Konserveringsmidlerne BHA og BHT – harmløse eller hormonforstyrrende?

De to konserveringsmidler BHA og BHT er kommet i modvind. Men er de virkelig kræftfremkaldende og hormonforstyrrende? Eller er de harmløse og helt ufortjent kommet i dårligt selskab?

BHA og BHT er antioxidanter, der bruges som konserveringsmidler i både fødevarer, medicin og kosmetik. BHA står i denne sammenhæng for butylated hydroxyanisole (og har i øvrigt absolut intet med beta hydroxy acid at gøre, som også forkortes BHA – ja, det er forvirrende. Beklager!). BHT står for butylated hydroxytoluene. Begge er antioxidanter, der konserverer en række fødevarer og altså også kan bruges i kosmetik.

Det er især A-Derma og Avène, der har været i medierne for at bruge BHT. For blandt andet den elskede serie Exomega, som vi bruger til vores eksemplager børn har indtil for nylig været konserveret med BHT.

Gamle konserveringsmidler
BHT og BHA har været brugt i fødevarer siden 1940’erne under navnene E321 og E320. Det findes i færdigretter, tyggegummi, medicin og vitaminpiller.

Beviserne er mildest talt tvetydige, og der er undersøgelser, der trækker i alle retninger.

BHA
BHA har jeg ikke set i et kosmetisk produkt i nyere tid. Hvis nogen af jer har, så vil jeg meget gerne høre om det. På baggrund af dyreforsøg på rotter og marsvin anses det af de amerikanske sundhedsmyndigheder som “sandsynligvis kræftfremkaldende”. Dyreforsøg på mus viste derimod en beskyttende effekt.

Med hensyn til de hormonforstyrrende effekter, så lader der til at være rungende enighed om den klare konklusion at “There is no sufficient data available at the moment to draw a conclusion regarding the safety of BHA when referring to its endocrine disrupting effect.” (kilde) Trods undersøgelser i massevis, så har forskerne altså ingen klar konklusion om, hvorvidt BHA er hormonforstyrrende.

BHT
BHT minder så meget om BHA, at man sammenligner de to, men BHT har ikke vist de samme kræftfremkaldende effekter i dyreforsøg som BHA. Med BHT er man især bekymret for, at den har vist en hormonforstyrrende effekt i dyreforsøg.

Det amerikanske National Cancer Institute har defineret BHT som ikke-kræftfremkaldende. Du kan som altid finde mange mennesker på internettet med den modsatte holdning.

Der findes faktisk også en række studier, der viser en beskyttende effekt af BHT på visse kræftformer i dyreforsøg, og BHT har efter sigende været forsøgt solgt som et kosttilskud – jeg kan dog ikke finde det.

Noget om mængde og hud
Når eksperter og forskere taler om kræftfremkaldende effekter af BHA og BHT, så taler vi selvfølgelig primært om fødevarer. Et rumænsk studie som dette, der undersøger den hormonforstyrrende effekt af BHT og BHA bruger dyreforsøg, hvor de giver rotter mellem 75 mg pr kg kropsvægt og 450 mg pr kg kropsvægt direkte ind i livmoderen. Det kan man selvfølgelig ikke sammenligne med at smøre sig selv ind i en creme, der indeholder mellem 0.0002% og 0.5% BHT, som er den koncentration, man bruger BHT i som konserveringsmiddel.

Kan man sige, at fordi en rottes livmoder bliver påvirket af at få mange gram BHT sprøjtet direkte ind i livmoderen dagligt, så bliver et menneskes livmoder også påvirket af at bruge små koncentrationer på huden eller spise et stykke tyggegummi med BHT?

Nej, selvfølgelig ikke. Der er rigtig lang vej fra dyreforsøg med urealistisk høje koncentrationer til at kunne konkludere noget om effekten på mennesker. Hvad end det er det ene eller det andet, man gerne vil kunne konkludere.

Så er BHT og BHA kræftfremkaldende og hormonforstyrrende? Det kan vi ikke svare entydigt på. Beklager.

Er BHT og BHA kræftfremkaldende og hormonforstyrrende i de koncentrationer, du kan finde i kosmetik? Det er meget usandsynligt.

EU’s videnskabelige komité har vurderet, at det er sikkert at bruge BHT i kosmetik i koncentrationer på mellem 0,0002% og 0,5%. Ligesom med parabenerne er en af fordelene ved BHT, at det kun kræver en meget lav koncentration for at virke.

Samtidig bliver BHT ikke ret høj grad optaget gennem huden, og den smule, der bliver optaget gennem huden, lader til at blive i huden i stedet for at blive optaget i blodet. Så alle disse negative effekter, der diskuteres ved at spise mad med BHT kan altså ikke overføres til BHT på huden ifølge EU’s videnskabelige komité, fordi BHT ikke trænger gennem huden. (Kilde)

Samtidig giver BHT ingen bivirkninger i form af irritation eller lignende.

Farvel til Exomega som vi kender den
Til gengæld har problemerne med at finde konserveringsmidler som forbrugerorganisationerne kan lide fået en for mig uoverskuelig personlig konsekvens. A-Derma har reformuleret hele deres Exomega serie af cremer.

Reformuleringen af Exomega sker selvfølgelig ikke kun fordi tågehovederne i TÆNK Kemi har givet Exomega en rød kolbe, men refomuleringen af Exomega kan ses i sammenhæng med debatten om konserveringsmidler.

Den gode gamle Exomega fedtcreme er svær at konservere. Det er en meget tyk fedtcreme, og det er ikke en nem opgave for en kemiker i en konserveringsforskrækket verden.

A-Derma har med deres sterile emballage lavet en mulig løsning på problemet, men den fede konsistens gør det så godt som umuligt at få fedtcreme til at fungere med en steril emballage. Den er meget svær at trykke ud af den type tube.

Så A-Derma har nu løst problemet ved at omformulere Exomega fuldkommen, så den nu er næsten fedtfri og dermed ikke længere behøver et fedt-venligt konserveringsmiddel som BHT, og den også let kan komme ud af den sterile emballage.

Så ja, BHT er nu ude af A-Derma Exomega. Men det er de gode fedtstoffer i form af vaseline og sheasmør også. Og det er måske ikke lige den løsning, jeg havde foretrukket. Har nogle af jer prøvet de nye Exomega? Hvad synes I om dem?