Crystal Hair Remover – sandpapir til benene

05.09.22

I dag var jeg en tur i Normal for at købe en Crystal Hair Remover alene med det formål at anmelde den. De havde den ikke, og ekspedienten mente heller ikke den ville komme.

Skidt med det, for Helene har allerede prøvet konceptet flere gange, og hvis du ikke kan få fat i den, så kan du bare smutte i byggemarkedet og købe en rulle sandpapir korn 120, det giver cirka samme effekt.

Crystal Hair Remover, Crystal Hair Eraser eller hvad de har af navne, er nemlig bare en slibesten, der filer dine hår – og huden – af. Vi ved ikke, hvorfor det skulle være en hensigtsmæssig måde at fjerne hår på? Som du nok kan regne ud, og som rigtig mange mennesker allerede har opdaget, så sliber du også løbende huden af i takt med, at du sliber hårene af. Hvad der forsvinder først afhænger af, hvor tykke hårene er.

Hvis du ikke er forsigtig, kan det hurtigt ende med temmeligt hudløse ben og arme. Selv hvis du er meget forsigtig og med lidt held ikke ender med hudløse lemmer, så vil du stadig udsætte din hud for et slid og en friktion, som den ikke har godt af i det lange løb. Hvis du gerne vil have din hudbarriere nedbrudt på rekordtid, vil en Crystal Hair Remover derimod være effektiv.

Bare stop med at slibe huden

Vi fraråder på det kraftigste enhver form for sliben af fødderne, fordi det medfører problemer i form af blandt hård hud og revner. At slibe hud andre steder på kroppen… Nej tak.

HVIS du partout vil prøve, er det vigtigt at bruge vand sammen med slibestenen. Men pas nu på…. Og jeg kan virkelig heller ikke se, hvorfor det skulle være nemmere at slibe end at bruge en skraber eller en barbermaskine? Og de har den store fordel, at de ikke også sliber huden.

Her kan du købe det

Amazon, Alibaba, eBay og lignende steder kan du købe Crystal Hair Remover/Crystal Hair Eraser osv. i massevis. Diverse webshops har dem også og vi kan af oplagte grunde ikke anbefale en frem en anden. Normal har ifølge deres Facebook-side også en i butikkerne.

PS. Hvis du gerne vil have kombinationen af eksfoliering og hårfjerning, så er det her den bedste løsning.

PPS. NEJ, lad være med at prøve med sandpapir! Det var en dårlig joke – IKKE et DIY-tip!

Benyt et af disse links, når du alligevel køber online. Vi får en lille kommision, og det er en stor hjælp.
3 kommentarer
Maria

Uh tænk at det er fremme igen🥴
Jeg prøvede noget lignende da jeg var ung, for 20-25 år siden og havde store brændemærker på skinnebenene i flere uger😅 Ligemeget hvor forsigtigt man er, hvis hårene forsvinder så gør det yderste hudlag også

Helene Randløv

Helt samme historie kan jeg fortælle… hvad man ikke har prøvet for at slippe af med de hår…

Kh. Helene

Sabrina

Jeg har lige brugt den og jeg kan kun være enige. Det er måske smertefrit imens. Men 5 minutter efter man er ude af bruseren svier det helt forfærdeligt og er helt rød.

Din kommentar

Din email adresse vil ikke blive offentliggjort. Nødvendige felter er markeret med *