Ja, panthenol kan trænge ind i og styrke dit hår

13.04.26

Jeg var dybt forblændet af Pantenes reklamer i min ungdom. Kan I huske dem? Et skadet hår blev tilsat en magisk dråbe og vupti! Så blev det magisk helbredt. Jeg har som teenager købt i spandevis af Pantene og ventet utålmodigt på at få langt og tykt havfruehår. Det skete aldrig kan jeg godt afsløre… Men det er nok også for meget at forlange af nogen hårprodukter, desværre.

Derefter fulgte nogle år, hvor mange mente at panthenol (B5 vitamin) primært fungerede som fugtgiver til tørt hår. I mit gode gamle eksemplar af “Don’t Go Shopping for Hair Care Products Without Me” skriver Paula Begoun:

“All such claims are unsubstantiated. Panthenol does work as a conditioning agent but no better or differently from lots of other great conditioning ingredients.”

Men det er over 20 år siden, og nu er forskningen kommet længere. Vi ved

  1. At panthenol trænger ind i håret
  2. Hvordan panthenol virker i håret

Nyt studie viser effekt på hydrogenbindinger

Procter & Gamble producerer Pantene og mange andre produkter. De har netop stået baget nyt studie af panthenols effekt i håret. Du kan finde studiet her.

Forskerne konkluderer, at “panthenol kan levere styrkende effekter til hår. Denne effekt menes at skyldes hydrogenbindinger dannet mellem panthenol og hårproteiner.”

Hov – bindinger? Jamen lyder det ikke som bonding…?

Jo, og så alligevel ikke. Olaplex – the OG bondbuilder – virker på hårets svovlbindinger. Med panthenol taler vi om hydrogenbindinger. IKKE det samme!

Panthenol går håret stærkere og mere elastisk

Hydrogenbindingerne i håret er svage. De er midlertidige og bliver påvirket, hver gang vi styler vores hår med varme, permanenter det, sover på det mm. Det er hydrogenbindingerne der holder vores hår i form. Læs her hvad Lab Muffin skriver om hydrogenbindinger. 

Er dit problem frizz, skade af varmestyling, uregerligt hår eller lignende former for hår, der handler om “form”, så er det ifølge LabMuffin hydrogenbindingerne, der er påvirket.

Og så tilbage til Procter & Gambles studie. Forskerne målte nemlig, hvordan panthenol helt konkret påvirkede hårstrå i et laboratorie. De målte det på to måder:

Break stress – hvor stor kraft skal der til at knække hårstrået

Elastic modulus – et mål for hårets stivhed

Forsøgene viste, at panthenol forbedrede hårets elasticitet og styrke. Faktisk nogle af de ting, som reklamerne påstod i min ungdom.

Det vi stadig ikke ved er dog også vigtigt. Først og fremmest blev forsøget udført på et tørt hår i et laboratorie, der blev tilsat panthenol.

Betyder det, at en shampoo med panthenol også vil virke? Det kan man næppe konkludere ud fra denne undersøgelse. Og hvad er den optimale koncentration af panthenol og hvordan skal det påføres? Det må vi vente på flere undersøgelser af for at kunne sige med sikkerhed.

Forskning i ingredienser til hårpleje er stadig minimal sammenlignet med hudpleje, men det er glædeligt, når der endelig er noget. Håber der kommer meget mere.

Her kan du købe det (indeholder reklamelinks*)

Procter&Gamble producerer Pantene, som bruger panthenol i deres hårplejeprodukter, men det er de langt fra de eneste, der gør. Panthenol er bare B5-vitamin og det er en meget almindelig ingrediens i hårpleje.

Du kan blandt andet finde panthenol i:

Maria Nila Cream Heat Spray

Pudderdåserne Alt i en Stylingcreme og Plejende Hårcreme

Matas Leave-In Balsam Spray

Flere Olaplex produkter – blandt andet no.3 Hair Perfector*

Purely Professional Styling Lotion

.. og MANGE andre

Benyt et af disse links, når du alligevel køber online. Vi får en lille kommision, og det er en stor hjælp.
Din kommentar

Din email adresse vil ikke blive offentliggjort. Nødvendige felter er markeret med *