Tirsdagstip: Brug niacinamid sammen med syrepeeling

16.01.18
Niacinamid 10%

Niacinamid 10%

Mange har spurgt os, om man kan bruge vores nye Niacinamid 10% sammen med enten T-Zone Peelingen eller sammen med AHA Serum. Og JA, det kan man!

Niacinamid er ikke syre. Det er B3 vitamin og har intet overhovedet med syre at gøre. Vores sædvanlige advarsel om ikke at blande syre, kan I altså bare glemme i lige dette tilfælde, for det er slet ikke syre. Det er B3 vitamin, og du kan blande den med alt den syre, du har lyst til.

Vi anbefaler at bruge Niacinamid 10% ovenpå enten T-Zone Peeling, AHA Serum eller den syrepeeling, du nu foretrækker. Niacinamid er er godt supplement til syre. Syre virker peelende/eksfolierende. Det gør niacinamid ikke. Niacinamid er til gengæld ingrediensen, der virker på alt – næsten.

Niacinamid og salicylsyre
Niacinamid har en effekt på både hudens porer og på hudorme. Du kan også læse her i Huffington Post om de efterhånden mange studier, der er lavet, af niacinamids effekt på både bumser og ar. Samtidig virker vores 10% niacinamid også mod overskydende fedt på grund af indholdet af Miniporyl.

Har du uren hud, hudorme, store porer eller lignende problemer, så er et produkt med salicylsyre samt vores 10% Niacinamid en oplagt kombination. Du finder 2% Salicylsyre i T-Zone Peelingen.

Niacinamid og glykolsyre
Niacinamid virker også på hyperpigmentering, tab af elasticitet, alderstegn og giver en pænere hudtone. Har du disse udfordringer med din hud, så er det oplagt at kombinere niacinamid 10% med en daglig peeling med glykolsyre, som for eksempel vores AHA serum, der indeholder 7 % glykolsyre.

Niacinamid kan ikke kun afhjælpe overskydende fedt, den kan faktisk også afhjælpe det modsatte problem, Har du tør hud, så er glykolsyre og niacinamid en god kombination.

(Nogle af jer har måske prøvet andre 10% niacinamid produkter og oplevet, at de udtørrer huden. Det har vi i hver fald selv. Prøv at se efter, om ikke det er den, der også indeholder zinc, du har prøvet. Zinc udtørrer nemlig huden. Det gør niacinamid i sig selv ikke.)

Når du kombinerer Niacinamid 10% med AHA Serum, T-Zone Peeling eller en anden syre, så skal produktet med syre selvfølgelig på først. Niacinamid 10% skal på derefter.

Her kan du købe det (reklamelinks)
Vores Niacinamid 10% kan købes online nu på Matas.dk, på Magasin.dk og på vores egen Dåseshoppen.dk

Fra uge 4 kan du også købe den i butikkerne hos Matas, Magasin og Salling.

Benyt et af disse links, når du alligevel køber online. Vi får en lille kommision, og det er en stor hjælp.
58 kommentarer
Lena

Jeg bruger T-zone peeling lige nu, og er i tvivl hvad jeg skal smører mine øjne med. Har I et bud? Niacinamid? Anti age? På forhånd tak 🙂

Katja Moikjær

Antiage stemmer jeg for 🙂

Stephanie

Jeg har for første gang brugt jeres Niacinamid i går aftes, og min hud var rigtig pæn i morges. I morges brugte jeg den så igen og her til aften har jeg fået en del små røde knopper og nogle urenheder – er det normalt i starten?

Katja Moikjær

Hej Stephanie. Jeg har selv oplevet det en enkelt gang jeg startede op, men ikke igen. Jeg har ingen god forklaring – hvordan går det nu? Kh. Katja

Henriette Damgaard

Tak for en fantastisk blog!
Jeg har planer om at købe Niacinamid-cremen. Jeg bruger i forvejen jeres Aha-serum, anti-age og Alt-i-én. Med alle fire cremer er jeg i tvivl, om jeg skal vælge et produkt fra og hvad rækkefølgen skal være.
På forhånd tak!

Helene Randløv

Hej Henriette
Tak for ros <3 Det eneste produkt, vis virkning er afhængig af rækkefølgen, er AHA Serum, der altid skal nederst på ren hud. Derefter kan du mere eller mindre gøre, som du vil. Da Niacinamid 10% godt kan være lidt tør i det, er det smart med en creme oven på den, men det har jeg for eksempel ikke selv brug for.
Kh. Helene

Maria

Hej Katja og Helene,
Jeg har købt jeres Niacimid 10% og har brugt den ca. 5 gange – men hver gang jeg har brugt den, har jeg fået en del små knopper og urenheder i hele ansigtet. Hvad kan det skyldes? Jeg har med vilje ikke brugt den hver dag i en længere periode, da jeg jo gerne ville af med de urenheder, jeg havde fået ;/ Jeg håber, at I kan hjælpe.
Kh. Maria

Lise

Hvad mener I om Filorgas Oxygen-peel som syre-produkt? Er den værd at investere i? Da det er en mere flydende konsistens, som skal påføres med vatrondel og kun skal bruges om aftenen, kan den lette nogle af “smøre-rutinerne”, da jeg også bruger jeres niacinamid og antiage sera samt creme.Men er jeg dækket ind med denne på syrefronten?
Tusind tak for en fantastisk og lødig blog!

