Fredagsfavorit: Maria Nila Colour Refresh Pearl Silver

24.02.17
Maria Nila Colour Refresh Pearl Silver
Maria Nila Colour Refresh Pearl Silver
Foto: Maria Nila

For præcis to år siden sad jeg i stolen hos Bomholt Intercoiffure og lignede et rummonster. I hvert fald havde jeg mere stanniol i håret, end jeg nogensinde har haft før. Min rejse mod først det grå og derefter det kolde blonde look startede den dag. Når sandheden skal frem har det været lidt af en kamp. Det er nemlig ikke spor let at holde farven ved lige. Det er så meget lettere at have mørkt hår. Så når jeg på et tidspunkt vælger at få min egen farve igen, så er det udelukkende, fordi jeg er dødtræt af at have en tisgul og lilla ombré… det er ligesom ikke det look, jeg går efter.

Balance
Det er vanvittig svært at finde en balance, fordi når håret endelig er blevet bleget helt ned og har den der cool platinblonde nuance, så er det altså blevet temmelig slidt i spidserne. Selv om man bruger både det ene og det andet pleje og tager alle de forholdsregler, der er mulige. Så er det altså de færreste hår, der tåler så mange afblegninger som mit hår efterhånden er blevet budt.
Tæt på hovedbunden er håret sundest og gulest, og når jeg bare lader det være, ser det helt ærlig fælt ud. Mit hår bliver nærmest kobberfarvet, og det klæder bestemt ikke min hudtone.

Shampoo, kur og balsam
Det er tvingende nødvendigt for mig at friske farven op ved hjælp af lilla shampoo, kur og balsam, men fordi mine spidser er så tørre og slidte, tager de meget let mod farve. Er jeg for eksempel lidt for langsom, når produktet skal skylles ud, så er det, at jeg havner med den der ombré i den super uheldige farvekombination. Heldigvis bliver farven jo vasket ud, og så er håret den helt rigtige farve et par dage, og så starter det hele forfra…

Maria Nila Colour Refresh
Det er ikke nyt for mig at bruge Maria Nila Colour Refresh, da jeg var mørkhåret, brugte jeg nemlig også en bare i en anden nuance. Det er både plejen og farven, der hæver produktet over alle de andre lilla produkter, jeg efterhånden har prøvet. Det handler virkelig om, at man kender den præcise virkning af de lilla produkter, for som nævnt kan et enkelt minut gøre en temmelig stor forskel for resultatet.
Maria Nila Colour Refresh har en ret sær støvet grålilla nuance, og egentlig havde den ikke ret store chancer for at blive testet, fordi farven på selve cremen på ingen måde levede op til mine forventninger, og jeg troede simpelthen ikke på, at den kunne gøre en forskel. Min umiddelbare tanke var faktisk at sætte den væk alene på grund af den anderledes farve.

Pleje
Heldigvis gemte jeg den ikke væk, for en dag jeg vaskede hår, var mit hår så tørt, at jeg kunne mærke, at det ville være umuligt at rede ud. Badeværelset blev finkæmmet for hårkure, indtil jeg fik øje på Maria Nila Colour Refresh Pearl Silver, ret desperat pumpede jeg noget ud i hånden og fordelte det i håret, hvorefter jeg skyndte mig at læse, hvor lang tid kuren skulle blive siddende. Samtidig med at den plejer håret og opfrisker farven, så virker den på bare tre minutter. Det passer perfekt selv om morgenen, når det skal gå lidt hurtigt.

Sandhedens time
Det ville være løgn, hvis jeg sagde, at mine forventninger til Maria Nila Colour Refresh Pearl Silver var høje. Men allerede da jeg kiggede mig i spejlet efter mit bad, kunne jeg godt se, at håret havde en helt anden farve, end det plejer at have efter brug af lilla produkter. Umiddelbart så det ret koldt ud, og det er præcis det, jeg går efter. Efter føntørring havde håret stadig den helt rigtige nuance, og den holder en til to uger afhængigt af, hvor mange gange jeg vasker hår.
Så alle mine betænkeligheder er blevet gjort til skamme, og nu kan jeg slet ikke leve uden.

Du kan finde Maria Nila Colour Refresh Pearl Silver og naturligvis de andre nuancer hos frisøren eller online hos Matas, hvor den koster 219 kroner.

Dette indlæg indeholder et eller flere affiliate link, der giver os kommission, hvis du køber noget. Vi linker kun til vores foretrukne webshops, og når du køber noget gennem et affiliate link, støtter du vores arbejde.

Benyt et af disse links, når du alligevel køber online. Vi får en lille kommision, og det er en stor hjælp.
17 kommentarer
Manja

Den fås til 159 kr i BesutyCos 🙂
Jeg elsker deres Colour Refresh – specielt hvis det er til at genopfriske farven i håret <3

Helene Randløv

Tak for tippet Manja :-*

Ditte

Lyder spændende! Jeg er fra naturens side gyldent/ korngult hår og jeg har aldrig været vildt med farven til mit ansigt. Det klæder mig bare ikke med de varme toner desværre og af samme grund får jeg altid lidt lyse kolde striber i det. My problem er at det på mange måder er, at smide mine penge ud af vinduet for de gyldne toner er standhaftige og der går ikke andet end 1,5-2 mdr før det gyldne igen skinner igennem! Det er selvom jeg får et kold skyllefarve oveni. Mit spørgsmål er nu om denne shampoo vil kunne holde de gyldne toner ude af mit hår og forlænge mine stribers levetid? ☺ god weekend!

