I de næste par dage kommer det for mit vedkommende til at handle om Beauty PR Messen. Det kommer det også til at bære præg af her på bloggen. Først og fremmest i dag, hvor du kan være med i konkurrence om 5X2 billetter til 1. Session klokken 15:00-17:30 på messen. Det bliver biletterne uden goodie bag, men der er god grund til at komme alligevel. Der er stadig rigtig mange gode tilbud, lækre behandlinger og selvfølgelig mulighed for at få svar på spørgsmål om hudpleje, favoritter, dufte og alt mulig andet. Du er med i konkurrencen om de 5X2 billetter, hvis du i en kommentar herunder skriver hvem, og hvorfor netop denne person skal med dig på Beauty PR Messe 2015. De fem vindere trækker jeg om præcis 24 timer (søndag 1. november klokken 18.00).
Bloggers Picks
I anledning af Beauty PR Messen har de skønne kvinder Cecilia, Irina, Klara og jeg udvalgt vores favoritter til Bloggers Picks. Dem har vi hver især fået mulighed for at udlodde til de af jer, der deltager i messen, det er dog forskelligt for hver af os, hvordan vi finder vinderen. Den metode, jeg har valgt at benytte mig af, er en simpel lodtrækning, hvor du lægger en seddel med dit navn, din e-mail adresse og din farve i en pose i nærheden af mig i Bloggers Lounge, hvor vi alle fire sidder. På den måde behøver jeg ikke at udelukke nogen på grund af Facebook og Instagram, og så kan jeg få æren af at møde dig ved samme lejlighed. Der er to sessions og derfor finder jeg først vinderen, når begge sessions er overstået.
Mine favoritter
Der er stort set et produkt fra samtlige mærker på messen, så det er en overordentlig velvoksen og helt fantastisk præmie, hvis jeg selv skal sige det. Som sagt har jeg udvalgt mine favoritter, så du kan være sikker på, at det er nogle produkter, jeg kan stå hundrede procent inde for. I min version af Bloggers Picks finder en seriøs mængde forkælelse:
- Absolution Sweet and Safe Kiss#19 Rose Puissant og La Solution+ Contrôle*
- African Botanics Marula Mineral Face Mask
- BABOR Sonic Cleansing Brush
- BIOSCULPTURE Nr. 183
- COSBORG Derma B12 Repair
- Eco By Sonya Pink Himalayan Salt Scrub
- Elizabeth Arden SuperStart Skin Renewal Booster
- GloMinerals Luxe Foundation (find din egen farve på messen)
- Glo Therapeutics Cyto-luxe Cleanser
- Laboratory Perfumes TONKA
- Little Ondine i farven L070 Cherry Blossoms
- Lucy Annabella Aromatic Candle (rose, patchouli, ylang og mandarin)
- Nupo Meal Bar Liquorice
- Oh-lief Natural Aquerous Cream
Der altså både ansigtspleje, kropspleje, dejlig duft og duftlys, et måltid, foundation, læbestift, neglelakker og en maske… Alle produkterne er nogen jeg selv bruger og køber, og nu får du altså mulighed for at prøve dem.
Få billetter
Der er kun ganske få billetter tilbage med goodie bag, hvorfor det er dem uden jeg udlodder. Vil du helst have en billet med goodie bag, kan du nå det endnu. Der er to sessioner, på hver to og en halv time:
Husk at komme når dørene åbner, så du med set samme sikrer dig de to behandlinger, du ønsker at prøve. Kom endelig og sig hej og vær med i konkurrencen om de mange skønne produkter jeg har udvalgt til Bloggers Picks. Jeg glæder mig meget til at se dig <3 <3 <3
Jeg ville helt klart invitere min datter med. Vi er begge afhængige af jeres ‘Pudderdåse-input’, der gennem tiden har løftet vores beautyunivers til et langt højere bevidsthedsniveau. Vi vil gerne lære og forstå endnu mere og høre om nye tiltag og præparater 🙂
Jeg ville bede min søde veninde Nanna om at tage med. Hun introducerede mig til jeres side og nu er jeg helt afhængig af den. Vi elsker begge at gå amok i skønhedsbuttikker og kan bruge flere timer i Matas og beautyafdelingerne. Vi snakker altid om nye produkter og deler erfaringer 🙂
Nu er hun flyttet til København og det ville være en god mulighed for at vi kunne ses og slå os løs i skønhedshimlen 🙂
Jeg vil have min fantastiske veninde emma med, fordi hun er den eneste jeg kender, der går lige så meget op i beauty og makeup, som jeg gør. Hun fortjener virkelig forkælelse i denne stressede tid 🙂