Få fyldigere hår med New Nordic Hair Volume

24.04.19
New Nordic Hair

New Nordic Hair

Reklame for New Nordic 

Tidligere har jeg sagt nej til at teste kosttilskud til håret. Det er ikke fordi, jeg ikke har tillid til virkningen, men fordi det er unfair at dømme effekten udfra min hårvækst. Mit hår gror helt vildt hurtigt og har gjort det altid. Hvis det passer, at håret kun gror hurtigt, når man er stresset… Så har jeg åbenbart været stresset, lige siden jeg blev født.
Siden testen af New Nordic Hair Volume startede i februar og til nu, har jeg troligt taget en tablet om dagen. Det vil sige i starten gik det mildest talt dårligt. Der tog jeg to tabletter cirka hver anden dag, det er bare dumt. Heldigvis fandt jeg et sted til dem, så jeg efter de første tre uger tog en tablet dagligt i stedet. Det var en lettelse at få system i det og temmelig pinligt, at det ikke lykkedes før.

Ritualer
Når jeg vågner om morgenen, er det første, jeg gør, at drikke vand. Det er en fast rutine, og derfor skal tabletter, jeg skal huske at tage, naturligvis være placeret der. Inden jeg blev bevist om mit morgenritual, havde jeg New Nordic Hair Volume liggende alle vegne. Der lå en pakke i tasken, en pakke på natbordet og en i køkkenet. Sædvanligvis gør det jo ikke det store, hvis jeg glemmer at tage et kosttilskud, men er man i gang med en test, er det jo rart at kunne se en effekt. Ingen tabletter er desværre lig med ingen effekt. Det er selvfølgelig også derfor, at det kan være svært at være vedholdende, når man endnu ikke har oplevet virkningen.

New Nordic Hair Volume
Sådan så mit hår ud, da jeg begyndte at spise New Nordic Hair Volume. Siden da er jeg blevet klippet to gange, så et “efter” billede i samme stil, gav ikke rigtig mening… Se billedet herunder for at se resultatet af knap tre måneder med kosttilskuddet.

Hair Volume fra New Nordic
Ingredienserne i New Nordic Hair Volume har vi skrevet om før. Fordelen ved dette kosttilskud er, at du kun skal spise en enkelt tablet om dagen. Det er i hvert fald et stort plus for mig, der virkelig er god til at glemme den slags.
Tabletterne indeholder blandt andet biotin og zink, som er de to vigtigste ingredienser i kosttilskud til håret. Læs mere om, hvordan biotin kan hjælpe på hårproblemer i indlægget om ”Vitaminer til håret”. Biotin er vitamin B7, og hvis dit hår er i dårlig stand, og dine negle er skøre, så kan et ekstra tilskud som dette hjælpe. Hair Volume fra New Nordic indeholder æbleekstrakt, der er en kilde til B2 vitamin, padderokkeekstrakt der har et højt indhold af silica samt hirseekstrakt og to aminosyrer. Og så er der tilsat kobber, der spiller en rolle for hårets pigmentering.

Hårtransplantation
For nogle år siden fik jeg den temmelig nedslående besked, at der ikke var anden behandling mod mit hårtab i tindingerne end en hårtransplantation. Selvom jeg har stor tiltro til New Nordics kosttilskud og selvfølgelig et håb om, at Hair Volume ville gøre en forskel. Så havde jeg altså ikke turde drømme om mere hår netop der.
Mit hårtab skyldes PCO, det betyder, at jeg taber håret, der hvor jeg gerne vil have hår. Og som om det ikke var træls nok, har jeg fået kraftigere hårvækst alle de steder, jeg ikke har lyst til at have hår. SUK!
Der er flere, der har spurgt til, om det er alt hår, der bare pibler frem. Det er det ikke! Jeg har ikke fået mere hår andre steder end på hovedet. Håret andre steder vokser lidt hurtigere, men flere hår har jeg altså ikke fået.

Få fyldigere hår med New Nordic Hair Volume
Da mine høje tindinger er et særdeles ømt punkt, havde jeg ikke turdet håbe på, at New Nordic Hair Volume ville påvirke hårvæksten der. Men se lige, hvor mange hår der er kommet!

