Guide: Ar efter bumser

11.09.23

Har du ar i ansigtet efter for eksempel bumser og akne, så er der gode behandlingsmuligheder derude. Men behandlingen afhænger meget af, hvilken type ar vi taler om. For nemhedens skyld vil vi her inddele dem i tre typer:

  1. Dybe eller forhøjede ar
  2. Røde mærker
  3. Mørke, ældre misfarvede ar

Hvis du gerne vil springe direkte til, hvordan du kan få dine mørke ar til at se mindre synlige ud, så er det her det foregår. Men jeg synes virkelig, du skal læse hele dette indlæg først.

Dybe eller forhøjede ar

Hvis dine ar er mærkbare fordybninger eller forhøjninger i huden, så skal du tale med en hudlæge eller plastikkirurg. Cremer kan ikke rigtig hjælpe dig, men der findes mange andre muligheder, for eksempel laser, microneedling, filler eller kirurgi. Der er en god guide på de amerikanske dermatologers hjemmeside her.

Røde mærker

Røde mærker er slet ikke ar, men mange kalder dem det, så jeg har taget dem med her alligevel. Rødme efter en bums hedder postinflammatorisk erytem (PIE). Det er helt normalt og det forsvinder med tiden af sig selv. Selvom det kan føles som meget længe.

PIE er inflammation og irritation i huden. Den bedste behandling er tålmodighed og at sørge for at forhindre nye udbrud. Hvis du stadig har røde mærker efter bumser, så skal dit fokus stadig være på at behandle bumser – ikke ar.

Dette kan du gøre:

  1. Pas din behandling. Hvis du bruger din medicin eller passer din hudplejerutine vil de røde mærker også forsvinde over tid.
  2. Pas på solen! Det er nu du skal forebygge at rødmen bliver til permante ar, og det kan den blive, hvis du udsættes for ubeskyttet sol.
  3. Brug eventuelt et produkt med for ekempel azelainsyre, niacinamid eller C-vitamin til at mindske rødmen – men husk at gå forsigtigt frem.

Mørke ældre misfarvede ar

Post-inflammatorisk hyperpigmentering opstår blandt andet, når de røde mærker fra før bliver udsat for sollys. Så bliver de med tiden gråblå, brune eller mørkelilla, og så bliver de hængende. Det hedder post-inflammatorisk hyperpigmentering (PIH). Det kan opstå efter enhver form for skade og sår i huden og er altså ikke forbeholdt akne. Alle former for ældre, mørke ar er postinflammatorisk hyperpigmentering.

Det betyder også, at du kan behandle dem på samme måde som andre typer hyperpigmentering som for eksempel de pigmentpletter jeg har i panden efter at have født 3 børn. Målet er det samme: Sætte en stopper for den lille melanin-producerende maskinen, der er gået amok i huden og forebygge, at den går i gang igen. Den gode nyhed er, at det er muligt. Den dårlige nyhed er, at det kræver en indsats. Der er to afgørende skridt:

  1. Bruge flere gode aktiver, som kan angribe processen fra flere sider
  2. Beskytte sig mod solen

Det har stor betydning, hvilken solcreme du bruger, så du skal læse dette indlæg, hvor vi har skrevet om solcreme og hyperpigmentering.

Og så når vi til sidst frem til dine muligheder for at gøre noget ved problemet. Der er flere gode produkter på markedet. Vi synes, du skal overveje at bruge:

Salicylsyre:

Daglig mild peeling med salicylsyre er vores grundpille til al hud med tendens til bumser. Find den her.

Azelainsyre:

Virker rensende på huden og mindsker udseendet af både de røde mærker og af de senere mørkere misfarvninger, som opstår efter bumser. Find den her.

Vitamin C + TXA:

Vores nyeste produkt indeholder en blanding af tre nye ingredienser, som alle forbedrer pigmenteringen fra forskellige angrebsvinkler: tranexamsyre, resorcinol og en modificeret form for C-vitamin. Kombineret med gode, gamle niacinamid synes vi i al beskedenhed, at det er et rigtig godt bud på et serum til at forbedre pigmenteringen og udseendet af ældre ar. Find vores nye Vitamin C + TXA her.

Du kan også overveje:

Anden kemisk peeling

At udskifte salicylsyre med anden type kemisk peeling – bare du ikke bruger begge samtidig. Salicylsyre er bedst til dig med aktive udbrud. Hvis det er mange år siden, og du kun har ældre ar tilbage, så kan glykolsyre være et bedre valg, fordi den arbejder dybere.

A-vitamin

Alle typer A-vitamin kan bidrage til at forbedre hudens udseende, herunder også udseendet af ar og hyperpigmentering. Du finder vores bud på et produkt med A-vitamin her.

Niacinamid

Der er 1 procent niacinamid i Vitamin C+TXA. Hvis du vil prøve hvad mere niacinamid kan gøre, så kan du med fordel prøve med 10 %.

Find Vitamin C+TXA her

OG HUSK SOLCREME!

 

 

 

Benyt et af disse links, når du alligevel køber online. Vi får en lille kommision, og det er en stor hjælp.
2 kommentarer
Birgitte Forsingdal

Takker for altid spændende læsning.
Hvilken solcreme vil i anbefale, når man døjer med akne, ar, rødme, og ikke kan tåle olie…hudlægen anbefaler faktor 50. Hvad foreslår i?

Helene Randløv

Hej Birgitte
Hvilke olier er det, du ikke kan tåle? Langt de fleste UV-filtre bliver opløst i olie, så det bliver mere end almindelig svært at finde. Søg eventuelt i søgefeltet. Der er masser af forslag til gode SPF.

Kh. Helene

Din kommentar

Din email adresse vil ikke blive offentliggjort. Nødvendige felter er markeret med *