Makeup i sommermånederne kan godt være en seriøs udfordring. I ”Torsdags top ti: Sommermakeup 2024” har jeg samlet nogle af de produkter, jeg selv sværger til. Der er flere gengangere og et MEGET glædeligt gensyn med en favorit. Der er også noget for jer, der er så heldige at kunne tåle smukke farvede mascaraer i bordeaux og lyserød. Desværre er de ikke for mig, men jeg håber, at de bliver et hit, så der kommer endnu flere farver. Der er særligt et produkt, der forhåbentlig endelig slår igennem og bliver et hit… Det har jeg i hvert fald kæmpestore forventninger til. Der er trends, som efter sigende skulle klæde ALLE, det har jeg svært ved at se… Prøv dig frem, om de er noget for dig. De fleste af dem kræver både øvelse og nøje placering for at virke efter hensigten. Sådan er det jo med det meste…
Sommermakeup 2024
Produkterne er altså en blanding af spændende nyheder og gamle travere, der bare fungerer. Det er både personlige præferencer og trends, der hitter i øjeblikket. Der er også de faste udskiftninger og naturlige valg både af farver og produkter i anledningen af sommeren.
Der er inkluderet et par forklaringer eller vejledninger til nogle af de trends, der hitter i øjeblikket. Det er vigtigt at huske, at placeringer af blush, konturering og den slags afhænger rigtig meget af dit ansigt. Selvom det ser fantastisk ud på en nittenårig eller en model, er desværre ikke ensbetydende med, at det klæder alle. Det virker lidt som om verden glemmer det faktum, når diverse trends ruller. Prøv det af og se om det klæder dig. Det gode ved makeup er jo, at man nemt bare kan fjerne det igen.
Tekst markeret med * indeholder reklamelinks
Produkter markeret med ¤ er modtaget som anmeldereksemplar
1. Let dækning
Man SKAL prioritere et ordentlig lag SPF i ansigtet, hvorfor makeuppen må komme i anden række. Det er efter min mening ikke særlig rart at have masser af makeup ovenpå SPF. I år har jeg prioriteret en tørrere SPF. Min hud er ikke videre begejstret, men med gode sera under og masser af pleje til natten… går det faktisk. Det er oftest to eller tre lag før SPF, så min makeup SKAL være let, for at jeg kan holde det ud. Det er jo ligegyldigt med makeuppen, hvis jeg sveder det hele af med det samme. Erborian CC Crème* er perfekt! Det er et produkt, jeg vender tilbage til igen og igen, fordi den bare giver den helt rigtige dækning. Det er dog især letheden, jeg elsker ved den. Sagen er selvfølgelig en HELT anden, hvis du bruger den som SPF!!!
2. Glød, liv og glimmer
Der er SÅ mange smukke highlightere på markedet, og der kommer hele tiden flere. Det er ikke svært at fylde flere top ti med henholdsvis pudrede, cremede eller flydende highlightere. Så mange er der. Highlighter er noget, jeg elsker, men jeg bruger det altid med moderation. Og så er der valg af farve… Min hud er virkelig lys, og sådan en highlighter med masser af guldperlemor er en katastrofe på min hudfarve. Derfor har jeg her valgt gode gamle MAC Strobe Cream i den oprindelige farve pinklite*. Undertonen er noget, du altid skal vurdere før, du køber en highlighter og sådan set også blush og bronzer. Det gælder også undertonerne og farven på det perlemor, der er i, det er vigtigt for, hvordan produkterne klæder dig. Få hjælp i butikken, de fleste medarbejderne plejer at være rigtig gode og søde til at hjælpe.
3. Læbestift på øjne, læber og kinder…
Det er jo ret naturligt at bruge læbestift på læberne… og jeg bruger det ofte også på kinderne. Det er lige dele dovenskab og praktik… Det er nemlig ret skønt, at man slet ikke behøver at overveje om farverne passer sammen. I stedet for en læbestift har jeg til denne trend valgt Rare Beauty Soft Pinch Liquid Blush*. Det har jeg, fordi sådan én er meget lettere at tone ud, den er lettere i konsistensen og ligger pænere. Derudover giver den ikke helt så mange problemer med urenheder efterfølgende… udfordringen er dog doseringen. Vil du hellere prøve med et mere læbestiftlignende produkt, kan du tjekke de to blush sticks herunder ud. Da læbestifter sjældent er veganske, tør jeg ikke selv bruge dem på øjnene. Produktet her tør jeg bruge i hele ansigtet, det gælder også de to blush sticks herunder.
4. Farvet mascara
Som jeg nævnte i fredags, behøver jeg nærmest ikke andet end en farvet mascara for at være lykkelig… Og dog, for det er altså irriterende, når man ikke kan bruge alle de virkelig cool farver. Alligevel har jeg til dette indlæg valgt Maybelline Lash Sensational Sky High Mascara*¤ i farven Pink Air, som jeg desværre ikke selv kan tåle. Det har jeg alene, fordi den simpelthen er så fed og næsten pudderdåsefarvet.
Du kan skabe det vildeste blikfang med en farvet mascara, og den kan sagtens være et helt look i sig selv. En farvet mascara kan også sætte prikken over i’et som kontrast eller i et mere monokromt look. Det er noget man skal vænne sig lidt til, når vipperne har en anden farve… Det er dog en vanesag, selvom de færreste af os på disse breddegrader har kulsorte vipper fra naturens hånd.
