MAC & Proenza Schouler

05.05.14
MAC & Proenza Schouler

MAC & Proenza Schouler

Lækre tasker OG makeup. Så bliver det ikke meget bedre vel? Det har i hvert fald altid været mine to store passioner, og den interesse bliver bestemt ikke mindre af at mit yndlingsmakeupmærke MAC laver en kollektion sammen med en af mine favoritdesignere af tasker, Proenza Schouler.

Troede du også at den kom i april, og at du allerede er gået glip af den, så er der håb forude. Den har nemlig slet ikke været i butikkerne endnu.

Lanceringsdatoen var planlagt til 8. april, men den har kun været til salg online. Butikkerne har ikke fået varer endnu, og efter planen kommer den til salg i Magasin på Kgs Nytorv og Pro Store på Købmagergade 8. maj. Lanceringsdatoerne bliver nogle gange rykket til mandagen før – i dag – men jeg har talt med Kgs. Nytorv, og de har ikke fået den endnu.

Kollektionen er lige nu at finde online på maccosmetics.dk, men de mest populære items er selvfølgelig udsolgt. En stædig fugl synger dog om, at de to meget eftertragtede Blush Ombre kommer på lager online igen. Ingen ved dog hvornår eller kan love det med sikkerhed.

Med kollektioner som denne tør jeg dog ikke love noget. Bare opfordre til at I holder øje både online og i butikkerne.

Om kollektionen
MAC og Proenza Schouler har lavet en lækker kollektion i noget virkelig lækker indpakning. Hvis du havde håbet på en makeuppung i læder, så må du dog desværre tro om igen.

Til gengæld gør blush ombre et comeback. Blush ombre så vi for første gang i Spring Colour Forecast kollektionen helt tilbage i 2010, hvor især Ripe Peach blev revet væk og siden blevet solgt til vanvittige priser på ebay og lignende steder.

MAC Blush Ombre Ocean City

Der er ingen Ripe Peach denne gang, men derimod to andre lækre farver. Ocean City, som du kan se på billedet, og Sunset Beach, som jeg desværre ikke har set i levende live. Konsistensen er fantastisk, og de er utroligt smukke at se på. De kommer til at blive udsolgt ekstremt hurtigt, så du skal være om dig, hvis du vil have fat i en.

Efter de to blushes er læbestifterne klart de mest interessante. Der er også to liplinere og tre eyelinere fra den faste kollektion i limited edition indpakning, men indholdet er det samme. Derudover er der fire neglelak og en 129 pensel med kort skaft. Jeg bruger selv gerne 129 til blush, men har ikke haft denne mellem hænderne til sammenligning.

Her kan du købe det
Priserne ligger generelt lidt over de sædvanlige på grund af den særlige indpakning. Det vil sige at en læbestift koster 220 kroner mod . Eyeliner og lipliner koster 190 mod 170 normalt. Neglelak koster 130 og penslen koster 325 kroner. Blush ombre koster 250 kroner. Find dem (forhåbentlig) i Magasin Kgs Nytorv og MAC Pro Store på Købmagergade. Enkelte produkter kan du stadig finde online, som også er det eneste sted, hvor du kan købe kollektionens t-shirt og indkøbsnet. Og nej, kollektionen kommer desværre ikke udenfor København.

Samtidig kommer der også to andre kollektioner fra MAC: Alluring Aqua og de nye Studio Sculpt Shade and Line øjenskygger. Begge kollektioner vil være at finde i alle magasin, Salling i Aalborg, på maccosmetics.dk og Magasin.dk.

Skal du også forbi MAC på torsdag?

Benyt et af disse links, når du alligevel køber online. Vi får en lille kommision, og det er en stor hjælp.
8 kommentarer
Randi

Aj, er det rigtigt at det ikke kommer til Aarhus?
Jeg elsker min Ripe Peach og bruger den hver dag, men den holder jo ikke evigt, jeg havde i den grad sat næsen op efter Ocean City…. Skuffet-dot-com…

Katja Moikjær

Ja 🙁 🙁 🙁 Det er virkelig irriterende. Kan det trøste dig, hvis jeg fortæller dig at farven er temmelig meget anderledes end Ripe Peach? (nej, jeg ved det godt)

Maike

Åh nej og oh yeah samtidig! 😀 Jeg havde egentlig lige affundet mig med at denne blush og jeg aldrig ville finde sammen. Men jeg må jo hellere lige kigge forbi MAC på torsdag for at være helt sikker…;)

Katja Moikjær

Undskyld 😀

Caroline - scentoffashion.dk

Jeg vil SÅ godt have fingrene i den blush! Den er jo så fin 🙂

Mille Munkesø

Hej har søgt og søgt og søgt om hvordan man finder ud af hvornår Mac kollektioner udkommer i Danmark… Mere præcist er det deres Osbourne kollektion jeg går og venter på rammer deres hjemmeside… Er der nogle råd eller en måde hvorpå man kan finde ud af hvornår den rammer Danmark i forhold til hjemme i USA?? Vil sååå gerne have fingrene i dem og tør nærmest ikke at bruge penge før de kommer :i Håber i kan hjælpe.. 🙂

Katja Moikjær

Det bedste sted at holde sig opdateret er på Temptalia. Hun plejer også at skrive de internationale lanceringsdatoer, så snart de bliver kendt. http://www.temptalia.com/mac-kelly-sharon-osbourne-collection-summer-2014
Som du kan se, ved vi desværre intet om Osbourne kollektionen endnu, men hold øje hos hende. Typisk lancerer produkterne i Danmark enten samme måned eller måneden efter USA, og som hovedregel den 8. i måneden.

Mille Munkesø

Hej igen og tak for hjælpen har været inde og tjekke og der står 2 juni i USA og først i august internationalt :/ meeen ja må vel bare vente.. Tak igen 🙂

Din kommentar

Din email adresse vil ikke blive offentliggjort. Nødvendige felter er markeret med *