I øjeblikket er der et spørgsmål, der går igen både i kommentarfeltet, på mail og på vores sociale medier. Det handler om pigmentpletter, hyperpigmentering, melasma og hvad de mørke pletter ellers bliver kaldt. Pletterne er desværre meget lettere at få, end de er at komme af med igen. Der er kun én ting, der virkelig virker, og det er forebyggelse. Det er noget af det mest nedslående, man kan få at vide. Især fordi man ikke ret godt gider at være skyld i pletterne selv.
I weekenden havde jeg en hyggelig snak på Facebook med en af vores søde læsere. Ikke nok med at hun naturligvis selv så forandringen og de mere fremtrædende pletter, omgivelserne var også begyndt at kommentere på det. Andre skal bare passe deres egen butik, men hvis du er meget ramt, så er det rart at kunne dække det.
Forebyggelse
Hvordan undgår man så de fordømte pletter? Det gør man, ved at være mere end almindelig god til at bruge SPF. Hvis du tror, du er dækket ind med en SPF 15 i din dagcreme, så må du tro om igen. Det er selvfølgelig et glimrende fundament. Desværre bruger du med garanti ikke den halve teske creme, der skal til, hvis du skal være beskyttet af den angivne SPF. Og så er du lige vidt. Din SPF skal indeholde nogle meget effektive UVA filtre. Det betyder, at det giver god mening at gå op til SPF 50, så du i det mindste har den højest mulige UVA beskyttelse.
Husk hårgrænsen, det er som regel der pletterne viser sig først, både fordi det er der, du sveder mest og får slidt eller tørret cremen af. Det er også der, du måske er forsigtig, så cremen ikke rammer håret.
Behandling
Den mest effektive behandling er forebyggelse, men når det er slået fejl, er der stadig et par muligheder. Forleden talte Katja og jeg om, om der mon var nogle nye spændende behandlinger? Ingen af os er særlig opdaterede lige på det punkt. Katja er i hvert fald indtil videre ret begejstret for kombinationen af Niacinamid 10%, Ansigtsolie og selvfølgelig Alt i en Beskyttelse, der sammen har så godt som visket Katjas pletter væk. Hvis du har prøvet noget, der har gjort en forskel for dig, hører vi meget gerne om det! Ellers kan du læse om de produkter og behandlinger Katja har prøvet i tidligere indlæg. Og så er skygge, hat og siesta din ven både i ind- og udland.
Jeg bruger Ducray Melascreen spf50 fa apoteket og der hjælper virkelig! Min kæmpe pigment plet lige mindt i panden er 1/4 af størrelsen fra sidste år…
Kan I anbefale en god solcreme til ansigtet (ift. forebyggelse) ?
Jeg er selv ramt, havde i nogle år en mørk stribe hen over panden,men det er blevet meget bedre, og den er nærmest væk nu.Bruger solfaktor i ansigtet hele året, vinter spf 15 og sommer 30-50, derudover er jeg opmærksom på ikke at være for meget i sol fra 12-15.har ligeledes haft stor glæde af Pai’s hybenkerneolie.
Niacinamid og en mineral solcreme med zink oxide fungere personligt godt for mig hvad angår pigment pletter.
Nogen fortæller at mineral solcreme fungere bedre hvad angår pigment pletter end solcreme med kemiske solfiltre for dem. Men der er vidst ikke nogen forskning der har sammenlignet dem.
Derudover kan en kombinations behandling være en god idé, da de virker på hver deres måde.
