Kemi-vrøvl: Politiken, JP og TÆNK tester deodoranter

09.10.15
Perspirex
Perspirex
TÆNK, Politiken og Jyllands-Posten udnævner helt grundløst Perspirex til at indeholde hormonforstyrrende stoffer. Det er der absolut intet belæg for.

Så har Politiken og JP igen ukritisk videbragt en test af TÆNK, hvor de tester skønhedsprodukter. Og igen tænker jeg: Hvad f… har de gang i?

TÆNK har gennemgået indholdsdeklarationerne på 115 deodoranter og givet dem karakteren grøn, gul eller rød. Grøn gives til produkter uden bemærkninger. Gul gives til produkter, der indeholder parfume, rød gives til produkter med andre stoffer end parfume, der kan give allergi eller er mistænkt for at være hormonforstyrrende.

At en deodorant indeholder parfume vil jeg lade ligge her. Det kommer vel næppe som nogen overraskelse for den person, der har købt den.

Men lad os se nærmere på TÆNKs liste over hormonforstyrrende og sundhedsskadelige stoffer:

Hormonforstyrrende: Triclosan, BHT, cyclopentasiloxane, Methylparaben, propylparaben
Allergifremkaldende: Methylisothiazolinone, DMDM Hydantion, iodopropynyl butylcarbamate

Der er parabenerne igen… Jeg kan næsten ikke skrive mere, jeg ikke allerede har sagt. Men læs hvad American Cancer Society skriver, hvis I ikke tror mig.

Når Politikens og Jyllands-Postens journalister viderebringer den slags p…, så må jeg bare spørger: Tror I også på at vacciner giver autisme? Der er absolut lige så meget videnskabeligt belæg for at sige, at methylparaben og propylparaben er sundhedsskadeligt, som der er for at sige, at vacciner giver autisme.

Cyclopentasiloxane. Der taber jeg helt pusten. Cyclopentasiloxane er en silikone. Meget er sagt og skrevet om silikone, men at de skulle være hormonforstyrrende. Den er helt ny. Jeg har aldrig set skyggen af teori om dette. Hvor TÆNK, Politiken og JP har det fra, det går over min forstand.

Og der er flere på listen, når man dykker ned i testene.

TÆNKs vurdering af de tre allergifremkaldende konserveringsmidler er jeg enig i – men TÆNK skal lige huske på, hvorfor de er kommet tilbage på markedet til at starte med.

Der er en række produkter, som helt uretmæssigt er blevet udnævnt til hormonforstyrrende af TÆNK, og dem vil jeg gerne fremhæve her. Eventuelle miljøeffekter har jeg ikke efterprøvet. Det ved jeg ikke nok om, men jeg ville heller ikke være tryg ved at overlade den vurdering til TÆNK heller. Disse produkter er alle parfumerede (nogle mere end andre). Men har uretmæssigt fået en rød karakter for at være hormonforstyrrende, hvilket de ikke er. Der er også en bunke produkter, der har fået en rød karakter for at være hormonforstyrrende, men som alligevel ville have fået den på grund af formaldehydspaltende konserveringsmidler eller triclosan, som derfor ikke er medtaget her.

  • Avène Regulation Deodorant
  • Kiehl´s Cross-terrain 24-hour strong dry stick
  • Nivea Men Sensitive protect 48H
  • Old Spice Whitewater Deo
  • Palmolive
  • Sanex
  • Rexona Maximum protection clean scent

Den største uret bliver gjort produktet Perspirex Original Antiperspirant roll-on, som er en fuldkommen fredelig uparfumeret antiperspirant, som du kan købe i Matas og på apoteket. Den bliver udnævnt til hormonforstyrrende på grund af indholdet af silikone.

Det er HELT sort. Jeg har ingen som helst logisk forklaring på, hvordan man på baggrund af at et produkt indeholder cyclopentasiloxane kan udnævne det til at være hormonforstyrrende. Det kan jeg ikke finde nogen der mener. Overhovedet. Ikke engang en eller anden suspekt internet-myte eller spam-mail.

 

Benyt et af disse links, når du alligevel køber online. Vi får en lille kommision, og det er en stor hjælp.
32 kommentarer
Trine

Altså, jeg sidder og bliver helt nervøs over om alle deres tests er så dårlige… Jeg mener, de tester da også autostole til børn ifht sikkerhed, og sådan noget?!
Det kunne være lidt sjovt at høre deres argumentation for at markere de stoffer du omtaler som hormonforstyrrende, for der må da ligge et eller andet form for ræsonnement bag… Hvis I kontakter dem, så skriv lige om det her, ikke?