Helene Randløv

Hej Ditte
Min mor har aldrig farvet hår, og det gør en stor forskel for hende, men jeg kan selvfølgelig ikke love, at den kan gøre en forskel for dig. Men jeg tror helt sikkert, at dine striber kan holde lidt længere.
Kh. Helene

Mads

Hvordan er denne i forhold til Broaer B2 (som I har omtalt før: https://pudderdaaserne.dk/2017/01/13/fredagsfavorit-tidligere-favoritter/) ? 🙂
Og noget andet: Kunne nogle af dine “gule problemer” mon ikke blive afhjulpet ved ikke blot at blive afbleget, men også blive farvet i en meget lys askeblond (fx farvetone 9.1 eller 10.1)?

Helene Randløv

Hej Mads
Broager B2 er den bedste shampoo, men den er i sagens natur ikke så plejende som en kur, hvorfor jeg synes denne er så fin som supplement.
Det bliver sandelig tonet, men mit hår er meget sært og opfører sig ikke som andet hår. Selv om det er kridhvidt, når det er blevet bleget ned og derefter bliver tonet gråt, bliver det pludselig kobberfarvet efter en uges tid. Alle frisører, jeg har talt med, mener, de kan fikse det, men Line er den der er sluppet bedst fra det indtil videre.
Kh. Helene

Ida

Er det egentlig muligt at bruge disse colour refresh, selvom man ikke har farvet hår? Jeg mener, jeg har brunt hår med et skær af kobber – kan jeg bruge f.eks. den røde eller den mørkebrune for at give mit hår en lidt mørkere farve eller lidt mere skær af rødt? 🙂

Helene Randløv

Hej Ida
Det kan du sagtens, det ser rigtig fint ud!
Kh. Helene

Maria M.

Jeg er også stor fan af den! Jeg har haft platinblond/gråt hår i mange år, så har afprøvet lidt af hvert og det er den bedste hårkur/farve jeg har prøvet 🙂

maya

i know the struggle!!!
når jeg lige er blevet farvet, og min bund er gul som en smørblomst, blander jeg den sorte color fresh fra maria nila op med lidt hvidt balsam/kur. Det er der dutter! og hvis det bliver for mørkt, får det bare endnu en tur med shampoo.

Helene Randløv

EEEj, hvor er du sej, jeg har købt den… men har endnu ikke turdet prøve 😛 FEDT at det virker! Mine spidser er SÅ slidt, så jeg har været temmelig bange for at jeg fik en helt mærkelig farve.
Hvis du tør, tør jeg også! Tak for tip :-*
Kh. Helene

Maya

Try it out 😛 dog vil jeg lige påpege, at den er meget blåsort, så man kan let få et blåt skær… Det er for mit vedkommende at fortrække, frem for det gule, men bliver det FOR blåt blander jeg lidt en lille bitte smule rød farvebombe fra Revlon i håret. Det kan være møgbesværligt at få den helt rigtige nuance, men det er det hele værd når man rammer plet b:D

Mayaa

Forresten har L’oreal lige lanceret nogle nye produkter kaldet ‘colorista’ til at farve håret i pastelnuancer, der er både was-out og permanente farver.. Damerne i matas kunne endnu ikke fortælle så meget, da de har været på kursus i produkterne endnu. Kunne være mega fedt, hvis i måske ville teste og anmelde dem her på bloggen! 🙂

J

Hej Helene
Jeg er helt lyshåret og har alle dage været det. Har aldrig farvet mit hår.
Jeg har dog et ønske om at prøve, at blive mørkhåret eller rødbrun, MEN kun for en kortere periode. (tænk hvis det viste sig at være helt godnat.)
Mit spørgsmål er så; Jeg har overvejet at prøve deres colour refresh “cacao” i mit helt blonde hår.
Ville det så kunne blive mørkt for bare 2 ugers tid? 🙂
Kh Josephine

Helene Randløv

Hej J
Det er med vilje, jeg ikke har svaret dig, fordi jeg lige skulle teste noget selv… Jeg synes, du skal prøve de nye farver fra Björn Axén. De hedder Color Shot Washout og findes i syv forskellige farver.
De går nemlig ud! Jeg er vild med Maria Nila, men jeg vil jo helst have, at farven holder, så hvor godt den går ud, ved jeg faktisk ikke.
Kh. Helene

Nes

Hej. Jeg har ballage hår, hvor bunden er brun og resten er lyst.. vil helst have det hele sku være lyst.
Er faktisk meget tvivl om hvad for en jeg skal vælge.?

Helene Randløv Hansson

Hej Nes
Det kan jeg ikke svare på, du må have frisøren ind over. Denne nuance er god til at fjerne det gule i afbleget hår. Den lysner ikke selv.

Kh. Helene

Din kommentar

Din email adresse vil ikke blive offentliggjort. Nødvendige felter er markeret med *