Dåseposten: Drik mere vand?

24.01.13

Hej Katja.

Et spørgsmål fra mig til jeres brevkasse: Man får tit at vide at hvis man drikker masser af vand, vil man få pænere hud. Passer det?

Hilsen Annette

Kære Annette

Jeg er virkelig glad for, at du stiller dette spørgsmål. Nu er Pudderdåserne ikke en sundhedsblog, men det er nu alligevel en yndlingskæphest. Rådene om at tvinge sig selv til at drikke mere vand hver dag er en af de største sundhedsmyter, der findes i dag. Og der er absolut ingen hold i dem.

Der er ingen dokumentation for, at et øget indtag af vand dagligt har nogen gavnlig effekt. Kroppen er så skikkeligt indrettet, at den reagerer med tørst, når vi er tørstige, og alt hvad vi bør gøre er at følge vores naturlige tørst.

Som Fødevarestyrelsen skriver:
Kroppen har brug for ca. 2½ liter væske i døgnet. Gennem maden får vi tilført ca. 1 liter væske, så drikkevarerne skal forsyne kroppen med resten af væskebehovet på ca. 1½ liter.
I sommervarmen og ved høj fysisk aktivitet har man et større væsketab, og har derfor brug for mere væske, men i almindelighed sørger vores naturlige tørst for at vi får dækket dette behov

Benyt et af disse links, når du alligevel køber online. Vi får en lille kommision, og det er en stor hjælp.
15 kommentarer
Sisse Helena Toft Christensen

Fedt, at få det afkræftet. TAK!

Caroline

Hvor er jeg glad for at høre en anden mening om dette emne. Har aldrig været i stand til at drikke de anbefalede 2 liter, da jeg i så fald skal på toilettet hver halve time. Jeg har også altid undret mig over at man skal drikke mere end man tilsyneladende har lyst til. Der er vel en grund til at tørst eksisterer..?

Pudderdåse Katja

Præcis 🙂

A

Et lille indspark: Min personlige erfaring er, at hvis jeg glemmer at drikke nok vand, forværres både min fordøjelse og jeg får oftere hovedpine. Alle er forskellige, men det er altså ikke umuligt, at for lidt væske i løbet af en dag har konsekvenser. Også selvom man ikke føler sig tørstig.
Min hud har dog ingen effekt af det!
/A

Pudderdåse Katja

De dage kender jeg også godt 🙂

mette p

Læs eventuelt denne artikel på emnet: http://videnskab.dk/krop-sundhed/otte-glas-vand-om-dagen-er-vrovl
Drik når man er tørstig! Og så tror jeg ikke det vigtige er mængden af vand man drikker, men blot er at det er bedre at drikke vand end f.eks. sukkerholdige drike.

Pudderdåse Katja

Den er nemlig god – den læste jeg også 🙂 Helt enig med dig

Anne F.

Synes så meget godt om!
#tommelfinger-op-ikon#

Pudderdåse Katja

Tak 😀

Annette

Jeg elsker jer altså lidt!

Betina

Tak! Er supertræt af at læse det vrøvl med at kroppen skal druknes i vand for at afhjælpe hud m.m. Det er ikke mere end et par uger siden jeg læste det på en anden skønhedsblog at det skam var yderst vigtigt, og noget af det bedste man kunne gøre for sin hud. 🙂

Pudderdåse Katja

Jeg har pga sygdom både været grænsende dehydreret og drukket store mængder vand for at afhjælpe et helt bestemt problem, som jeg ikke vil drøfte i detaljer her. Og jeg kan godt love, at min hud ikke ændrede sig overhovedet undervejs i det forløb 🙂

SigneF

Selvom vand kan være godt for kroppens indre, skal man også passe på med at drikke for meget af det, da man kan få vandforgiftning .. og i værste fald dø af det, da hjernen hæver op og til sidst ikke kan være i hovedet.
http://www.foedevarestyrelsen.dk/Forbruger/Emner/Spoergsmaal_og_svar/Kan_man_do_af_at_drikke_for_meget_vand.aspx

Pudderdåse Katja

Tak for link Signe. Jeg kommer til at tænke på den her ekstreme historie: http://www.msnbc.msn.com/id/16614865/ns/us_news-life/t/woman-dies-after-water-drinking-contest/#.UQUNQKXAfq8

Maria

Og ham her:
http://ekstrabladet.dk/nyheder/samfund/article1030814.ece
Ej, der er vist ingen grund til at tvinge vand ned

Din kommentar

Din email adresse vil ikke blive offentliggjort. Nødvendige felter er markeret med *