Katja Moikjær

Kære Trine. Jeg håber da meget de dukker op her og fortæller om det. Jeg synes bare, at den begrundelse burde stå i deres artikler. Kh. Katja

Lea

Hej Pudderdåser
Mener I så heller ikke, at BHT er hormonforstyrrende?
Jeg var nemlig ved at overveje at skifte min Sanex ud 🙂

Katja Moikjær

Hej Lea. Det mener de rapporter fra EU ikke, som jeg har læst. Men TÆNK er helt sikkert af en anden mening 😉 Så vidt jeg ved er man primært bekymret for det når man spiser det – det bruges også i fødevarer. Her er hvad Paula Begoun skriver: http://www.paulaschoice.com/cosmetic-ingredient-dictionary/definition/bht
En deodorant er jo nødt til at være konserveret med et eller andet. Jeg har svært ved at se problemet i at det er med bht.
Kh. Katja

Lea

Hej Katja
Tak for svar. Så kan jeg nok godt blive ved med at bruge Sanex 🙂
Mvh. Lea

Claus Jørgensen

Hej Lea. BHT har også vist hormonforstyrrende effekter i dyreforsøg. Se her: http://sinlist.chemsec.org/keywords/Butylated%20Hydroxytoluene – så klikker du bare på mere info ude til højre.
mvh Claus Jørgensen, Forbrugerrådet Tænk Kemi

Katja Moikjær

Kære Claus. Tak for dine kommentarer. Problemet er helt grundlæggende, at det er nemt nok at udskælle samtlige konserveringsmidler derude for nogle hypotetiske hormonforstyrrende effekter. Og det ville jo være fint nok, hvis vi havde en masse alternativer. Det har vi bare ikke, og jeg synes, at man som forbrugerorganisation skal tage dette ansvar meget tydeligere på sig. For dette er den direkte konsekvens: http://www.b.dk/nationalt/kosmetikallergi-er-blevet-en-epidemi
Er i øvrigt glad for at se, at methylparaben ikke er på sinlist.
KH. Katja

HeLene

Tak fordi I godkendte min avene som jeg bruger til mine børn. Syntes også det med silikon var mærkeligt, hvad så med alle solcremer og make up man bruger? Solcreme bruger man også på børn jo.

Sacha/jordforbindelsen

Tak tak og tak!
Jeg bliver gang på gang chokeret over TÆNK når det drejer sig om produkter indenfor områder hvor de kan råbe: “farlig kemi”. Fordi farlig ofte leder tankerne hen på giftigt.
Hvilket får rigtig mange til at gå i selvsving og en gruppe af dem til at blive køkkenbordskemikere, hvor bagepulver og eller kokosolie er vidundermidlet.
Så tak til Pudderdåserne for at holde hovedet koldt, det sætter jeg pris på som kemiker.

Claus Jørgensen

Hej Sacha – tjek lige svaret fra min kollega, Stine.
mvh Claus Jørgensen
Forbrugerrådet Tænk Kemi

Kristine

Jeg kan ikke forstå, at du ikke er stødt på, at silikone er ret problematisk.
Jeg har læst en del af Maja Kirkegaard, der har en PhD i miljømedicin, og hun tordner ret meget imod silikone. Læs fx dette (dejligt nørdede) indlæg på Slyngebarn.dk, hun engang skrev, hvor hun meget konkret beskrev, hvor problematisk det er. Der er heldigvis mange gode kildehenvisninger: http://slyngebarn.amandur.dk/forum/showthread.php?t=91472&highlight=Silikone+mkittekat
Hvis der er noget jeg har fået galt i halsen, så vil jeg rigtig gerne høre det:-)

Katja Moikjær

Hej Kristine
Linkene på siden virker ikke – desværre. Kun det ene som går til en homeopatisk side. Det er ikke helt min ide om en god henvisning. De andre kan jeg desværre ikke længere åbne?
I alle papirer, jeg kan læse er der nogle data på at D4 kan give problemer. D5, som er den i dette tilfælde omtalte siloxane, kan jeg ikke finde noget på. Du må meget gerne vise mig det direkte link!
Kh Katja

Claire Emma Madsen

Alle produkter fra Rudolph Care er svanemærket. Roll-on deo’en er desuden helt fri for 26 allergene parfumestoffer, som bl.a. EU advarer imod. De fleste af Rudolph Care produkter findes her – også deo’en, hvor der ofte kan være penge at spare. http://www.ren-velvaereshop.dk/rudolph-care-744/

A-derma skepsis? Jeg tager det helt roligt. | incredibaby

[…] er min ultimative yndlingsblog, og har været det i årevis! De har skrevet indlægget her (og en helt masse andre) som er relevante hvis du gerne vil vide lidt mere om emner som […]

marie

Vor herre bevares i er simpelthen så useriøse og forsøger at mele jeres egen kage, der er jo problematiske ingredienser i jeres egne produkter så klart at I forsøger at bestride diverse tests og undersøgelser. Min behold da gerne jeres skyklapper på, synes bare at det er træls når I ligefrem leger eksperter og rådgiver andre.

Katja Moikjær

Kære Marie. Jeg kan love dig at vi har haft præcis den samme holdning i alle de 6 år vi har skrevet denne blog. Og vi har kun haft vores egne produkter i de to sidste år. TÆNK Kemi blev dannet som en afløser for det nedlagte Forbrugerkemi.dk, og dem havde vi præcis samme holdning til – sjovt nok mange år før vi så meget som tænkte på at lave et produkt selv: https://pudderdaaserne.dk/2012/03/07/forbrugerkemi-dk-vildledning-eller-vejledning/
Jeg har fuld respekt for at man ikke deler mit synspunkt her. Det kan der være mange gode argumenter for. Men hvis man beskylder os for kun at have denne holdning fordi vi har lavet vores egen produktserie, så kender man hverken Pudderdåserne.dk, vores historie, vores indlæg eller vores meninger bag.
Kh. Katja

Din kommentar

Din email adresse vil ikke blive offentliggjort. Nødvendige felter er markeret med *