
Vi forsømmer desværre altid at anmelde Paula’s Choice produkter. Udover at Paula’s produktlinje bliver stadig større og mere uoverskuelig, skyldes det nok, at jeg bare tager det som en selvfølge, at de holder, hvad de lover. For det gør de jo hver gang..
Paula’s Choice Clinical 1% Retinol Treatment er ingen undtagelse. Det er et antiage-produkt, der burde få alle de andre over-markedsførte og hypede antirynkecremer derude til at skamme sig lidt. For det første lover den ikke noget, den ikke kan holde, for det andet er den spækket til randen med de mest effektive ingredienser derude – jeg kan faktisk dårligt komme i tanke om noget, der mangler? Det er klassisk, veldokumenteret og effektivt.
Det eneste, både Helene og jeg ofte klager over, når det kommer til Paula’s Choice produkter er konsistensen. Paula’s Choice har en forkærlighed for klistrede og tunge silikone-geléer, som vi ikke er fan af. Ikke fordi de skader huden – tværtimod. Men bare fordi vi ikke kan lide følelsen. Paula’s Choice Clinical 1% Retinol Treatment er en yderst behagelig undtagelse. Den har en lækker, cremet og lidt fed konsistens.
Men fokus på det, som det jo handler om, nemlig indholdet. For hvad end de kommer i en klistret gelé eller lækker creme, virker de lige godt. Og her er alt, hvad hjertet kan begære:
- C-vitamin
- Retinol
- Peptider (mange forskellige)
- Ceramider
- Hyaluronsyre
- Lakridsrodekstrakt
- Havreekstrakt (den beroligende ingrediens, du kender fra A-Derma – pas dog på hvis du kæmper med perioral dermatit)
- Soja
- Lecithin
- Allantoin
Resultatet er et antiage serum med egenskaber på næsten alle problemområder: Rynker, pigmentpletter, brune ar, rødme og irritation, hudtone og generel hudforbedring.
Jeg sidder også lige nu med en serum fra et stort fransk firma, som jeg skal anmelde på et senere tidspunkt, og når man sammenligner indholdet i Paula’s Choice med den, så må man blive lidt pinligt berørt over hvor meget plads fyldstoffer optager i en serum fra de store mainstream producenter. Der er ikke overladt meget plads til de aktive ingredienser. I Paula’s Choice er forholdet lige omvendt. Den er proppet med aktive ingredienser.
Hvis du gerne vil satse på solid hudpleje med dokumenteret effekt, så er Paula’s Choice stadig et af de bedste bud.
Her kan du købe det
Paula’s Choice Clinical 1% Retinol Treatment koster 60 euro og kan købes på Paula’s Choice europæiske webshop.
Du kan også købe den på HQhair.com og på Beauty Expert – begge steder til 477 kroner.
OBS: 1% retinol er en høj koncentration, der kan give irritation. Min egen hud er vant til det og tåler retinol godt, men hvis du ikke ved, hvordan din hud håndterer retinol, så overvej at starte med et af Paula’s øvrige produkter med en lavere koncentration eller at starte med en trial size.
Dette indlæg indeholder et eller flere affiliate link, der giver os kommission, hvis du køber noget. Vi linker kun til vores foretrukne webshops, og når du køber noget gennem et affiliate link, støtter du vores arbejde.
Kan den bruges om aftenen og jeres t-zone peeling om dagen?
Jada. Du kan også bruge den samtidig med t-zone Peeling. Brug peeling nederst og denne ovenpå
Hej Pudderdåserne,
Hvordan bruger man den? Blander man den ind i sin dagcreme eller sin serum? Skal man bruge den både morgen og aften?
På forhånd tak 🙂
Du bruger den som serum 🙂 Lad være med at blande. Lav hellere “lag-på-lag” hvis du bruger flere forskellige
Ved I om man må bruge den når man ammer?
Det må du gerne 🙂
Må man bruge den ovenpå fx. T-zone peeling eller andre type peelinger?
