Tirsdagstip: Start med en syrepeeling

21.11.18
Ætsende væske piktogram
Ætsende væske piktogram
Billede: Vestteknikk

Det er faktisk helt enkelt. Hvis du har lyst til at se resultater, skal du bruge syrepeeling. Så behøver det indlæg sådan set ikke være meget længere…
Syrepeeling har altid været en af hjørnestenene i de hudplejeritualer, vi anbefaler. De er endda årsagen til, at vi selv lancerede hudpleje i sin tid. Det jeg har hørt og set mig selv gentage flest gange er: vælg en syrepeeling. De skal og må ikke kombineres… i hvert fald ikke dem i vores serie. Resultatet af at bruge begge to på en gang kan være overeksfoliering. Og det er på ingen måde tilrådeligt eller ønskeligt.

Vælg den ene eller den anden
Det er jo børnelærdom at undgå syre. Det lyder lidt farligt, og alle kender piktogrammet af hånden ovenfor. Hvis du er i tvivl, symboliserer det, at det er en ætsende væske, vi har med at gøre. Har du lyst til at smøre det på huden dagligt? Det burde du! Sådan en syrepeeling kan gøre så uendelig stor forskel for din hud. Uanset hvad vi har lanceret efterfølgende, anbefaler vi stadig, at du starter med syrepeeling. I vores serie handler det helt konkret om to produkter.

”Men dåser… hvad nu hvis min hud har brug for begge to?”. Svaret er, at det har den ikke! Du skal vælge den ene eller den anden. Begge to er for meget af det gode.

Mekanisk eller kemisk
Mange synes, at sådan noget syre lyder voldsomt. Faktum er, at en syrepeeling i langt de fleste tilfælde er langt mildere, end en mekanisk eksfoliering er.
Er du bekymret for effekten af syrepeeling? I så fald er det salicylsyre, du skal vælge. Det er en mild og effektiv peeling. Ved allergi eller overfølsomhed overfor acetylsalicylsyre, der er bedre kendt under navne som: Magnyl, Treo, Kodimagnyl, Asasantin og Albyl, skal du først konsultere en læge og derefter være MEGET forsigtig.
Nu kan man måske tro, at AHA-Peeling er en heftig omgang, det er den ikke. Min meget sarte og rødmende hud har ingen problemer med AHA-Peeling, på de rigtig sarte dage kan det godt prikke lidt i huden, mens den tørrer. Det varer et øjeblik og det skyldes den lave pH-værdi.

Kombiner endelig syrepeeling med andre produkter
I sin tid da vi lancerede Pudderdåserne.dk Musthave, ønskede vi enkelthed. Det er dog blevet tydeligere med årene, at det slet ikke er så nemt at forstå, som vi håbede. Der er faktisk stor forvirring. Og mange tror helt fejlagtigt, at det ene produkt nemt kan erstattes af det andet. Forklaringen er, at beskrivelserne af mange af vores (og selvfølgelig alle andres) produkter overlapper hinanden. Der er så mange nuancer i effekten af forskellige ingredienser, at de færreste tåler sammenligning. For eksempel er AHA-Peeling en peeling, AHA står for Alpha Hydroxy Acids, mens A-Serum indeholder Granactive Retinoid, der er et derivat af A-Vitamin. Effekten af de to er god hver for sig, men sammen er de geniale. Sådan er det også med T-Zone Peeling og Niacinamid 10%. Mange tror fejlagtigt, at Niacinamid er en syre, mens det i virkeligheden er B3-vitamin.

Start med et produkt ad gangen og trap langsomt op
Uanset hvilket produkt du vælger, skal du trappe stille og roligt op. Det nytter ikke noget at lægge ud med at bruge et nyt serum to gange om dagen. Måske går det godt… Det håber jeg virkelig. Realiteten er desværre ofte en anden. Meget modsat den gænge opfattelse er rødme, irritation og stikken i huden ikke et ret godt tegn. Hvis du oplever et af de symptomer, er det vigtigt, at du kan se en bedring lynhurtigt. Ellers er det måske ikke produktet for dig. Det er også derfor, at vi ALTID anbefaler vores læsere, at de får en prøve på nye produkter. Der er jo ingen grund til at stå med en fyldt flaske af et eller andet, man ikke kan tåle.

