I mange år har Bioderma været stort set alene om at lave makeupfjernere af typen eau micellaire. Men andre har nu opdaget, at Bioderma Sensibio H2O har været en storsælger og forsøger nu at lave lignende produkter.
Jeg har tidligere skrevet om La Roche-Posays variant, som jeg virkelig godt kan lide, men de nyeste fra Nivea og L’Oreal fanger interessen på grund af deres lave pris. Er de så lige så gode?
Hvad er eau micellaire?
En eau micellaire eller micellar water har sit navn fra de miceller, de bruger til at rense din hud. En micelle bliver dannet af det vaskeaktive stof, der lægger sig i en cirkel med den fedtsugende ende indad og den vandsugende del udad. Det gør dem effektive til at fjerne snavs og makeup.
En eau micellaire er bygget op over tre elementer:
- Vand
- En vaskeaktiv ingrediens
- En glykol/fedtalkohol
Præcis hvilken glykol de bruger eller hvilken vaskeaktiv ingrediens varierer mærkerne imellem.
De virker
Jeg har nu brugt hhv. Bioderma Sensibio, Nivea Sensitive 3 in 1 Micellar Water og L’Oreal Sublime Soft Pure Micellar Cleansing Water på skift de sidste par måneder. Først den ene, så den anden og så tilbage igen. Jeg har brugt dem på hhv. højre og venstre øje for at sammenligne. Og det er meget svært at mærke en reel forskel.
Nogle dage var den ene bedst, andre dage var den anden bedst. Nogle dage fik den ene mine sarte øjne til at svide, andre dage var det måske netop den, der lindrede mine hysteriske øjne.
I sidste ende er det umuligt at kåre en vinder eller taber. For de virker alle tre: De fjerner makeup effektivt og mildt. Og dag-til-dag forskellene kan for mit vedkommende handle mindst lige så meget om den makeup, jeg har haft på.
Jeg foretrækker stadig personligt foretrækker Bioderma Sensibio H2O, og det bliver den, jeg køber igen næste gang (eller måske La Roche-Posay). Jeg har aldrig oplevet Bioderma svie eller på anden måde være ubehagelig. Det er sket med de to andre.
Helene har derimod aldrig været stor Bioderma-fan, og hun kan rigtig godt lide Nivea Sensitive 3 in 1 Micellar Cleansing Water.
Alle tre produkter er gode, milde og effektive. Og hvis du gerne vil have et billigere alternativ til Bioderma, så er det bestemt et forsøg værd at prøve Nivea eller L’Oreal. For hvilken der er bedst, kan jeg ikke afgøre. Det er et spørgsmål om det rette match mellem dig, dine øjne, dine makeup og din eau micellaire.
Hvilken foretrækker du?
Her kan du købe det
Bioderma lancerer på de danske apoteker 1. april, og prisen bliver 79 kroner for 100 ml og 119 kroner for 250 ml. Du kan også købe den på franske og belgiske apoteker såsom Farmaline eller engelske Escentual.
Nivea Sensitive 3 in 1 Micellar Cleansing Water koster 60 kroner for 200 ml. i blandt andet Matas.
L’Oreal Sublime Soft Pure Micellar Cleansing Water koster 65 kroner for 200 ml i blandt andet Matas og Magasin.
Dette indlæg indeholder et eller flere affiliate link, der giver os kommission, hvis du køber noget. Vi linker kun til vores foretrukne webshops, og når du køber noget gennem et affiliate link, støtter du vores arbejde.
Jeg synes faktisk at den fra loreal var en smule mere effektiv end bioderma, som jeg ellers er så glad for. Men loreals flaske… Den hælder jo alt for meget ud af gangen, selvom man passer på. Så selvom den er billigere, bliver den bare brugt op alt for hurtigt 🙁
Det er også en god pointe. Den “splatter” ret meget. Det gør Nivea til gengæld ikke.
På den anden side har jeg et par gange oplevet at flappen på Biodermas låg knækker. Man kan sagtens bruge den alligevel, bare ikke have den med i en taske.
Et lille tip: Jeg købte i går en 250 ml Bioderma på Escentual til ca. 9,95 GBP – og lige nu får man en ekstra med gratis (også 250 ml). Det er da et godt tilbud 🙂 Kh Rikke
Jeg har lige købte den var bioderma, da jeg er i udlandet og glæder mig til at prøve den.Men Katja , nu da det lyder som om du har tørre og sarte øjne som mig, kan du så anbefale en øjenblyant , da jeg efterhånden har prøvet alt . Mvh Uzma
Jeg bruger stort set altid Gosh. Men jeg plejer nu ikke at reagere på eyelinere. Det vigtigste er aldrig at lægge på den våde kant. Ingen eyeliner ind i øjet, tak
Tak, søde favoritdåser 😉
Synes selv at Bioderma svider og har derudover kun prøvet L’Oreal, som jeg er vild med. Når den er tom skal Nivea prøves 🙂
Har i prøvet garniers version som man bl.a. kan købe på feelunique?
Jeg har dem fra nivea og bioderma. Jeg synes at niveas er mest effektiv, men jeg føler at biodermas er lidt mildere. Men pga prisen og tilgængeligheden, så køber jeg gerne niveas igen.
Jeg har den fra Nuxe, den er ellers også rigtig god faktisk. Og dufter skønt af roser 🙂
Hvad hedder den? 🙂
Jeg bruger selv Bioderma og tænkte jeg lige ville dele dette tip med jer, hvis I ikke allerede kender til det:
På den danske hjemmeside http://www.untoldsecretz.dk kan Bioderma 500 ml købes for 200,- kr. og leveringen er lynhurtig! Kan i hvert fald klart anbefales herfra.
Tak for en god blog 🙂
Hvad er egentligt forskellen på de forskellige bioderma versioner? Kan se der er 3 forskellige
Ingen. De er så vidt jeg ved ens. Hvilke tre tænker du på?
der findes jo tre varianter så vidt jeg kan se :
en blå en grøn og den der er pink, sensibio, hydrabio og sebium
http://www.escentual.com/bioderma/bioderma040/
http://www.escentual.com/bioderma/bioderma013/
http://www.escentual.com/bioderma/bioderma018/
Du er kvikkere end mig 😀
Jeg har aldrig prøvet den blå, men så vidt jeg har hørt er den grønne og pink så godt som identiske. Jeg har dog ikke selv prøvet
Der findes en grøn en blå og den der er pink. Sensibio, hydrabio og sebium
Kan se at det er til forskellige hudtyper åbenbart. Tror bare jeg holder mig til den der er pink for den er virkelig god 🙂
Godt valg 🙂
Jeg er rigtig vild med den fra Nivea så købte 4 flasker da den var på tilbud. Jeg har dog i dag bestilt den fra Bioderma bare for at prøve den også 🙂