Absolut 🙂
Vil i ikke overveje at lave en post om det “nye” ret hypede mærke The Ordinary? Hører meget om det på YouTube for tiden nemlig 🙂
Ah, my bad – det har i allerede lavet 🙂
Er denne til en bestemt aldersgruppe? Jeg synes det er en jungle af produkter til rynkeforebyggelse men så svært at overskue for mig der ikke forstår det kemiske aspekt. Jeg er 27 og jeg er ved at få mig nogle rynker imellem bryn og ved munden så jeg ville gerne i gang med en rynkecreme
Kære Amalie. Ignorer de der aldersindelinger, som visse mærker har. De er kun lavet af markedsføringshensyn. Ingredienser virker på rynker lige gyldigt hvor gammel du så er. Hvis du har fået rynker nu, som du gerne vil af med, så bare vælg det bedste. Kh. Katja
Lige hvad jeg søgte! Tak 🙂 Hvordan er effektiviteten i forhold til jeres egen anti-age creme/aha serum og fx også Bioeffect egf som I tidligere har rost.
Hej Cathrine. Der er mere power i denne end i vores egen. Flere af ingredienserne går igen – niacinamid og peptider. Også er der også C-vitamin og retinol i denne. Forskellen på prisen afspejler nok reelt det, man får for sine penge her 🙂
EGF er et helt andet produkt. Det er meget svært at sammenligne med noget andet fordi vækstfaktorer er så specielle.
Jeg veksler mellem den fra PC, som I anmelder og Beauté Pacifique Super 3 Booster Clinical. Det er de produkter som jeg ser de største resultater med. Men det med konsistensen, det forstår jeg ikke. Synes I virkelig at den klistrer? Det har jeg slet ikke skænket en tanke. Jeg topper den nu også med en fed Repair creme, bare så huden ikke tørrer helt ud her i vintermånederne.
Kære Lisbeth. Hvor er det fedt, du er enig 😀 Tak. Jeg tror du misforstår, jeg synes bestemt ikke denne klistrer. Tværtimod. Det gør flere af hendes andre serum. Men denne gør ikke. Den er dejlig.
Hvornår skal man starte med at bruge anti-agecremer? Før man ser aldringstegn eller når de første melder sig? Jeg er 27, og har ikke rigtig noget, men vil gerne forebygge, hvis det er muligt?
Jeg har skrevet lidt om det her 🙂 https://pudderdaaserne.dk/2011/02/22/hvornar-skal-jeg-starte-med-at-bruge-rynkecreme/
Pas på solen og undgå tobak. Det er det vigtigste lige nu. Resten kan du vente med til du synes.
Hvordan er denne i forhold til The Ordinary’s 2 % retinol produkt? Har I forresten set, at Faaborg Pharma er kommet med en serie med salicylsyre og hyaluronsyre? Gad vide, om ph-værdien er i orden 🙂
Jeg har godt set dem 🙂 De står på min hylde, men jeg er ikke nået til dem endnu.
The Ordinary er “kun” retinol. Intet andet. Heri er langt mere. Så hvis man kun er ude efter retinol, så er The Ordinary et klart billigere valg. Det her er et helt andet type produkt.
Tak 🙂
The Ordinary ser jo umiddelbart billigt ud, men hvis man alligevel skal have lag på lag af forskellige produkter for at få alt det gode – ja, så er det måske ikke så billigt alligevel.
Glæder mig til at læse, hvad I mener om Faaborg Pharmas serie.
Jeg læser altid jeres anmeldelser og stoler på jeres vurderinger.
tak for oplysningen om ingredien der minder om a-derma og giver perioral dermatitis. så køber jeg ikke noget jeg ikke kan tåle.
Kender i noget til hendes serie til den meget sarte hud? Eller har i kendskab til en serie som er god til den hudtype. Har prøvet La Rossay Possey, avene og Clinique. Udemærket men stadig ikke helt optimalt. Mangler stadig noget som kan dulme min rødme i ansigtet. Vil dog lige nævne, at jeg ikke har rocessea, som nogle tror. Er blevet tjekket hos hudlægen. Er bare meget sart
Hej Louise, har du prøvet Paula’s Choice Calm serie? Den er god til sensitiv hud med tendens til rødme og du kan få den måde til en fedtet og tør hudtype. UdenParfume.dk som er Danmarks eneste forhandler af Paula’s Choice har skrevet et godt indlæg om alle de forskellige serier hos Paula’s Choice: https://udenparfume.dk/blogs/news/paulas-choice 🙂
Tak for en skøn blog! 🙂
Umiddelbart kan jeg se at det er billigst at bestille fra HQhair.com, men er det en troværdig side? og hvad med told?