Inner Beauty
På fredag bliver spændingen udløst… New Nordic Hair Volume er nomineret til Årets Inner Beauty Award ved Danish Beauty Award. Der er skarp konkurrence blandt de fem nominerede kosttilskud, det er virkelig et stærkt felt. Katja og jeg deltager naturligvis til festen og krydser fingre for, at New Nordic Hair Volume også er en vinder i dommerpanelets øjne. Der er i hvert fald ingen tvivl om, at kosttilskuddet er effektivt og lever fuldt og helt op til navnet. Hvis man kan opnå så gode resultater på knap tre måneder, så glæder jeg mig virkelig til at se effekten efter et år.

Vil du give New Nordic Hair Volume en chance, kan du lige nu få 15% rabat, ved at benytte dig af rabatkoden: pudder15. Find kosttilskuddet online i New Nordics egen webshop.

Indlægget er skrevet i samarbejde med New Nordic

Benyt et af disse links, når du alligevel køber online. Vi får en lille kommision, og det er en stor hjælp.
24 kommentarer
Kattie

Hvis det primære indhold er biotin og zink, kan man så ikke bare tage de to tilskud? Som er noget billigere i pris?

Katja Moikjær

Det vil helt sikkert også kunne have en effekt. Om det vil have samme effekt, kan vi ikke sige noget om, der er trods alt meget andet i disse også. Prøv at læse her: https://pudderdaaserne.dk/2018/04/30/vitaminer-til-haaret-b-vitaminer-og-vingummibamser/

Lis T

Tager man i forvejen Mega-B-complex, kan man så nøjes med at supplere med zink og få den samme effekt?
Jeg har også høje tindinger, men det er jo ikke ligefrem et billigt produkt.

Katja Moikjær

Prøv at kigge på din B-kompleks og tjek hvor stor en dosis biotin, der er i ifht. denne her. Der skal en del til.

Marie

Øv, er allergisk over for agerpadderokke, så må vist hellere se mig om efter et andet produkt, men FEDT at det har virket for dig – det må være skønt 🙂

Helene Randløv

Jeg er både overrasket og meget glad! Æv, at du ikke kan tåle det.
Kh. Helene

Emil

Hej dåserne 😀
hvad er jeres tanker om ‘Bioderma cicabio’ Jeg bruger den som alternativ til jeres antiagecreme om natten hvor jeg bruger jeres a-vitamin serum 2% (hver 3. dag for nu). Jeg købte den fordi den ikke har b3 i. Jeg er pænt sensitiv overfor b3. Niacinamid hjalp en del mod røde acne-ar, men den sviede en del da jeg begyndte at bruge det. Svien gik væk efter en måneds tid, men kommer igen når jeg bruger b3 sammen m. vit. A.
Så jeg ville hører om i synes jeg forsat skal købe biodermaen som natcreme og bruge antiage-cremen (under solcreme) om dagen eller lede efter noget bedre. Jeg blander biodermaen med en lille klat let panthenolcreme oven på vit. a serumet.
Jeg er også lidt nysgerig efter om i har planer om at komme ud med et Absorbic acid serum?
Alt det bedste Emil
https://www.webapoteket.dk/personlig-pleje/ansigtspleje/bioderma-cicabio-cr-me-p-215626

Helene Randløv

Hej Emil
Den ser fornuftig ud, men det er ikke et produkt, jeg har erfaringer med. Det der med at blande cremer er en dårlig idé. Smør dem hellere på en efter en. Kunne du bruge Niacinamid/B3 om dagen? Eller er det sådan du har gjort?
Vi har mange planer 😉
Kh. Helene

Emil

Ja jeg bruger B3 om dagen Under solcreme. Jeg tester i øjeblikket nogle forskelige i et forsøg på at finde en der ikke svir, er fedtet eller for hård mod sensitiv tør hud 🙂 (så octocrolyne, alovera og parfume fri – ret tricky -.-”)
Hvorfor er det egentlig dårligt at blande cremer?

