Ultimativ antiage: Paula’s Choice Clinical 1% Retinol Treatment

16.02.17
Paula's Choice Clinical Retinol Treatment

Paula's Choice Clinical Retinol Treatment

Vi forsømmer desværre altid at anmelde Paula’s Choice produkter. Udover at Paula’s produktlinje bliver stadig større og mere uoverskuelig, skyldes det nok, at jeg bare tager det som en selvfølge, at de holder, hvad de lover. For det gør de jo hver gang..

Paula’s Choice Clinical 1% Retinol Treatment er ingen undtagelse. Det er et antiage-produkt, der burde få alle de andre over-markedsførte og hypede antirynkecremer derude til at skamme sig lidt. For det første lover den ikke noget, den ikke kan holde, for det andet er den spækket til randen med de mest effektive ingredienser derude – jeg kan faktisk dårligt komme i tanke om noget, der mangler? Det er klassisk, veldokumenteret og effektivt.

Det eneste, både Helene og jeg ofte klager over, når det kommer til Paula’s Choice produkter er konsistensen. Paula’s Choice har en forkærlighed for klistrede og tunge silikone-geléer, som vi ikke er fan af. Ikke fordi de skader huden – tværtimod. Men bare fordi vi ikke kan lide følelsen. Paula’s Choice Clinical 1% Retinol Treatment er en yderst behagelig undtagelse. Den har en lækker, cremet og lidt fed konsistens.

Men fokus på det, som det jo handler om, nemlig indholdet. For hvad end de kommer i en klistret gelé eller lækker creme, virker de lige godt. Og her er alt, hvad hjertet kan begære:

  • C-vitamin
  • Retinol
  • Peptider (mange forskellige)
  • Ceramider
  • Hyaluronsyre
  • Lakridsrodekstrakt
  • Havreekstrakt (den beroligende ingrediens, du kender fra A-Derma – pas dog på hvis du kæmper med perioral dermatit)
  • Soja
  • Lecithin
  • Allantoin

Resultatet er et antiage serum med egenskaber på næsten alle problemområder: Rynker, pigmentpletter, brune ar, rødme og irritation, hudtone og generel hudforbedring.

Jeg sidder også lige nu med en serum fra et stort fransk firma, som jeg skal anmelde på et senere tidspunkt, og når man sammenligner indholdet i Paula’s Choice med den, så må man blive lidt pinligt berørt over hvor meget plads fyldstoffer optager i en serum fra de store mainstream producenter. Der er ikke overladt meget plads til de aktive ingredienser. I Paula’s Choice er forholdet lige omvendt. Den er proppet med aktive ingredienser.

Hvis du gerne vil satse på solid hudpleje med dokumenteret effekt, så er Paula’s Choice stadig et af de bedste bud.

Her kan du købe det
Paula’s Choice Clinical 1% Retinol Treatment koster 60 euro og kan købes på Paula’s Choice europæiske webshop.

Du kan også købe den på HQhair.com og på Beauty Expert – begge steder til 477 kroner.

OBS: 1% retinol er en høj koncentration, der kan give irritation. Min egen hud er vant til det og tåler retinol godt, men hvis du ikke ved, hvordan din hud håndterer retinol, så overvej at starte med et af Paula’s øvrige produkter med en lavere koncentration eller at starte med en trial size.

Dette indlæg indeholder et eller flere affiliate link, der giver os kommission, hvis du køber noget. Vi linker kun til vores foretrukne webshops, og når du køber noget gennem et affiliate link, støtter du vores arbejde.

Benyt et af disse links, når du alligevel køber online. Vi får en lille kommision, og det er en stor hjælp.
72 kommentarer
Ann

Kan den bruges om aftenen og jeres t-zone peeling om dagen?

Katja Moikjær

Jada. Du kan også bruge den samtidig med t-zone Peeling. Brug peeling nederst og denne ovenpå

Julie

Hej Pudderdåserne,
Hvordan bruger man den? Blander man den ind i sin dagcreme eller sin serum? Skal man bruge den både morgen og aften?
På forhånd tak 🙂

Katja Moikjær

Du bruger den som serum 🙂 Lad være med at blande. Lav hellere “lag-på-lag” hvis du bruger flere forskellige

Ditte

Ved I om man må bruge den når man ammer?

Katja Moikjær

Det må du gerne 🙂

Katrine

Må man bruge den ovenpå fx. T-zone peeling eller andre type peelinger?

Katja Moikjær

Absolut 🙂

Michelle

Vil i ikke overveje at lave en post om det “nye” ret hypede mærke The Ordinary? Hører meget om det på YouTube for tiden nemlig 🙂

Michelle

Ah, my bad – det har i allerede lavet 🙂

Amalie Schmidt Krøger

Er denne til en bestemt aldersgruppe? Jeg synes det er en jungle af produkter til rynkeforebyggelse men så svært at overskue for mig der ikke forstår det kemiske aspekt. Jeg er 27 og jeg er ved at få mig nogle rynker imellem bryn og ved munden så jeg ville gerne i gang med en rynkecreme

Katja Moikjær

Kære Amalie. Ignorer de der aldersindelinger, som visse mærker har. De er kun lavet af markedsføringshensyn. Ingredienser virker på rynker lige gyldigt hvor gammel du så er. Hvis du har fået rynker nu, som du gerne vil af med, så bare vælg det bedste. Kh. Katja

Cathrine

Lige hvad jeg søgte! Tak 🙂 Hvordan er effektiviteten i forhold til jeres egen anti-age creme/aha serum og fx også Bioeffect egf som I tidligere har rost.

Katja Moikjær

Hej Cathrine. Der er mere power i denne end i vores egen. Flere af ingredienserne går igen – niacinamid og peptider. Også er der også C-vitamin og retinol i denne. Forskellen på prisen afspejler nok reelt det, man får for sine penge her 🙂
EGF er et helt andet produkt. Det er meget svært at sammenligne med noget andet fordi vækstfaktorer er så specielle.

Lisbeth

Jeg veksler mellem den fra PC, som I anmelder og Beauté Pacifique Super 3 Booster Clinical. Det er de produkter som jeg ser de største resultater med. Men det med konsistensen, det forstår jeg ikke. Synes I virkelig at den klistrer? Det har jeg slet ikke skænket en tanke. Jeg topper den nu også med en fed Repair creme, bare så huden ikke tørrer helt ud her i vintermånederne.

Katja Moikjær

Kære Lisbeth. Hvor er det fedt, du er enig 😀 Tak. Jeg tror du misforstår, jeg synes bestemt ikke denne klistrer. Tværtimod. Det gør flere af hendes andre serum. Men denne gør ikke. Den er dejlig.

Mit Uperfekte År

Hvornår skal man starte med at bruge anti-agecremer? Før man ser aldringstegn eller når de første melder sig? Jeg er 27, og har ikke rigtig noget, men vil gerne forebygge, hvis det er muligt?

Katja Moikjær

Jeg har skrevet lidt om det her 🙂 https://pudderdaaserne.dk/2011/02/22/hvornar-skal-jeg-starte-med-at-bruge-rynkecreme/
Pas på solen og undgå tobak. Det er det vigtigste lige nu. Resten kan du vente med til du synes.

Din kommentar

Din email adresse vil ikke blive offentliggjort. Nødvendige felter er markeret med *