God weekend <3
Hej Maria
Ja, da! HQhair er et fint site, shoppen ligger i Englang, men de plejer, så vidt jeg husker at sende fra Østeuropa.
Kh. Helene
Kære alle.
Vil bare lige tippe om at der er gratis fragt på Paulas europæiske hjemmeside hvis man køber for 75 € – men kun i dag! og så er denne 1 % retinol treatment tilmed sat ned til 54 €
Ha en god aften 🙂
Kære dåser
kan man bruge denne samtidig me
SKIN PERFECTING 2% BHA LIQUID?
TAK!
Kære Milde. Det kan du i hver fald. Brug Skin Perfecting 2% BHA Liquid nederst og denne bagefter.
Hej Pudderdåser
Nu så jeg lige at i har svaret på mit spørgsmål her – jeg har nemlig lige købt denne retinol. Men uden på pakken står der nemlig at man ikke må bruge den sammen med AHA og BHA. Det var nemlig min plan. Men det må man så gerne? Det kan jo godt være de bare skriver det som en ekstra sikkerhed, hvis man har sart hud. Hvad ved jeg 🙂 Men altså – man kan så sagtens bruge dem sammen?
Kh Louise
Hvilken retinol er det?
Hvad syntes i om Apotekets nye anti Age 24 timer creme? Jeg har sart hud der blusser nemt og er meget tør , og lidt rødsprængt på kinderne.
Har i et godt forslag til en god anti age creme der plejer, og ikke irriterer huden?. Jeg nærmer mig de 40😊
Hej Maria
Jeg vidste ikke engang, at der var kommet en ny… Den gamle, har jeg prøvet, er god men meget let, hvorfor jeg tvivler på, at den vil passe til din tørre hud. Mit forslag er, at du vælger et godt serum og en mere kedelig og rig creme ovenpå.
Det kunne være Clinique Smart og Moisture Surge Intense
Kh. Helene
Hej.
Kan denne bruges, hvis man ikke er vandt til Retinol? Eller er der andre mildere serums i kan anbefale til at begynde med? Det er til normal/kombineret hud.
Pft.
Ja, det synes jeg godt. Start med at bruge den kun en enkelt gang hver 2. dag og se hvordan det går.
har I tidligere skrevet om Environ? svært at overskue forskellen på de forskellige a-vitamin cremer fra ex. Verso, BP, the Ordinary, Paula’s choice, Environ og det man evt kan købe på apoteket i Spanien (tretinoin)- har I et godt bud på hvad man skal gå efter? tak
Nej det har vi ikke. Det er helt ærligt også svært. Der er mange forskellige slags a-vitamin. Men alle de nævnte mærker er gode. Medicinsk tretinoin kender vi kun til akne brug i DK så jeg ved meget lidt.
Tak for en god blog! Pudderdåserne er blevet min ‘guru’ når det kommer til pleje. Jeg bor i London og er så heldig at Dechem/the ordinary har en shop tæt på mit hjem. Jeg har dog svært ved at finde ud af hvad der bedst kan ‘betale sig’, for man skal jo have mange forskellige serums, for at de dækker for alt, som denne her. Indtil nu bruger jeg et par deres 30 % aha maske en til to gange om ugen og synes den er god. Hver dag bruger jeg så deres buffet serum og creme, men jeg skal jo også have gang i retinol, for at det virkelig rykker 😉 Jeg må indrømme at jeg er mere fan af konsistensen i jeres produkter fremfor flere lag serum, så jeg vil forslå at i fyrer en gang retinol i jeres anti age creme? Pleaaaseee! Så behøver jeg kun en creme til en overkommelig pris ❤
Kære pudderdåser
Først og fremmest tak for en blog, der virker (skriver jeg, da jeg intet ved om emnet selv) enormt fagligt funderet og vidende. Jeg har tidligere fået anbefalingen at købe jeres ansigtsolie plus T-zone serum. Hvilket jeg selvfølgelig gjorde og er godt tilfreds med. Men ansigtsolien gør mig måske lidt for fedtet i ansigtet disse dage, så jeg ville høre, hvilket alternativt anti age-produkt I ville anbefale mig? Jeg har hud med tendens til rødmen. Jeg har læst mig frem til at enten Paula’s choice eller bio effect skulle være de mest effektive. Eller hvad?