Benyt et af disse links, når du alligevel køber online. Vi får en lille kommision, og det er en stor hjælp.
54 kommentarer
Mathilde

Hej dåser. Jeg har et spørgsmål, som jeg håber, I kan hjælpe med. Jeg har haft en del udfordringer med min hud, men de er nu heldigvis (næsten) ovre pga. netop syrepeeling og en dygtig kosmetolog. Jeg bruger denne peeling fra dermaclear: https://dermaquest.com.au/collections/dermaclear/products/dermaclear-serum-30ml?variant=14342391110
Jeg er glad for den, men den er dyr, synes jeg. Så mit spørgsmål går egentlig bare på om jeg lige så godt kan bruge jeres (som er billigere og lettere tilgængelig)? Det samme gælder faktisk for min a-vitamin creme. Der bruger jeg denne: https://phformula.com/products/vita-a/
Stort tak på forhånd 🙂

Katja Moikjær

Kære Mathilde
Jeg kender ikke produktet skal jeg skynde mig at sige! Men ud fra hvad de skriver, så indeholder den 2% salicylsyre og 5% glykolsyre.
Vores T-Zone Peeling indeholder 2% salicylsyre og vores AHA Serum indeholder 7% glykolsyre. En kombination af disse to vil altså nærme sig den serum.
MEN! 2 ting:
1. Hvis du har så gode resultater, så vil jeg være meget påpasselig med at prøve noget andet. Gå langsomt frem
2. Vi anbefaler normalt ikke at bruge både salicylsyre og glykolsyre på samme tid. Normalt ville jeg til hud som din kun anbefale T-Zone Peelingen alene (dvs. kun 2% salicylsyre). Hvor ofte bruger du Dermaquest?
PH Formula bruger retinol. Vi bruger granactive retinoid. Jeg kan ikke love dig at de virker lige godt på din hud, men det er sandsynligt.

Mathilde

Kære Katja
Tusind tak for svaret. Er nysgerrig; hvorfor ikke salicylsyre og glykolsyre på samme tid? Jeg bruger dermaquest’en både morgen og aften (har i en periode forsøgt med kun aften, men desværre ikke med ret gode resultater).
A-vitaminen bruger jeg ca hver tredje aften. Hvis jeg skifter til jeres, hvor ofte skal den så bruges?

Helene Randløv

Hej Mathilde
Det kan du læse her: Paula Begouns råd
Vores anbefaling er, at man trapper langsomt op, uanset hvilket produkt man starter med, derefter skal du bruge A-Serum hver aften.
Kh. Helene

Fie

Hej med jer 🙂
Min hudplejerutine har bestået af følgende i ca 1 år nu:
Morgen: vand i ansigt + t-zone peeling på næsen. Derefter la roche effaclar mat i hele ansigtet og Matas natur øjencreme.
Makeup: (Hourglass veil primer hvis jeg skal være flot hele dagen), nars tinted moisturizer og Hourglass diffused light som finish.
Aften: 2 gange vask med Matas rensegele, t-zone peeling på næsen og la roche effaclar mat i hele ansigt + Diptyque essential face cream hvis jeg føler huden er tørstig.
Jeg synes ikke t-zone peeling efter knap et år har gjort en forskel overhovedet – det er primært porerne på næsen jeg gerne vil til livs – når den er rigitg godt opbløder efter et lang varmt bad, kan jeg nemt trykke stort set alle små prikker ud, men jeg ser ingen synlig forskel.
Desuden er min hud en god klassisk tør men fedtet hud – effaclar mat har taget fedtetheden ret godt, men min hud er meget tørstig.
Jeg tænker at skifte til AHA-serum på næsen, og clinique Moisture surge i hele ansigtet til både morgen og aften, hvad tænker i om det?
Og er min rensegele fra Matas (den lysegrønne stribede) en dum strategi til aften? Jeg foretrækker klart at bruge en form for vand og vaskegele til ansigtet, og jeg gør det konsekvent hver aften.
Jeg er for resten 24 år, og var på isotretinoin kur for 2 år siden med rigtig god effekt, den stoppede dog efter 6 uger pga alt for voldsomme bivirkninger.
Håber det ikke er for overvældende lang en tekst, men hellere for meget information end for lidt vel 😉
Kh. Fie

Katja Moikjær

Hej Fie. Det har du helt ret i 🙂
Hvor tit har du brugt T-Zone Peeling? Den skal bruges 2 gange om dagen for optimal effekt
Prøv gerne at kombinere AHA med niacinamid også. Måske er det det der skal til for dig?
Du har helt ret – hellere for meget info end for lidt. Beklager til gengæld mit korte svar, ungerne skriger