Lykke

Når jeg sammenligner Hair Volume med Hairlust’s gummies, så er der f.eks. 0,475mg biotin i Hair Volume mod 5mg i Hairlust. Lyder det ikke som en helt åndssvag stor forskel? Særligt med tanke på, at Biotin er en af de vigtigste ingredienser.

Helene Randløv

Det er ikke et kosttilskud, jeg har testet. Så om det har lignende virkning, kan jeg ikke udtale mig om.

Mia Holm Hansen

Jeg tager i forvejen Imedeen tbl. Derma one som jeg ved indeholder zink. Ved I om jeg så også kan tage de her ? Vel jo nødig indtage for meget zink, men de lyder jo rigtig effektive for håret 😊😊

Helene Randløv

Hej Mia
Der er 4 mg zink i Imedeen Derma One, og der er 8 mg zink i New Nordic Hair Volume. I følge Netdoktor.dk skal du over 45 mg, før det bliver skadeligt.
Kh. Helene

Maja

Jeg har en 23-årig søn som desværre allerede har høje tindinger og taber meget hår. Vil det virke for ham tror i?

Helene Randløv

Hej Maja
Det kan muligvis forsinke hårtabet noget, vil jeg tro, men det kan jeg selvfølgelig ikke garantere.
Kh. Helene

Susanne

Hej med jer!
Jeg har forsøgt at spørge af flere omgange, men jeg tror, mit spørgsmål drukner et sted. Jeg har fuld forståelse for, at I kun har begrænset tid til bloggen her, men nu forsøger jeg igen;-) Hvor finder jeg jeres mest opdaterede bud på løsning af uren hud hos teenagere? Jeg vil sætte rigtig stor pris på at hør fra jer;-)

Katja Moikjær

Kære Susanne. Jeg ved simpelthen ikke hvad jeg skal svare dig 🙂 Jeg vil gerne skrive et nyt indlæg, når jeg får tid, men det er ikke sket endnu. Den korte version er: T-Zone Peeling – eventuelt Basiron og hvis ikke det virker, så lægen.
I virkeligheden passer det her nok stadig: https://pudderdaaserne.dk/2015/08/26/saadan-behandler-du-bumser-akne-og-uren-hud/

Helene Randløv

Hej Susanne
Det er det mærkeligste i hele verden… alle dine beskeder kom i dag. Jeg ved ikke, hvor de har gemt sig før, men de har i hvert fald ikke ligget tilgængelige for os. Der er flere indlæg om emnet, se for eksempel fanen gode råd. Eller skriv til os på Messenger (FB) eller i Direct (Instagram).
Kh. Helene

Camilla

Har i nogle erfaringer og/ eller viden om forskellen mellem disse fra New Nordic og Hair booster fra Smuuk? Har nemlig ledt efter information og er i tvivl om hvilket mærke der har størst/bedst virkning.
På forhånd tak, og super god blog og nyttige indlæg.
/Camilla

Helene Randløv

Hej Camilla
Desværre har jeg endnu ikke haft tid til at teste Smuuk, så det kan jeg ikke svare på. Det er ikke samme koncentration af de ingredienser, de har tilfælles.
Kh. Helene

Karen

Hej!
Har i nogen ide om hvad forskellen egentlig er på new Nordic hair volume og hair gro?
Synes de lyder som om de gør det samme, og det jeg er ude efter er mere/tykkere hår – det gror i fin fart.
Mvh karen

Helene Randløv

Hej Karen
Du skal starte med at læse dette indlæg : https://pudderdaaserne.dk/2018/04/30/vitaminer-til-haaret-b-vitaminer-og-vingummibamser/
Som du kan læse her, har jeg VIRKELIG gode erfaringer med Hair Volume! Hair Gro har jeg ikke prøvet. Du kan sammenligne ingredienserne på sitet. Der er blandt andet en aminosyre mere, mere zink og kobber i Hair Volume. I Hair Gro er der Palmefrugt olie ekstrakt, præcist hvad det gør, ved jeg ikke 🙂
Kh. Helene

Din kommentar

Din email adresse vil ikke blive offentliggjort. Nødvendige felter er markeret med *