Katja Moikjær

Der er god syre i i hvert fald – vist primært gluconolactone (PHA) – men jeg har aldrig prøvet den 🙂

Annette

Jeg er stor fan af jer og har en pæn del af produkterne fra jeres egen serie. “Min bryn-dame” er forhandler af pH-formula og siger at deres niacinamid er den kraftigste man kan få uden recept. Så vidt jeg kan se, er jeres med betydelig højere procent end pHformulas. Hvad siger I?
Nu jeg har jer. Jeg er 60 år og har fra jeres serie, aha, olie, niacinamid, antiage, alt i et og 5% A serum. Jeg vil også gerne fortsætte med egf natserum som jo er olieforskrækket. I kan nok følge at jeg er ved at kløjes lidt i mængden af produkter. Og for det ikke skal være løgn, har jeg også BP clinical superbooster natcreme. Som det er nu, skifter jeg lidt mellem dag og aften proceduren og også foreskllige aften procedurer med og uden egf. Overvejer at fyre superboosteren af på armene og fremover bruge jeres A serum i stedet. Skal jeg gå i terapi eller har I nogle kommentarer eller ideer til mit svære produktkaos 😊😊 🙂

Helene Randløv

Kære Annette
Så vidt jeg ved, indeholder pH-Formulas B3 5% niacinamid. Hvis det er korrekt, har din “bryn-dame” ikke ret. Der er 10% i vores. Før jeg kommenterer på mængden af produkter, vil jeg gerne høre lidt mere om din hud. Er huden meget tør?
Kh. Helene

Annette

tak for svar. Nej faktisk er min hud ikke tør. Nærmere normal. Men aldersforandringerne er udtalte med en del pigmentpletter, nogle rynker og værst af alt den slappe/løse hud. Det gik lidt for stærkt efter de 55 🙁

Shannesh

Kære jer
Min hud er total forandret efter jeg startede på jeres serie, og jeg har nu alt undtaget fodcreme…Men jeg burde have den:) Tusind tak for jer! Nu mit spørgsmål: Min datter tæt på 13 år og har meget sart hud, hun slår ud og bliver rød af alt og derfor bruger hun intet. Hendes hud er som porcelæn og utrolig smuk, men hun er dog begyndt lidt med noget Tween bums på næsen engang i mellem og lidt forstørrede porre. Vi har prøvet jeres make up rens på hende som hun mirakuløst ikke slog ud af, så den bruger hun i ny og næ. Hun bruger jo ikke make jo men det er rart at rense sin hud en gang i mellem, når man bor i storby. Jeg vil høre om I tror hun kan bruge t peeling de steder på næsen mv hvor hun engang i mellem slår lidt ud eller er det for meget og for stærkt til hendes alder? Hvad tænker I ville være godt til en 12-13 årig om noget….

Helene Randløv

Kære Shannesh
Når Alt i en Fodcreme er så god, at selv fodterapeuterne vil forhandle den… Så må jeg bare sige, at den er jeg personligt temmelig stolt af 😛 Om det lyder spændende nok til at du prøver den, ved jeg ikke. Ligesom jeg heller ikke ved om før og efter billederne kan overbevise dig.
Svaret til dit spørgsmål om din datter er: Ja… jeg ville nok rense hver aften, selvom hun ikke bruger makeup, spray eventuelt med en vand efterfølgende (Avéne, La Roche-Posay, Vichy og Evian kan du finde på apoteket). T-Zone Peeling er et godt bud, og selvom den har god effekt er slet ikke skrap/stærk nærmere tværtimod. T-Zone Peeling er god til sart og reagerende hud. Det er dog vigtigt, at hun kan tåle salicylsyre og når hun er så sart, som hun er, skal du lære hende at prøve alle produkter i albueleddet, inden de kommer i nærheden af ansigtet. Hvis man vil være endnu mere sikker, kan man prøve først i albueleddet og dernæst et sted i ansigtet, hvor håret dækker: foran/bagved øret, i hårgrænsen eller sådan noget.
Kh. Helene

AnnaS

Hej pudderdåser. I skriver, at zink udtørrer huden. Jeg har meget følsom (og både tør og fedtet!) hud og bruger derfor solcreme med fysisk filter som jo ofte er med zink. Er det dumt? Er der specifikke mærker I kan anbefale af solcreme til følsom hud (Rosacea) eller er det fint nok at fortsætte med dem med zink, jeg bruger nu?
Håber I kan hjælpe.
Vh Anna

Helene Randløv

Hej Anna
Hvis du ikke oplever et problem, så tror jeg fint, du kan fortsætte.
Kh. Helene

AnnaS

Hej Helene
Min hud er meget tør, men om solcremen forværrer det er svært at sige. Kan man få solcreme med fysisk filter uden zink?
Vh Anna

Helene Randløv

Hej Anna
Måske, jeg mindes ikke at være stødt på en, ellers kan jeg i hvert fald ikke huske det.
Kh. Helene

Anja

Åh Pudderdåserne, I er fantastiske! Det her tip virker jo! Det har jeg det alt for vildt over efter at have døjet med uren hud i mange år. Jeg bruger T-Zone Peelingen og derefter Niacinamiden, DET VIRKER! Damen i butikken var yderst uoplyst, da jeg spurgte om jeg skulle vælge den ene eller den anden – så gik jeg hjem og fandt dette opslag og fandt den rette kombination. TAK.

Helene Randløv

Kære Anja
Hvor er det fantastisk at høre.
Kh. Helene

Sidse Ødegaard

Dejligt med en forklaring på hvordan cremerne kombineres. Har nu købt T-zone peeling og Niacinamid. I skriver peelingen skal på først, men hvor lang tid skal der gå før man så kan smøre Niaciamiden ovenpå? Skal huden lige tørre eller vente flere minutter eller…? Tak. VH Sidse

Helene Randløv

Hej Sidse
Så længe du ikke ligefrem blander produkterne i hånden, så kan du bare smøre dem på lige efter hinanden.
Kh. Helene

Din kommentar

Din email adresse vil ikke blive offentliggjort. Nødvendige felter er markeret med *