Her er nogle andre ingredienser med rimelig god forskning bag:
– Vitamin C (god effekt)
– Retinol/retinoder (moderat effekt)
– Glykolsyre/mælkesyre (begrænset effekt. De gør også huden mere sarte over for solen så pas på)
– Azelainsyre/Azelaic Acid (fungere kun på nogle slags pletter men er effektivt)
– Acetyl glucosamine (begrænset effekt, men har en synergi effekt med niacinamid)
– Glabridin/Lakrids rods ekstrakt/glabridin (begrænset effekt, men meget sikkert)
– Arbutin/bearberry ekstrakt (begrænset effekt, minder om hydroquinone, men med en lidt bedre sikkerhedsprofil)
– Linoleic acid og alpha-linolenic acid (begrænset effekt, formentligt også effektiv når det findes i en plante olie som f.eks hybenkerne olie)
– Kojic acid (god effekt, men irriterende)
Der er flere ingredienser, men dette er nok de mest anerkendte. Hydroquinone er også meget effektivt men det er vidst ikke lovligt i EU.
De er da forholdsvis nemme at fjerne med laser – kræver selvfølgelig man har pengene til det
Hej, jeg er 18 år og har snart brugt solcreme (spf 50+ PA++++) i ansigtet i 3 år hver dag. Jeg oplever dog stadigvæk mørke pletter, men jeg er usikker på om det er fregner. Er der nogle økonomi venlige produkter jeg kan bruge til at hjælpe? Jeg har en hudplejerutine dog bruger jeg ikke sera, da jeg ikke er så gammel (jeg har dog prøvet både vit. C 30% fra The ordinary og niacinamid 10% fra dem)
Jeg er meget i tvivl om hvad du mener med fregner – kan du sende et billede eventuelt? Der er et lille postikon i toppen af siden.
Kære Pudderdåser
Man er jo nød til at drømme sig hen til noget sol i disse dage..og nu er jeg næsten kommet sidste års pigmentpletter til livs. Under forebyggelse skriver I selvfølgelig om solcreme. Men en faktor 50 er desværre ikke nok. Hvad er jeres erfaring med de forskellige kosttilskud til forebyggelse og hvornår starter man? Jeg tager i forvejen jeres kosttilskud.
KH Anne
Hej Anne
Hvilken SPF 50 har du da brugt? Og brugte du nok? Husk at sådan en holder MEGET kort tid, hvis man er tilstrækkeligt beskyttet.
Om kosttilskud kan noget, kan jeg ikke svare på, de kan måske hjælpe på vej… Jeg ved, at der findes nogen, som skulle mindske hyperpigmentering, hvordan ved jeg ikke, men det er da et forsøg værd.
Kh. Helene
Hej
Tak for jeres interesse. Jeg bruger jeres Hyaluronsyre og La Roche-Posays Anthelios 50+ fordi jeg har sarte øjne -og som jeg altid har med. Om vinteren bruger jeg hyaluronsyren med Aleo faktor 15 fra The Body Shop. Mange år med p-piller acnear og stressrelateret rosacea gør nok desværre sit til de store mørke pletter, som jeg især får i panden og på kinderne. Om natten bruger jeg La Roche-Posays Pigmentclear serum, jeres Hyaluronsyre og jeres anti-agecreme og (om vinteren) jeres kosttilskud.. Mange cremer lover også, at have en forbyggende effekt, men jeg har ikke oplevet nogen effekt. Kh Anne
Hej Anne
Hyaluronsyre gør ingen forskel for hverken den ene eller den anden form for hyperpigmentering. Husk at hvis du bruger nok SPF holder sådan en tube et sted mellem 20-40 dage ved kun en daglig indsmøring og så er det bare at dividere med de antal gange, du smører. De er altså meget kort tid, hvis du også bruger den i løbet af dagen… Hvis du skal af med pletterne, anbefaler vi oftest en kombination af AHA-Peeling og Niacinamid 10% både morgen og aften, mens A-Serum 2% (derefter 5%) kun må bruges om aftenen. Du kan læse meget mere om hyperpigmentering rundt omkring på bloggen… blandt andet her: https://pudderdaaserne.dk/2018/08/27/en-haveejers-bekendelser-mine-aarlige-pigmentpletter/ (indlægget er fra før lanceringen af A-Serum).
Kh. Helene