Carbamid og syre: CeraVe SA Smoothing Cream vs HTH

08.03.21

CeraVe og HTH creme

CeraVe har taget internettet med storm, og med god grund. Ingen parfume, gode formuleringer, lave priser.

CeraVe SA Smoothing Cream er en af deres bedst sælgende. Kombinationen af carbamid og salicylsyre gør det til et effektivt produkt mod tør, ru og knoppet hud på kroppen.

At kombinere den blødgørende carbamid med en eksfolierende syre er en rigtig god idé til tør og ru hud, som vi også kender fra HTH, som desværre lever en noget stille tilværelse i Danmark efterhånden. Der er ikke mange forhandlere tilbage, men den findes stadig online. Også HTH indeholder en kombination af carbamid og syre, dog mælkesyre i stedet for salicylsyre. Og hvis du leder efter et effektivt produkt mod tør, ru og knoppet hud, så kan HTH også hjælpe.

CeraVe: Ceramider, hyaluronsyre og niacinamid

SA Smoothing Cream indeholder også ceramider – 3 forskellige slags ligesom alle de øvrige produkter fra CeraVe. Ceramider er hudens svar på mørtel, det binder hudens celler sammen.

SA Smoothing Cream indeholder også niacinamid og hyaluronsyre. Det er altså en pæn samling ingredienser til tør og ubehagelig hud.

Konsistensen er præget af det høje indhold af carbamid. SA Smoothing Cream føles som en tung carbamidcreme, og hvis jeg skal fordele den over hele min omfangsrige og vintertørre krop, så skal der nogle gode håndfulde til.

Kombination af niacinamid, urea, salicylsyre, ceramider og hyaluronsyre er imponerende og effektiv. Den er især god til tørre hænder og mindre tørre områder. Hele kroppen kan altså godt blive et tungt arbejde.

HTH: Let og effektiv lotion
HTH indeholder en kombination af carbamid og mælkesyre (AHA). Salicylsyre er en BHA, mælkesyre er en AHA. Og det gøre måske endda HTH lidt bedre til at blødgøre tør hud? Mælkesyre er meget velegnet til at eksfoliere og blødgøre knopper på kroppen på grund af tør hud.

Som to forskellige dermatologer er enige om her i Huffington Post er mælkesyre en særligt velegnet syre til at fjerne ru og tør hud, og det er især godt mod keratosis pilaris, der er de røde knopper bag på blandt andet vores overarme. Så hvis det er keratosis pilaris, der er din fjende, så kan HTH altså klare det job – til 1/3 af prisen.

Til gengæld indeholder HTH ikke andet. Opskriften er helt enkel, og du får “kun” de to eksfolierende, blødgørende og fugtbindende aktiver.

Konsistensen er meget tyndere. Det gør den nem at fordele hurtigt, men den føles mindre øjeblikkeligt tilfredsstillende.

Her kan du købe det (indeholder reklamelinks*)
CeraVe SA Smoothing Cream koster mellem 80 og 125 kroner for 177 ml. og kan købes online på Lyko.com (svensk webshop) eller Lookfantastic.dk*(engelsk webshop, der sender fra EU).

HTH Original Body Lotion sælges på Med24.dk*. Den koster 40 kroner for 200 ml.

Jeg kender ikke til nogle butikker, der sælger hverken HTH eller CeraVe i Danmark. Gør I? Hvis I kender til andre onlineforhandlere, så smid endelig et link.

Benyt et af disse links, når du alligevel køber online. Vi får en lille kommision, og det er en stor hjælp.
19 kommentarer
Nina

Jeg plejede at købe HTH på apoteket. De havde den ikke som standardvare men bestilte den hjem fra dag til dag.

Majbritt

Normal har nogle gange hth.

Kirsten

Jeg har tidligere købt den i Normal. Måske har de den stadig

Jette B

Jeg har også købt HTH i Normal. Bestemt værd at se efter.

