C-vitamin hører til på listen over de vigtigste og mest veldokumenterede ingredienser, du kan bruge på din hud. På samme liste kan vi også tilføje:
Dem kan du læse mere om på ovenstående links, men her skal det handle om C-vitamin. C-vitamin har en lang række positive effekter på huden:
- Giver en finere hudtone
- Mindsker rynker
- Beskytter huden mod solskader
- Lysner pigmentpletter
- Fugter og beskytter huden
Ascorbic acid er klassikeren
C-vitamin er altså en af de der superstjerner af hudplejeingredienser, som bare kan det hele. Men med C-vitamin kommer det også med en ikke ubetydelig risiko for bivirkninger. C-vitamin virker i koncentrationer på op til cirka 20 procent, og nogle oplever rødme, irritation og i visse tilfælde endda ganske kraftigt.
Der findes efterhånden et par håndfulde typer af C-vitamin, som bliver brugt i hudpleje. Den bedst dokumenterede, originale og mest udbredte er ascorbic acid. Den virker, og dens effekt er dokumenteret i utallige studier gennem årtier. Det er også en billig ingrediens.
Den er dog ikke nem at have med at gøre. Den kræver nemlig nogle helt bestemte forhold for at forblive stabil. Og får den for meget kontakt med lys og luft, så bliver den brun og ineffektiv.
Den kan også give bivirkninger i form af rødme og irritation. Jo større koncentration, der er i produktet, jo mere prikker det.
Til gengæld virker det. Produkter med ascorbic acid giver en pænere hud med en mere jævn hudtone. Det beskytter huden mod og reparerer solskader og andre udefra kommende skader. Den mindsker rynker og pigmentpletter.
De nye typer C-vitamin
Der er kommet mange nye typer C-vitamin. Ascorbyl glucoside, sodium ascorbyl phosphate, magnesium ascorbyl phosphate er bare nogle af dem. Der diskuteres vidt og bredt, hvilke der er bedst, mest effektive og mest stabile. Problemet er, at der ikke er nogen, der undersøger og sammenligner dem, så jeg har ikke noget grundlag for at udnævne den bedste. Tværtimod. Hvis du er ude efter den ingrediens, med bedst dokumentation så vælg en af dem med ascorbic acid. Uden sammenligning. Men jeg går selv helst udenom produkter med meget koncentrationer af ascorbic acid – jeg vil fortælle mere om hvorfor om lidt.
Fælles for ascorbyl glucoside, sodium ascorbyl phosphate og magnesium ascorbyl phosphate er, at de er forsøg på at udvikle mere stabile former for C-vitamin uden de bivirkninger, som ascorbic acid har.
Og de virker også. Ingen tvivl om det. Hvilken er så bedst? Hvis din hud bare er glad og tilfreds med en 20% ascorbic acid serum, så er det afgjort det bedst dokumenterede valg og sandsynligvis også det mest økonomiske.
Jeg tåler selv helt fin ascorbic acid i lavere koncentrationer, men i højere koncentrationer, der bliver det ofte for meget. Og så er der det med lugten… C-vitamin i form af høje koncentrationer af ascorbic acid får i løbet af nogle timer min hud til at lugte metallisk. Det er et ikke ualmindeligt fæmonen, og jeg kan det bare ikke. Jeg oplever det ikke med andre typer C-vitamin.
Vi har her skrevet om et udvalg af de ekstremt mange C-vitamin produkter, der findes. Der er mange flere, det her er blot et udvalg.
Produkter med Ascorbic Acid (reklamelinks)
Vichy Liftactiv AOX Skin Cure – En lille men koncentreret flaske med kun 10 ml. Produktet er en kur, der skal bruges i løbet af 10 dage. Jeg kender ikke den præcise koncentration, men den er høj – meget høj. C-vitamin er nummer 2 på ingredienslisten. Udover C-vitamin indeholder den hyaluronsyre og en anden interessant ingrediens, der har en effekt på pigmentpletter. En lille, men effektiv flaske fra Vichy. 259 kroner for 10 ml. på apoteket eller på Lookfantastic.
The Ordinary Vitamin C Suspension 30% in Silicone
The Ordinary har flere produkter med høje koncentrationer af ascorbic acid. De er billige og lige så effektive som alle de andre. Konsistenserne er bare ret klamme – for nu at sige det som det er.
Vitamin C Suspension 30% in Silicone er en ekstremt tyk blanding af en meget høj koncentration af C-vitamin og silikone. Hvis du er ude efter maksimal effekt for pengene, så får du det her. Men konsistensen er ret ekstrem. Den føles tung og kornet, og den blander ekstremt dårligt med andre produkter. Hvis du bruger andre hudplejeprodukter sammen med – især hvis de indeholder olie – så vil de med stor sikkerhed fnulre på huden ved kontakt med denne. Hvis du vil bruge den alene om aftenen for eksempel og er ligeglad med om den føles elegant på huden, så får du ekstremt meget c-vitamin for pengene. Vær opmærksom på, at 30% ascorbic acid er en MEGET høj koncentration, og der er derfor mange, der vil opleve irritation og rødme. Deres anden serum med ascorbic acid er endnu sværere at have med at gøre. Jeg har den ikke selv i huset, men læs denne brugbare anmeldelse, hvis du er interesseret. Vitamin C Suspension 30% in Silicone koster 6,50 euro for 30 ml. her på DECIEMs webshop, mens Vitamin C Suspension 23% koster 5,80 euro for 30 ml.