5. Brynmascara
Hvis du har smukke bryn fra naturens hånd, er der ingen grund til at vælge et farvet produkt til brynene. Der findes masser af ufarvede produkter… Mine bryn er tatoverede, fordi de ikke er blevet mindre sølle med årene. Det hjalp virkelig heller ikke, at jeg plukkede dem helt tynde der i halvfemserne. Det så virkelig farligt ud… Nå, men de er, som de er, og derfor har jeg altså brug for noget farve i mit brynprodukt. Depend Perfect Eye Eyebrow Mascara Tint & Shape*¤ er en let gelé, der faktisk farver rigtig godt.
Hvis du vælger at undvære makeup på ferien eller bare ikke rigtig gider, så fremhæv i det mindste dine bryn. Det giver dit ansigt form og karakter som intet andet produkt… brynene er populært sagt ansigtets BH. Selvom det lyder fjollet, er det rigtigt, især øjenomgivelserne får et løft.
6. Boyfriend blush
Du har med garanti set trenden omtalt… Det er i alt sin enkelthed en temmelig lav og anderledes placering af din blush. Klædeligheden afhænger rigtig meget af din alder og dit ansigt. Ved at lægge blushen længere nede mod mundvigen opnår du et langt mere naturligt look. Det er vigtigt, du øver dig, før du for alvor kaster dig ud i denne trend. Det kan nemlig også gøre helt det modsatte og trække ansigtet nedad. Uanset hvilken placering du vælger til din blush, er cremede produkter fine om sommeren, da de tilfører en god glød. Milk Lip+Cheek* er i denne sammenhæng klassikeren. Fenty Beauty Match Stix Color Adaptive Cheek + Lip Stick* er det meget glædelige og klædelige gensyn… Se ovenfor, hvis du har lyst til at prøve kræfter med en anden trend også… Det er de to sticks nemlig også gode til.
7. Bronzer
Selv bruger jeg mere bronzer i forårs- og sommeren månederne. Måske falder det mig mere naturligt der, end det gør om vinteren? Det er ren spekulation, for jeg ved det simpelthen ikke. Faktum er, at jeg altid bliver ekstra glad for bronzer i løbet af foråret. Selvom Lancôme Teint Idole Ultra Wear C.E. Skin Transforming Bronzer*¤ er helt ny for mig, så er det stor kærlighed. Den er så nem at tone ud, at det faktisk ikke gør noget, at den egentlig er for mørk til mig. Tommelfingerreglen er, at din bronzer ikke skal være mere end to toner mørkere end din hudtone. Afhængigt af produktet kan det være næsten umuligt at få tonet en mørk bronzer ud. Min foretrukne påføringsmetode til pudderbronzer er en kæmpestor lidt løsere pensel. Sådan kan du nemt fordele lidt solskin i ansigtet, samtidig med udtoningen syner mere naturlig.
8. Glimmer eller solnedgang
Der er især to trends, der er svære at komme udenom, når vi ser på øjenskyggelooks i denne sæson. Det er den super nemme flydende glitter øjenskygge, der helst skal lægges lidt laissez faire. De nye flydende øjenskygger fra Sephora Collection Colorful Special Effects Liquid Glitter Eyeshadow* er helt perfekte til formålet. Har du brug for lidt mere kontrol, er de også rigtig gode som eyeliner eller ovenpå andre øjenskygger som blikfang. Den mørke grå kan også give dig det helt rigtige rå grungelook, der er en anden stor trend.
Solnedgangen eller rettere sagt solnedgangens farver er også et hit. Selvfølgelig kan du sagtens bruge flydende øjenskygger til dette look… Multifunktionalitet er jeg vild med, derfor præsenterer jeg lige SmashBox Halo Sculpt + Glow Face Palette*¤ igen. Paletten er helt perfekt til både kinder og øjne, samtidig med at den også fint klarer en solnedgang.
9. Bær på flere måder
Nu har bærnuancerne efterhånden været at finde i samtlige konsistenser, man kan finde læbeprodukter i. Derfor er det helt naturligt med solbeskyttelse og smukke tints i denne klædelige nuance. Ultra Violette Sheen Screen SPF 50* er, så vidt jeg kan se, et andet produkt end sidste år. Dog er jeg sikker på, at kvaliteten og følelsen er den samme. Den gamle kan du læse om i ”Torsdags top ti: Sommerfavoritter til læberne” fra sidste år. Lipstains er virkelig blevet populære igen, og jeg er kæmpe fan. Der er så mange fine, men GOSH Lip Stain* i farven Wild Berry har jeg brugt rigtig meget. Kombinationen af den og den flotte grønne mascara er fabelagtig! Det gode ved stains er især, at de holder så godt på læberne. Det gør de ofte, selvom du har læbepomade eller mere fornuftig solstift ovenpå.
10. Jelly negle
Jelly eller transparente farvede lakker har været fremme flere gange i årenes løb. For første gang er CND med på bølgen, så det kan være, de endelig bliver. De transparente nuancer skal have en meget speciel konsistens for at ligge pænt på neglene. Det er der ret mange af de tidligere versioner, der ikke har gjort. Endnu ligger CND Vinylux Gleam and Glow kollektionen* på posthuset og venter. De blev bestilt i det øjeblik, jeg opdagede, at der var hele tre transparente nuancer i kollektionen. Så jeg har endnu til gode at prøve dem, men de var pæne på billederne.
I morgen deler jeg en anden transparent favorit, der har pyntet mine negle på det sidste. Den får simpelthen neglene til at syne så sunde, stærke og pæne.
Dette indlæg indeholder et eller flere affiliate link, der giver os kommission, hvis du køber noget. Dette påvirker dog ikke vores redaktionelle arbejde og holdninger, og når du køber noget gennem et affiliate link, støtter du vores arbejde.