Lørdagslook: Sweet Enough

16.02.19
Lørdagslook: Sweet Enough

Lørdagslook: Sweet Enough

Der er masser af gode intentioner om at passe de faste indlæg på bloggen, men så sker livet. Sådan er det nu, og sådan har det været lidt længere, end jeg har lyst til at indrømme. Lørdagslook: Sweet Enough blev til en af dagene efter jeg havde købt MAC Mineralize Blush i to forskellige fine farver. Nu har jeg købt flere, og jeg er så glad for dem. Det er lige så stor kærlighed, som jeg havde til dem, den gang de blev lanceret. De har været i flittigt brug siden, jeg købte dem.
Looket var oprindeligt stille og hverdagsagtigt, så jeg havde selvfølgelig en skøn pink læbestift med mig. Da det hurtigt skulle forvandles til et aftenlook, tilføjede jeg selvfølgelig glimmer.

Sweet Enough
Det var ikke helt planlagt, at jeg skulle ud, men så blev planerne ændret, og det var så hyggelig en aften. Det er skønt med gode venner, der hiver én med ud. Måske er looket lidt slidt, fordi makeuppen jo var på plads fra morgenstunden. Glimmer kan redde meget, men i min verden er mascara ikke noget man tager på mere end en gang i løbet af dagen. Derfor måtte GOSH Rebel Eyes Mascara klarer jobbet alene. Det synes jeg, den klarede over al forventning.

Tekst markeret med * indeholder reklamelinks.

Produkter markeret med ¤ er modtaget til test/som anmeldereksemplar.

Lørdagslook: Sweet Enough

Øjne: Som base på hele øjenlåget lagde jeg først Too Faced Shadow Insurance*. I globelinjen lagde jeg den matte beige nuance Fake It (1) fra Irina The Diva #GLAMGOALSPALETTE. Derefter markerede jeg globelinjen yderligere med den matte mørkebrune nuance No Drama (2), som jeg også trak ned under øjet. Fra inderste øjenkrog og ind mod midten lagde jeg den hvide nuance med pink perlemor So Extra (3). Da jeg i løbet af dagen fik en middagsinvitation, tilføjede jeg lidt glimmer. Fra vippekanten og op mod globelinjen duppede jeg Stila Glitter & Glow Liquid Eye Shadow i farven Perlina på.

Lørdagslook: Sweet Enough

 

Hud: Med en svamp duppede jeg Sensai Flawless Satin Foundation¤ på huden i hele ansigtet. Den dækker det den skal uden, at huden ser alt for malet ud.

Kinder: Først tegnede jeg lidt skygger i panden med Benefit Cosmetics Hoola Quickie Contour Stick*, som jeg tonede ud. Som highlighter brugte jeg den gyldne #InstaGlam (4) fra Irina The Diva #GLAMGOALSPALETTE, den lagde jeg øverst på kindbenene. På kinderne lagde jeg en smule MAC Mineralize Blush* i farven Sweet Enough.

Bryn: Med en lille skråpensel lagde jeg Wonder2 WunderBrow i brynene.

Vipper: Et par lag af GOSH Rebel Eyes Mascara er alt, jeg har på vipperne.

Læber: Da looket startede stille, havde jeg Oribe Lip Lust Crème Lipstick¤ i farven Fuschia Glow med.

Tøj: Blondeskjorten¤ er en ældre sag fra Zoey.dk.

Briller: Det ret specielle stel er født som solbriller, jeg faldt over dem i en brochure og havde bare lyst til noget anderledes. Stellet er fra Lindberg, men jeg kan ikke finde hverken navn eller nummer på modellen.

Dette indlæg indeholder et eller flere affiliate link, der giver os kommission, hvis du køber noget. Vi linker kun til vores foretrukne webshops, og når du køber noget gennem et affiliate link, støtter du vores arbejde.

Benyt et af disse links, når du alligevel køber online. Vi får en lille kommision, og det er en stor hjælp.
11 kommentarer
Katrine

Uhh, og hvor er den flotte blondebluse fra?

Tina

Meget smukt 🙂
Hold da op, der skal en del trin til en flot makeup.
Jeg kunne nok snart trænge til et lille kursus!
Ønsker dig en smuk lun søndag 🙂

Helene Randløv

Tusind tak Tina <3
Jamen du skal være så velkommen <3
Kh. Helene

VenterpaavinBlog

Øj, en fin skjorte. Nykøbt? 😀

Helene Randløv

Nej desværre… Den er fra forrige år. Den er fra Zoey <3

Bodil

Wow en flot læbestift!

Helene Randløv

Ja, den er jeg også SÅ glad for <3

Stine

Åh jeg synes det er pænt! Og meget brunt af et Helene look at være 😉 :-*. Jeg har fået fat i den nye Naked Reloaded palette. Jeg er VIIIIIILD med den! Tænk at jeg stadig kan blive så begejstret over brune øjenskygger i min “fremskredne” alder ;-). Jeg elsker UDs øjenskygger. Knus S

Helene Randløv

Jaaaaa, så brunt 😛 Men med lidt glimmer går det an <3
Der kommer et til på lørdag…
<3 Jeg tænkte straks på dig, da jeg så den nye Reloaded, en rigtig Stinepalette <3

Else

Åh Helene, du er sgu en snacc (som de unge siger), jeg elsker looket du kreerede! Pink og glimmer\o/

Helene Randløv

Hahahaha Tusind tak Else, hvis man er en snack trods sådan en daggammel makeup, så er det ikke helt galt 😛
Kh. Helene

Din kommentar

Din email adresse vil ikke blive offentliggjort. Nødvendige felter er markeret med *