Nivea Q10 plus C Skin Sleep Cream
Nivea har lanceret en her serie af produkter med C-vitamin og Q10. Natcremen er virkelig vellykket og et godt bud på en både billig og effektiv begynder-creme med C-vitamin. Koncentrationen er ikke så høj som hos de ovenstående, men det er ikke nødvendigvis en dårlig ting. Høje koncentrationer af C-vitamin er bestem ikke for alle. Denne behagelige creme indeholder også sheasmør og andre gode antioxidanter til en pris, der er svær at finde bedre. Cremen er parfumeret. Pris 139 kroner hos Matas.
Kiehl’s Powerful-Strength Line Reducing Concentrate
Denne klassiske uparfumerede serum fra Kiehl’s er blevet opgraderet, så den nu indeholder både 10,5 % ascorbic acid og 2% ascorbyl glucoside. Det er en effektiv blanding i en behagelig konsistens – og så er den uparfumeret. Kiehl’s Powerful-Strenght Line Reducing Concentrate koster 430 kroner for 50 ml. i Magasin. Du kan også købe den på Feelunique. (På billedet er den i gammel emballage, den nuværende ser en smule anderledes ud)
SkinCeuticals C E Ferulic
L’Oréals eksklusive klinik-mærke SkinCeuticals har en omfattende serie af C-vitamin produkter. C E Ferulic blander 15% ascorbic acid med 0,5 % ferulic acid, der er en kraftig antioxidant. I Danmark kan du købe SkinCeuticals på klinikker, men Apo-rot.dk forhandler også mærket.
Exuviance AF Vitamin C20
Emballage er af afgørende betydning, når vi taler om c-vitamin. Og i min samling af produkter med C-vitamin er det faktisk kun Exuviance, der har pakket dem helt lys- og lufttæt. Exuviance har pakket sin C-vitamin serum i små portionskapsler, så den er bedst beskyttet. Der er 60 kapsler med 20% ascorbic acid sammen med aminosyrer. Kapslerne fra Exuviance koster cirka 620 kroner og forhandles på klinikker.
Produkter med andre typer C-vitamin (reklamelinks)
Ole Henriksen Truth Serum
Truth Serum fra Ole Henriksen indeholder en høj koncentration af sodium ascorbyl phosphate. Det er en stabil og effektiv form for C-vitamin, der har en effekt på alderstegn, pigmentering og endda akne. Min hud elsker denne type C-vitamin – til gengæld har jeg set et par andre reagere ret kraftigt på den. C-vitamin i høje doser er bare noget man skal omgås med varsomhed. Der er også samme type c-vitamin i EmerginC. Truth Serum koster 495 kroner for 30 ml. i blandt andet Matas eller på Boozt.com
The Ordinary Magnesium Ascorbyl Phospate 10%
Magnesium ascorbyl phosphate har lignende egenskaber og det kan du finde hos The Ordinary. Jeg kender ikke den præcise koncentration hos Ole H, men jeg vil mene ud fra placering på ingredienslisten, at den er højere end hos The Ordinary, der har 10%. The Ordinary Magnesium Ascorbyl Phospate 10% kommer som en creme i en tube – og har den mest behagelige konsistens af de ellers ikke særligt behagelige C-vitamin produkter fra The Ordinary, jeg har prøvet. 9,60 euro for 30 ml. hos DECIEM.
MAC Lightful
Ascorbyl Glucoside er en anden form for særlig stabil C-vitamin. Det, vi ved om den, stammer primært fra producenterne af den aktive ingrediens. Ifølge dem, er den udover at være særlig stabil, også særligt god til hyperpigmentering. Den findes bland andet i MACs Lightful serie. Serien er stor, og produkterne kommer og går. Hold øje med MAC Lightful Marine Bright Formula Essence, der er det mest effektive i serien. Lightful C Marine-Bright Formula Essence koster 315 kroner for 30 ml. på maccosmetics.dk.
The Ordinary Ascorbyl Glucoside Solution 12%
Også The Ordinary har en lidt klistret flydende serum med ascorbic glucoside. Her får du 12% til en god pris. 12,90 euro for 30 ml. på DECIEM.