Vibeke Lippold

Hej piger 🙂
Jeg er 50 år og har siden teenageårene kæmpet med acne. Men for ca 2 mdr siden begyndte jeg på jeres cremer. Dvs T-zone peeling og Niaciamid 10%
Det virker fantastisk!! Faktisk så godt at jeg blev enig med hudlægen om at jeg ikke skulle starte op på en skrap a-vitamin kur. Så jeg er virkelig glad!
Nu er jeg så også begyndt at bruge A-serum 2% om aftenen og den er også rigtig god. Jeg har dog kun brugt den i 14 dage så jeg håber at den kan gøre lidt mere ved leverpletterne 😖
Dog bliver jeg nu i tvivl om jeg kan bruge de tre ting sammen…. Hvad siger I?
Tak for jeres store arbejde og for jeres hjælp og åbenhed omkring det I laver 🙏🏻😘
I må ha den skønneste weekend!
Kh Vibeke

Katja Moikjær

Kære Vibeke, hvor er det bare fantastisk at høre!
Ja selvfølgelig må du bruge de tre sammen. Lad os endelig høre hvordan det går 🙂

Fie My

Hej pudderdåserne!
Jeg døjer med noget akne der ligger ret dybt, og har fået epiduo udskrevet. Jeg brugte det i nogle måneder og det var nærmest uudholdeligt, så jeg stoppede igen. Da jeg for nyligt har fået udviklet en reel hudplejerutine besluttede jeg at prøve igen, i håb om at en hud der i forvejen var ordentligt fugtet, godt kunne klare epiduo hvis den også fik fugt sammen med, men efter kun to dage kunne jeg se at jeg blev rød og sensitiv og skaldede, og gav det maks en uge før jeg stoppede, fordi det simpelthen var for ubehageligt. Nu mindes jeg at have prøvet skinoren engang, uden problemer og googlede lidt rundt mens jeg overvejede at spørge min læge om det igen. Jeg endte her hos jer og nu er jeg mildest talt forvirret. Jeg kan se i en kommentar at en spørger om hun må bruge finacea(som jo er azelainsyre ligesom skinoren) sammen med jeres t-zone peeling, og I svarer at det måtte hun endelig ikke da begge er syrer og det derfor ville blive alt for voldsomt, men i et af jeres indlæg skriver I at man sagtens kan blande azelainsyre med fx. salicyl. Så hvad skal jeg forholde mig til her?
Yderligere har jeg et spørgsmål om niacinamid. Jeg har simpelthen hørt så meget godt om det, og da jeg alligevel var i Matas beslutttede jeg at købe deres special face gel som I jo har anbefalet som en billig måde at prøve niacinamid (jeg er ved at spot teste, og det ser meget lovede ud!) men midt i alt det her opdager jeg at der også er niacinamid i jeres t-zone peeling. Vil det være et problem at bruge dem sammen?
Og tænker I at jeg skal starte med at prøve med niacinamid og salicylsyre, eller med at høre om jeg kan få noget skinoren igen?
Tak for jeres skønne blog! Jeg ved godt det her endte med at blive ret langt, men jeg håber at I kan finde tid til at svare.
De bedste hilsner!

Katja Moikjær

Det er godt du fanger mig fordi det første af mine svar er forkert! Jeg er blevet klogere: Du må gerne bruge azelainsyre og salicylsyre på samme tid.
Du kan godt bruge Matas special og vores T-Zone Peeling sammen. Til sammen giver de en fin mængde.
Jeg synes, du skal starte med et produkt ad gangen. Hvilken rækkefølge du starter med dem i har jeg ikke rigtig nogen mening om. På den ene side er T-Zone Peeling og Matas’ de “nemmeste” at starte med. På den anden side har du allerede god erfaring med Skinoren og det taler for den. Du kan gøre begge dele.