Mvh Mette
Findes der noget billigere alternativ til dette produkt?
Evt. en kombination af !% Retinol og 10% Matrixyl fra The Ordinary?
Og hvis ja – kan man blande de to produkter i én flaske?
Jeg er blevet træt af at skulle åbne en masse forskellige flasker, når jeg bruger The Ordinary, fordi hver ingrediens er i sin egen flaske.
På forhånd tak for svar.
Kære Marianne
Nej, jeg kender ikke noget andet produkt med samme blanding.
Ja, du kan selvfølgelig bruge 1% retinol og 10% matrixyl, men som du også ser på listen, så er der mange mange flere ingredienser på listen her, så det bliver ikke det samme. Men 1% retinol og 10% matrixyl er da også fine produkter.
The Ordinary er gode, men jeg bliver som dig træt af at skulle gennem de mange flasker. Jeg vil dog ikke anbefale dig at hælde dem sammen. Visse ingredienser bliver ustabile, når de bliver blandet og andre igen kan gryne og blive ubehagelige, så hjemmerørt kosmetik er ikke noget, vi kan anbefale.
Kh. Katja
Har i produkter der er god til psoriasis ansigt krop og hovedbund ❓
Hej Liss
Taler du om Paula´s Choiche, som vi har skrevet en anmeldelse af her? Er det vores egne produkter eller bare produkter generelt, du tænker på?
Kh. Helene
Kan det virkelig passe, at ingen af de to engelske sider sender PC til Danmark mere?
Hej Christine
Ja, det ser sådan ud.
Kh. Helene
Der findes en dansk webshop, som sælger Paula’s Choice. Tjekkede lige og denne creme er faktisk billigere her end på de engelske sider lige nu + dag-til-dag levering. http://www.udenparfume.dk
Ved I om denne her stadig findes eller om de har skiftet navn på produktet?
Hej Maibritt
Følg linket, og søg eventuelt efter Retinol på sitet, så er den der 🙂
Kh. Helene
Er det forrekt forstået at retinol er det samme som A vitamin? Og det er godt i kampen mod blackheads og urenheder?
Hej Clara
Du kan læse meget mere her: https://pudderdaaserne.dk/2017/10/18/pudderdaasernes-store-guide-til-vitamin/, hvor du også finder svar på dine spørgsmål.
Kh. Helene
Må man bruge den, hvis man er gravid? Jeg har læst et andet sted, at man skal holde sig fra A-vitamin (også i cremer) hvis man er gravid.
Hej Heidi
Svaret er det samme 🙂 Jeg ville overhovedet ikke have nogen skrubler, men det er kun dig selv, der kan tage den beslutning. Spørg eventuelt din læge/jordemoder/sundhedsplejerske til råds.
Kh. Helene
Kære pudderdåser,
Er det underordnet hvilken natcreme jeg vælger ovenpå? Altså forstået på den måde ift de aktive ingredienser i det her serum, så der ikke er noget der “modarbejder” hinanden
Ja 🙂 Helt underordnet
Hej, Ved I om det kan passe at man ikke kan købe Paulas hos HQhair? Kan ikke få lov til at betale, før jeg fjerner produkterne fra min kurv? Er der kommet nogle regler jeg ikke er klar over.
På forhånd tak, også for jeres uundværlige blog <3
Ja. Det ser ud som om at HQhair ikke længere sender Paula’s Choice til Danmark. Det er sandsynligvis Paula’s Choice, der har bestemt det.
Hvis jeg bruger et fugtserum, fordi min hud er meget tør, kan denne så bruges ovenpå? Og er det stadig nødvendigt med en creme efterfølgende?
Ja det kan du godt. Om du har brug for mere creme må du simpelthen mærke efter – det er ikke til at sige 🙂
Hej, da dette er et serum, betyder det så at man skal bruge creme efterfølgende ?