Stine

Jeg arbejder på apotek og inden længe bliver CeraVe lanceret på apoteket. Det forlyder at der kommer flere produkter i serien til Danmark 🤞

Helene Randløv

Hej Stine
Det har været budskabet fra CeraVe i det sidste års tid :-/
Kh. Helene

Mille

Hold nu op hvor er det pudsigt at I lægger dette indlæg op lige mens jeg sidder og har proppet CeraVe SA smoothing cream i indkøbskurven 😄
Jeg tror jeg har en kombi af mild rosacea og keratosis pilaris på kinderne og har i den sammenhæng læst at CeraVe er et godt bud til behandling af dette. Men hvad siger I, vil I også anbefale HTH lotion til kinderne??
Igen mega meget tak for jer, jeres fede produkter og gode anbefalinger. I er simpelthen helte❤️🙌❤️

Kian

Hej
Jeg har god erfaring med T-zone peeling – den kan holde min Rosacea nede….

Julie

Jeg kender ikke til udbudet af HTH Lotion, men fordi jeg bruger HTH Universal Cream til min håndeksem, har jeg styr på den. Da Orkla købte Cederroth, forsvandt den desværre fra det danske marked, og jeg kan ikke længere finde den i fysiske butikker. Jeg har søgt og søgt på nettet, og nu har jeg endelig fundet den på Shopping4net: https://www.shopping4net.dk/Skoenhed/Producent/HTH.htm

Marlene

Jeg har købt HTH i Normal

Anne

Sååå bare for at forstå det rigtigt, så den HTH bodylotion i linker til på med24, den kan gøre det af med det trælse røde knopper på armene? Var der ikke også en af jeres egne produkter som var godt med dem?
Tak for de skønne pudderdåse produkter i laver 🤩

Helene Randløv

Hej Anne
Ja, du kan læse meget mere om HTH andre steder på bloggen 🙂
AHA-Peeling og Alt i et Kosttilskud er begge effektive mod KP.
Tak selv <3
Kh. Helene

Anna

CeraVe er overalt – undtagen i DK! Jeg forstår viiiirkelig ikke, at Matas ikke har hapset produkterne hjem. Det er jo det nye Ordinary 🙂

Susanne

Min søn har keratosis pilaris (desværre meget) på kinder, arme og brystkasse, men HTH hjælper desværre overhovedet ikke på ham . Nu har vi lige bestilt ceraVe til ham på nettet og håber virkelig det kan hjælpe 🙏. Vi har efterhånden prøvet alt uden mærkbar resultater .

Helene Randløv

Hej Susanne
Og hvad siger lægen? Min søn har haft virkelig stor glæde af vores Alt i et Kosttilskud.
Kh. Helene

Susanne

Hej Helene,
Hudlægen sagde, at det måtte han leve med (trods det at det er ret slemt på kinderne) og at han nok voksede fra det. Hun ville ikke give en recept , da det ikke var vejen frem for nogen med keratose pilaris 🙁 . I stedet anbefalede hun acerate fra avene , som skulle hjælpe, hvilke det heller ikke har gjort. Måske vi skulle prøve at blive henvist til en anden hudlæge, der vil udskrive en recept. Det er i hvert fald ikke fedt for en teenager at skulle vente de næste mange år før det går helt eller lidt væk. Han er ellers rigtig god til at smøre sig ind i de creme jeg købt. Nu venter vi på at han kan prøve ceraVe Sa, som han selv har googlet sig frem til.
Kh Susanne

Helene Randløv

Kære Susanne
Ja, desværre er alle hudlæger ikke lige lydhør overfor, hvor meget det påvirker psyken, når huden driller.
Jeg håber virkelig, at I finder en løsning. Ellers er kosttilskud måske et forsøg værd.
Kh. Helene

Din kommentar

Din email adresse vil ikke blive offentliggjort. Nødvendige felter er markeret med *