Noget om holdbarhed og konsistenser
Det er meget få af disse produkter, der kommer i en reel lufttæt emballage. Hverken tuber, pipetter eller almindelige pumper er helt lufttætte. De har derfor også en begrænset holdbarhed – især dem med ascorbic acid. Vichy angiver for eksempel, at den lille flaske med Vichy Liftactiv AOX Skin Cure skal kasseres efter 10 dage. Flere af produkterne oplyser også at de skal opbevares i mørke. Jeg ville virkelig gerne kunne finde en rigtig airless pumpe til jer med C-vitamin – men det er faktisk ikke lykkedes. Kender I nogen?
C-vitamin i de meget høje koncentrationer er generelt ikke nogen lækker oplevelse. The Ordinarys produkter med ascorbic acid er grynede og klistrede, mens Vichy og SkinCeuticals laver nogle tyndtflydende og vandede serum med ret meget alkohol i. Der er til gengæld meget høje koncentrationer i.
Hvis du gerne vil have den gyldne middelvej, så er Kiehl’s og Nivea de mest behagelige bud sammen med alle produkterne i kategorien “andre typer C-vitamin”. Hvis du har sart hud, så start med Kiehl’s (uparfumeret) eller Nivea (billigst). Hvis du bare vil have maksimal effekt, så prøv Vichy eller The Ordinary. For både effekt og en lækker konsistens, så prøv Ole Henriksen eller Kiehl’s.
Sådan gør du – og bivirkninger
Der er altid en risiko for bivirkninger, når du bruger C-vitamin i disse koncentrationer. Forvent lidt svien og rødme, det er helt normalt. Du kan bruger produkterne en gang i døgnet. Men hvis du er særligt sart, så kan det være fint med et par gange om ugen. Prøv dig frem og gå langsomt frem. Hvis du oplever kraftigere reaktioner så stop omgående!
Dette indlæg indeholder et eller flere affiliate link, der giver os kommission, hvis du køber noget. Vi linker kun til vores foretrukne webshops, og når du køber noget gennem et affiliate link, støtter du vores arbejde.
Hejsa, har netop købt flere af jeres produkter for rynker/linjer, ensartet hud og pigment – er så spændt på effekten 🙂
Har købt: Aha-peeling, niacinamid, a-serum og alt-i-en hyaluron. Bruger naturligvis solcreme dagligt. Er 48 år.
Mit spørgsmål; Hvad ekstra får jeg ved c-vitamin, som jeg ikke allerede får via de andre ovenstående produkter?
Og for den sags skyld e-vitamin? Hvad går jeg glip af uden disse to?
Tak for jeres kæmpe arbejde/hjælp/viden osv. 🙂
Hej Rie
Meget kort fortalt får du ekstra antioxidanter. Husk nu at starte stille og roligt op.
Kh. Helene
Hej
Hvad med boosteren fra Paulas Choice? Kan I anbefale den, og er det skidt at bruge den hver dag? Jeg er 48
Kære Mette
Den er drøngod, hvis man kan tåle den. Min hud bliver virkelig sur, så jeg har ikke selv så gode erfaringer. Den er beregnet til daglig brug.
Kh. Helene
Hej.
Er det ligemeget hvilken natcreme jeg bruger (eller forsøger at bruge) ovenpå The Ordinary Vitamin C Suspension 30% in Silicone? Jeg læser nogle gange, at ting ikke altid må blandes fx natcreme med retinol.
Vh. Michelle
Hej Michelle
Du må følge The Ordinarys vejledning, det er ikke altid deres “regler” giver ret meget mening for os andre, men der er vel en grund til, at de har skrevet, som de har. Kig under “Regimen Guide” og vælg C-Vitamin under “Formulations by Category”
Kh. Helene
Hej, kære Pudderdaaser
Et gammelt indlæg, i know, men jo stadig relevant med de der dejlige C-vitaminer.
Jeg har kig på nogle forskellige produkter og svinger pt mellem The Ordinarys C-vitamin og jeres Vitamin C + TXA, plus deres Buffet (multipeptid-tingen) og jeres Multi-Peptid + EGF. Jeg har brugt Buffet i årevis, men det er første gang med C-vitaminer.
MEN. Da jeg læste om The Ordinarys C-vitamin-produkt så jeg, at den – ifgl dem – ikke må bruges med kobberpeptider – direct acids – Peptider – Nianciamid – Retinoider – EUK (https://theordinary.com/en-dk/vitamin-c-suspension-23-ha-spheres-2-vitamin-c-100451.html). Det er ikke uddybet hvorfor.
Så jeg spekulerer over, om den kombination overhovedet er mulig?
På forhånd mange tak for svaret! 🙂
Hej Cecilie
Desværre er det eneste, jeg har at give, et virkelig nederen svar… de eneste, der kan fortælle dig, hvorfor man må/ikke må bruge de forskellige ingredienser sammen TO. Vores produkter må du gerne bruge sammen. Det kan være gamle formuleringsregler og måske noget med pH-værdien, men jeg kan kun gisne om deres tanker bag de restriktioner ikke forklare dem.
Kh. Helene