Det kommer an på… Hvis du har fedtet hud synes jeg ikke det er nødvendigt – hvis du har tør hud, så ja. Mærk selv efter.
hej dåser! Jeg vil gerne starte med noget anti-age og kunne godt tænke mig noget a la denne fra PC. Har dog aldrig brugt retinol før og tænker om det er en for voldsom start (nu hvor det snart bliver sommer) – hvilket andte produkt med lavere koncentration fra PC ville i anbefale? kan godt lide at denne også fugter meget og har vitamin c i. særligt fugten er noget min hud har meget brug for (bruger PC 2% BHA pga urenheder men har samtidig tendens til tør hud). Håber i kan hjælpe – tak <3
Kære Meta. Jeg har desværre ikke prøvet andre retinolprodukter fra hende. Har hun overhovedet nogle med lavere koncentration? Alternativt så start med at bruge den hver 3. dag og så trappe op derfra. Kh. Katja
Er den her stadig toppen af poppen? 😉
Ja 🙂 Det synes jeg
Hej
Jeg har lige fået lavet co2 laser behandling og vil gerne vedligeholde min hud bedst muligt, både at forbygge rynker men ikke mindst at hindre akneudbrud og nye ar- vil denne være et godt bud på et produkt ? og kan jeg bruge den på den nye lyserøde hud jeg har nu eller er den for kraftig. Som udgangspunkt har jeg en fedtet kombineret hud med tildens til akne , men en “kraftig hud der tåler en hård behandling 🙂 men er lidt i tvivl om hvordan nu efter laserbehandling. og er dette stadig det bedste produkt på marked inden for a-vitamin produkter og derved rynke og aknebehandling ?
Tak for en skøn og oprigtig blog
Kh. Caroline
Denne er fremragende (men nu har vi jo også lavet vores egne 😉 Men ja, den er virkelig god
Jeg ved ikke om dette lidt gamle (men oplysende) indlæg er et dumy syed at skrive, men jeg prøver.
Jeg har lige købt en creme fra Paulas Choice Clinical serie, fordi den indeholder flere forskellige aktive ingredienser – og nogen dage er det bare for uoverskuelig med alle de forskellige hudplejetron 😉
Men nu kan jeg se at de ikke anbefaler at bruge den som øjencreme, og de har i stedet en Clinical øjencreme, man skal købe oveni. Jeg troede Paulas Choice var af samme holdning som jer i forhold til øjencreme, så jeg mistænker dem lidt for bare at skrive det for at tjene penge på ekstra øjencreme.
Har I nogen holdning/anbefaling?
Jeg tror det er retinol-indholdet på 0,1% der gør at de fraråder brug omkring øjnene, men hvis man starter forsigtigt op og holder øje med hvordan huden reagerer, er det så stadig et no-go i jeres verden?
Ps. Tak som altid for gode posts. 🙂 Vi er heldige at have jer til at hjælpe med at finde rundt i hudpleje-djunglen (eller nok nærmere “verdenen”/“universet”).
Kh Louise
Hej Louise
Mange tak for virkelig fine roser <3
Paula selv indrømmede til et pressemøde, at hun ikke længere gad at kæmpe mod både kunder, konkurrenter og samarbejdspartnere i forhold til den fordømte øjencreme. Og derfor har modstanderen af øjencreme selv lanceret en (eller nok flere efterhånden). Brug du bare cremen op til øjnene, men selvfølgelig med forsigtighed.
Kh. Helene
Hej Helene
Mange tak for svar! (Jeg ved ikke hvorfor, men det virker ikke at trykke på “svar på kommentar”, så jeg skriver en ny besked i stedet).
Nå, men sikke ærgerligt, jeg kunne så godt lide Paula’s choice fordi det hele var så enkelt og lige til at gå til — det kan man ikke helt sige mere.
Men godt at høre, hvad du mener.
Jeg forsøger mig forsigtigt med cremen omkring øjnene 👍
Kh Louise
Kære Louise
Ja, den fælde er vi desværre også selv faldet i, det er saftsusemig svært at lade være. Der er hele tiden så mange spændende produkter, ingredienser og drømme der bare venter på at blive bragt til live. Når der er tilstrækkelig forskning bag noget, der skulle gøre en forskel om øjnene, lancerer vi helt sikkert også en øjencreme… suk!
Kh. Helene
Vil man kunne bruge retinol serum ovenpå jeres T-zone peeling og 10%niacinamid?
Yep, det kan du sagtens. Kun om aftenen dog.
Kh. Helene