Dåseposten: Salicylsyre eller glykolsyre til rosacea?

13.10.22

Hej. Jeg bruger jeres Niacinamid 10% under min dagcreme og er meget glad for den. Jeg tåler ikke rigtig olie da jeg har rosacea og har derfor tør hud. Ville jeres aha Peeling eller t zone peeling kunne hjælpe mig?

Mvh Michala

Hej Michala

Tusind tak for dit spørgsmål.

Det er godt du spørger! Som du sikker udemærket ved, bør alle med rosacea gå forsigtigt frem, når det kommer til eksfolierende syre.

Både glykolsyre og salicylsyre kan virke beroligende (anti-inflammatorisk) og eksfolierende (keratolytisk), hvilket KAN udnyttes i behandling af rosacea.

Men risikoen for irritation er størst ved behandling med glykolsyre. Samtidig er den beroligende virkning størst ved salicylsyre. Derfor fraråder vi som hovedregel brug af glykolsyre, mælkesyre og andre AHA ved rosacea, herunder også vores egen AHA-Peeling. Det gør American Academy of Dermatology Association også.

Salicylsyre derimod er ikke listet som en kendt trigger. Så T-Zone Peeling med Salicylsyre er et rigtig godt bud på et produkt, som du kan tilføje i din rutine. MEN gå langsomt frem.

Du bruger nu Niacinamid 10% under din dagcreme. I den rækkefølge ville jeg tilføje T-Zone Peeling først, så rækkefølgen bliver:

  1. T-Zone Peeling
  2. Niacinamid 10%
  3. Dagcreme med SPF

Start med at bruge T-Zone Peeling hver anden dag kun. Brug den sådan i mindst 14 dage indtil din hud er tilvænnet. Derefter kan du bruge den hver dag.

Du kan efter tilvænning bruge både T-Zone Peeling og Niacinamid 10% to gange dagligt, HVIS din hud reagerer positivt på det, men med så sensitiv hud kan det også være en fordel at nøjes med 1 gang om dagen. Prøv dig frem og mærk efter, hvordan din hud har det.

PS. Til januar lancerer vi et nyt produkt, som din hud måske vil sætte pris på? Så hold øje med hvad der sker der.

Kærlig hilsen Helene og Katja

Se her hvordan du stiller os et spørgsmål

Benyt et af disse links, når du alligevel køber online. Vi får en lille kommision, og det er en stor hjælp.
Din kommentar

Din email adresse vil ikke blive offentliggjort. Nødvendige felter er markeret med *