De af jer, som jævnligt følger med på bloggen, ved, hvor meget jeg elsker neglelakker med glitter. Det er der rigtig mange grunde til, først og fremmest synes jeg selvfølgelig, at det er fint. Holdbarheden har også en vigtig rolle at spille, men det vigtigste er, at jeg kan redde enhver slidt manicure med lidt velplaceret glitter. Faktisk kan det forøge levetiden på en lakering et par dage, hvis du er heldig.
En i tasken
Det er kun meget sjældent, at jeg ikke har en glitterlak i tasken, og det er præcis til de der dage, hvor din neglelak har set meget bedre dage, og du ikke lige har tid til at tage den gamle og grimme lak af. Så er det lynhurtigt og meget nemt at duppe lidt glitter på spidserne eller på de par negle, hvor neglelakken er skaldet helt eller delvist af.
Tørretid
Hvis du er supertjekket, har du også sådan en tørre ting (spray, dråber eller overlak) med i tasken, det er jeg sjældent, til gengæld cykler jeg, og det betyder, at neglene er pæne og tørre, inden jeg når frem. Sådan en reparation tager måske fem minutter inklusiv tørre tid, og vupti neglene er pæne igen.
Mine yndlingslakker til formålet
Glitterlak er jo en temmelig bred gruppe af neglelakker, og der findes rigtig mange varianter. Mine favoritter er også ret forskellige, men de har det til fælles, at de alle er ret tætte i glitteret. Det går selvfølgelig også, selvom den lak, du vælger, er mindre tæt i glitteret, så skal den bare duppes på, så glitteret bliver tæt og dækker de huller, der eventuelt måtte være.
Lakkerne jeg har brugt på billedet er fra Appeal4, og dem kan du læse mere om i anmeldelsen, eller du kan finde inspiration, når jeg har leget med de forskellige kollektioner.
Sikke en god idé – det skal jeg helt sikkert prøve!
Hvilken hurtig tørring vil i anbefale??
/Canilla
Hej Camilla
Jeg er selv all about Drip Dry fra OPI <3
Kh. Helene
[…] tippet.. dup glimmer på det yderste af neglene og så er man klar til ballade igen. Læste det hos pudderdåserne. […]