Katrine

Hej Pudderdåserne,
Jeg døjer med tør hud og hudorme, som tilsyneladende ikke kan klares med t-zonepeelingen. Jeg får færre udbrud af acne, så den hjælper helt sikkert til en hvis grad! Men min hud er stadigvæk fyldt med blokerede porer i panden, på kinderne, på næsen, ved hagen og omkring munden. Jeg har tænkt at jeg måske burde bruge mere syrepeeling (har den fra HTH fra normal), men kan se at det heller ikke er optimalt. Jeg håber, at I har tid og mulighed for at vejlede lidt!
Mvh. Katrine

Katja Moikjær

Kære Katrine. Hvor tit bruger du T-Zone Peelingen? Husk at bruge den 2x dagligt. Du kan gøre to ting: 1) et produkt med 10% Niacinamid – vi har selv lavet et, der findes også andre. Det hjælper på porerne. 2) Blid fysisk eksfoliering til at hjælpe lidt til. For eksempel en god scrub, en konjacsvamp, Clarisonic eller lign. Bare pas på ikke at overdrive 🙂

Katrine

Tusind tak for svar, jeg har indtil videre oftest brugt den en gang om dagen, så det er nok et godt sted at starte. Jeg vil forsøge med dine anbefalinger, og håbe at det hjælper på det 🙂

Tina

Hejsa – jeg synes det er så svært at finde ud af rækkefølgen og hvad jeg kan kombinere. Især nu hvor man kan kæbe de aktive ingredienser separat og bygge sin egen rutine. Jeg har købt jeres t-zone peeling og bruger også the ordinary Retinoid 2%, samt timeless serumerne matrixyl synthe6, coenzyme q10 og deres 20%c+e+feureliv acid. Har I en anbefalet rutine og rækkefølge i forhold til døgnet så jeg ikke over-gør det?
På forhånd mange tak

Helene Randløv

Hej Tina
Umiddelbart kan du vist gå all in, så du bruger alt undtagen TO Retinoid 2% både morgen og aften. TO er kun til natten.
Kh. Helene

susanne

Jeg kan nærmeste blive lidt stresset over alle de gode råd – haha. Bare fordi jeg gerne vil have en flot hud. Jeg er 45. Jeg en smule urenhed (særligt efter jeg fik spiral) med vha en ugeligt peeling maske fra Ecooking, går det fremad. Jeg planlægge en aftenrutine der består af rens, Paula’s Choice
Skin Perfecting 2% BHA Liquid og Beauté Pacifique Crème Métamorphique A-vitamin creme til at runde af med. MEN er det for meget? Tak for at dele al jeres viden. Kh Susanne

Katja Moikjær

Kære Susanne. Det lyder så fint! Kh. Katja

Rikke

Hej!
Jeg har et spørgsmål, som jeg håber, at I kan hjælpe mig med. Jeg er 27 år og har generelt en pæn hud, men jeg har hele mit liv været plaget af en hulens masse (og tydelige) hudorme på næsen. Min hud er en blanding af kombineret og tør, og jeg bruger pt. Ole Henriksens “vitamin C” produkter + hans “Goodnight Glow” natcreme.
I et håb om at komme hudormene til livs, så har jeg købt jeres t-zone peeling, men jeg er i tvivl om, hvorvidt jeg kan bruge den med Ole Henriksens produkter. Natcremen indeholder nemlig AHA.
Mit spørgsmål er derfor: kan jeg bruge t-zone peeling med mine nuværende Ole Henriksen produkter, eller bør jeg købe nogle andre, som understøtter peelingen bedre? Evt nogle af jeres?
Dbh Rikke

Helene Randløv

Hej Rikke
Nej, af risiko for overeksfoliering anbefaler vi ikke, at du kombinerer AHA og BHA. Vitamin C går fint, hvis din hud har det godt med det.
Vær opmærksom på om dit renseprodukt udtørrer huden, så er det nemlig rigtig svært at komme af med hudorme.
Kh. Helene

Eva

Jeg har lige købt jeres T-Zone peeling. Anbefaler I at man bruger Niacinamid creme bagefter? Jeg slås med fedtet hud, store porer, hudorme og talgknopper. Er godt træt af det.
På forhånd tak 😊

Helene Randløv

Hej Eva
Ja, hvis man har behov for det. Det afhænger af, hvad man ellers bruger.
Kh. Helene

Frederikke

Hej,
Virker jeres t-zone peeling (og hudprodukter generelt) lokalt? Her mener jeg, hvis jeg kun påfører peelingen på min hage, vil den så kun have effekt ved mit hageområde?
Jeg spørger, fordi at jeg hovedsageligt har urenheder og bumser på min hage, og derfor helst vil undgå “bivirkninger” ved at smøre det på resten af min hud:)

Helene Randløv

Hej Frederikke
Hvis ikke du har problemer udover på hagen, er der heller ingen bivirkninger ved at bruge eksfoliering i resten af ansigtet.
Kh. Helene

Din kommentar

Din email adresse vil ikke blive offentliggjort. Nødvendige felter er markeret med *