Huden er et levende organ og den optager ALT den bliver udsat for.. også aluminium, så at skrive det er ufarligt er direkte løgn.. Trist at skrive at en myte bliver afmystificeret når fakta ikke er i orden.. (just saying)
Samtidig må du altså gerne indtage natron (dvs. spise det, gerne oprørt i vand) og ting der må spises må som regel også gerne smøres på huden.. mængden kan måske diskuteres men i Deo sammenhæng bli’r det blandet med kokosoile…og ændrer så derved karakter.
Lidt trist at dine læsere sluger dine råd råt for usødet..

Katja Moikjær

Kære Jasmine. Det passer ikke. Ja huden er et organ, men den optager faktisk langt fra alt, hvad den bliver udsat for. Tværtimod. Hvor har du det fra?
Din forudsætning om at ting man må spise også må smøres på huden er jeg bestemt heller ikke enig i. Tænk fx. på citron. Det har huden bestemt heller ikke godt af. Det modsatte er heller ikke tilfældet. Masser af stoffer er giftige når man spiser dem, men ikke på huden.
Jeg vil meget gerne se din dokumentation for det, du siger?
Kh. Katja

Jasmine

Hej Katja… Du da kan starte med at læse dette:
http://2ymolekyleleksikon.wikispaces.com/Kemi+i+kroppen
Citron er ikke dårligt for huden.. mange er begyndt at bruge det som en naturlig deo, det kan også bruge til at lysne pigmenter i huden… For lige at vende tilbage til natron så er der mange anvendelsesmuligheder for natron, som er ganske gode for kroppen.. du kalder Natron for et husholdnings kemikalie, faktum er at natron i gamle dage blev brugt til lang flere ting end i dag, men da producenter af langt mere giftige produkter ønsker du hellere skal købe deres produkt så er natron nærmest skrumpet ind til kun at blive brugt som hævemiddel i bagværk
Hvor du har din viden fra ved jeg ikke.. men måske du skal stille spørgsmål til om dine kilder er helt objektive i deres interesser når de kommer med deres påstande..blot en tanke.
Ha en god dag 🙂

Katja Moikjær

Kære Jasmine
Tak for din holdning. Som du kan læse i mit indlæg, så mener jeg jo netop det modsatte. Huden er et levende organ, ja. Men dens funktion er netop at fungere som afskærming. Den optager faktisk minimalt af, hvad den bliver udsat for.
Men jeg sætter pris på at du gav dig tid til at læse og kommentere.
Kærlig hilsen
Katja

Jasmine

Kære Katja..
Det er absolut ikke kun min holdning, det er et FAKTUM at huden optager meget i gennem huden .. at du har en holdning og gentager denne, gør det altså ikke mere sandt..
Søg dog efter info inden du udtaler dig på (især vegne af kosmetik industrien)
Læs dette: http://politiken.dk/forbrugogliv/sundhedogmotion/forbrugerkemi/ECE2894358/ny-forskning-ftalater-i-luften-traenger-direkte-gennem-menneskehud/
Det er ret skræmmende at du fortæller folk det stik modsatte af faktum .. men det er jo dit frie valg..
Nu er der vist ikke mere at sige om den diskussion 🙂
God dag til dig

Julie

De franske myndigheder konkluderede i en rapport fra 2011, at der bør være en grænse på 0,6 % aluminium i deodoranter og andet kosmetik. I en test lavet af DR, var alle deodoranter over den anbefalede grænse, inklusiv svanemærkede (Änglamark, deo roll-on – 4,8 %). I Norge advarer myndighederne at advare mod brugen af antiperspiranter pga. aluminium.

Katja Moikjær

Alle stoffer i kosmetik har en grænseværdi. Det er ikke særligt for aluminium. Jeg har aldrig sagt, at aluminium ikke er giftigt. Tværtimod. Jeg siger, der ikke er bevis for at det er farligt i deodoranter. Hvis det bevis en dag dukker op, så tager jeg min holdning op til genovervejelse. Men i modsætning til mange andre derude, så har vi herinde den opfattelse, at der skal være solid dokumentation og enighed om at noget er farligt før vi advarer mod det.

Maria

Hvorfor advarer du så imod natron? Hvor finder du dokumentation for, at det er skadeligt?

Katja Moikjær

Kære Maria. Natron er ikke skadeligt i bagværk hvor det hører hjemme. Men det kan forskubbe hudens ph-værdi at bruge en base, som jeg forklarer i indlægget. Det er ikke det samme som at det er farligt – men det kan give irriteret hud. Især hvis man bruger det i høje koncentrationer. Kh. Katja

Julie

Dr. Professor Chris Exley fra Keele University, har forsket i aluminium og brystkræft og mistænker at der er en sammenhæng. Aluminium ophobes i kroppen. Jeg siger ikke at det er 100% et faktum at det er farligt for sundheden, men flere lande tager ikke desto mindre forholdsregler og frarådet aluminium i produkter. Derfor mener jeg at det er højst problematisk at personer som jer, der ingen professionel tilgang eller uddannelse har indenfor området, sådan uden videre afliver det som en “myte”, baseret på et meget tyndt grundlag. I har et ansvar, og det her minder mig en smule om kvaksalveri. Det handler om folks sundhed, så burde I ikke henvise til begge versioner, så folk selv kan vurdere hvad de vil rette sig efter?

Katja Moikjær

Hej Julie. Det er helt korrekt at han mener det. Men det er ikke mit indtryk, at der findes nogle myndigheder eller organisationer endsige andre forskere, der deler hans holdning. Den dag en seriøs organisation som for eksempel kræftens bekæmpelse mener, at der er en sammenhæng, så vil jeg også sige det. Men ikke før.
Tusind tak fordi du tog dig tid til at dele din mening og læse indlægget. Jeg sætter stor pris på interessen.
Kærlig hilsen
Katja

Jasmine

Hej Julie,
Kunne ikke være mere enig med dig.. det er skræmmende sådan at “aflive” en myte uden at have styr på fakta.

Din kommentar

Din email adresse vil ikke blive offentliggjort. Nødvendige felter er markeret med *